Den helt store nyhed i år fra Tabbert må siges at være Paganini. Men også i Tabberts andre serier er der nyheder.

Image
Tabbert Paganini - årets store (luksus) nyhed
 

Annonce:

Rossini serien, der blev introduceret sidste år, er blevet udvidet med tre nye modeller. De er:

  • 450 E – Siddegruppe i hjørne og enkeltsenge
  • 500 DF – Rundsiddegruppe og fritstående dobbeltseng
  • 525 DM – Siddegruppe, køjesenge og tværstillet dobbeltseng

Rossini-serien omfatter således nu 10 forskellige grundrids – heraf to med køjer og to med enkeltsenge.

Image
Puccini 560 UEB

Også Puccini-serien har fået et par nye grundrids.

Annonce:
  • 495 HE – Rundsiddegruppe og enkeltsenge
  • 560 UEB – Rundsiddegruppe, enkeltsenge og stort badeværelse i hele vognens bredde

Image
Siddegruppen i Puccini 560 UEB

Image
Puccini 560 UEB

Udstyrsmæssigt er der også er par nyheder. Serierne Da Vinci, Vivaldi og Puccini har alle fået oplyst trin ved indgangsdøren.

Image
Lys ved trin
 

Lampen er integreret i trinets bagvæg og lampens udgøres af bogstaverne ’TABBERT’ – måske lidt søgt, men det er nu ret flot. Strømforsyningen er også ny, og Tabbert garanterer flimmerfrit lys i campingvognen.

Image
Panelet til styring af lys

Image
Aftenlys i Puccini 560 UEB

2009 er året, hvor stort set alle fabrikanter gør meget ud af den indvendige belysning i deres campingvogne. Og Tabbert er ingen undtagelse. Serierne Da Vinci, Vivaldi og Puccini er alle blevet udstyret med Tabberts nye system til styring af lys. Fra et panel til styring af lyset i campingvognen, kan man vælge imellem forprogrammerede indstillinger som f.eks. TV-lys, Spise-lys og Komme Hjem belysning. Der er paneler til styring af lys ved indgangsdør og enten ved siddegruppe eller i soveafdelingen.

Image
Smart låge til køleskabet i Puccini 560 UEB

I Danmark hjemtages Vivaldi med ekstra udstyr som gulvvarme, alufælge, afdækket trækstang og ½ myggenet ved indgangsdør. Puccini hjemtages med gulvvarme og ½ myggenet ved indgangsdør.

Den helt store nyhed fra Tabbert i 2009 må siges at være Paganini. Denne serie består indtil videre af 3 forskellige modeller, der alle sender et signal om høj klasse, kvalitet og uhørt luksus.

De tre modeller er: 

  • 540 E – Rundsiddegruppe og enkeltsenge
  • 655 DF – Rundsiddegruppe og fritstående dobbeltseng
  • 655 MDW – Rundsiddegruppe, dinette og tværstillet dobbeltseng

Vi kan næsten ikke beskrive disse campingvognen i en artikel – de skal simpelthen opleves. Men vi vover forsøget alligevel.

Image
Tabbert Paganini 

Image
Paganini 655 DF bagfra

Faktisk er noget at det bedste ved Paganini det, som man ikke ser – nemlig taget. Paganini har et helt nydesignet tag på hele 6 cm. tykkelse. Udover super lydisolering (f.eks. ved regn), har taget indbygget en række kanaler til luftcirkulation. Derved sikres optimal cirkulation og dannelse af kondens kan næsten elimineres. Vælger man at installere klimaanlæg, kan den kølige luft fra dette også ledes ud i tagets luftkanaler. Man undgår derved træk og sikrer optimal styring af rumtemperaturen. Det er en super detalje og rigtig godt udtænkt.

Vinduerne i Paganini er også smarte. Karmen er integreret i campingvognens sider, så der ligesom går i et med siderne. De er tonet meget mørke, så det er næsten umuligt at se ind udefra. Omvendt kunne vi godt frygte, at man kunne have svært ved at se ud om aftenen når lyset er tændt inde i campingvognen.

Bagerst er de store ranger-greb og alle lygter integreret i campingvognens profiler. Og generelt må vi sige, at Paganini fremstår som en meget spændende og elegant campingvogn. Den skal nok vække opsigt, hvor den end kommer frem.

Image
Siddegruppen i Paganini 650 DF

Image
Paganini 650 DF

Indvendigt er Paganini er overflødighedshorn af luksus – og det ned til den mindste detalje. F.eks. er skabslåger i overskabe i ægte mahogni med indlagte lister i rustfrit stål. Lågerne har gas fjedre, og i forbindelse med Paganini’s ’Pushlock’ låse, skal man blot trykke på skabets lås – så åbnes skabslågen af sig selv.

Image
TV møblet i Paganini

Belysningen er der selvsagt også gjort meget ud af. Indirekte lys rund langs overskabe, LED spots, loftslamper og læselys. Her mangler ikke noget, og det hele kan styres/dæmpes via lysstyringssystemet.

I køkkenet er der også kælet for detaljerne. Overskabene har front i champagnefarvet høj glans – og materialet e designet til ikke at vise aftryk fra fingre o.l. Der er Spinflo-komfur og stort køleskab (189 liter) med udtagelig frostboks.

Image
Veludstyret køkken

I badeværelset er der masser af skabe og hylder. Også her er der gjort meget ud af design og lys – f.eks. er der downlights i brusekabinen (655 DF). Toilettet er det nye keramiske toilet fra Thetford.

Image
Flot badeværelse - bemærk det blå lys i brusekabinen

I soveafdelingen føler man sig hensat til et værelse på et luksushotel. Lyse og lette tekstiler i kontrast til den mørke mahogni. Højden på sengen er ergonomisk udformet for at lette ind- og udstigning. ,

Image
Stor seng og sengeborde

Vi hverken kan eller skal beskrive alle Paganini’s gennemførte detaljer her. Det ville ikke yde campingvognen retfærdighed. Den skal simpelthen opleves.

Links:
Hjemmeside: Tabbert

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information