Image

Få styr på alle småting med dette system fra Thule. Det er transportabelt, det vejer næsten intet, og anvendelsesmulighederne er mange. Systemet består i bund og grund af en række organizers, der på hver deres måde giver mulighed for at få styr på sko, toiletsager, kabler, værktøj m.m.

Annonce:

De er fremstillet af et kraftigt kunststof, der minder om lærred. Når de ikke er i brug, kan de pakkes sammen til at fylde stort set ingenting.

Serien består indtil videre af:

  • Go Box – En sammenklappelig ’kasse’ til brug i magasiner og bagagerum o.l.
  • Wall Organizer – Styr på småting, sko m.m.. Lige til at hænge på væggen
  • Toilettaske – Smart toilettaske med masser af rum og lommer, og lige til at hænge på f.eks. en krog.
  • Affaldssæk – Stativ til affaldssække der beskytter affald mod sultne dyr. Lige til at hænge på væggen,
  • Countertop – Et smalt bord eller en bred hylde. Kan også hænges på siden af autocamperen eller campingvognen
  • Countertop Organizer – Til opbevaring af køkkenting eller andre småting. Kan hænges på siden af autocamperen eller campingvognen eller under Countertop
  • Universalkrog til ledning eller vandslange.

Image
De forskellige dele i systemet
 

Da vi så systemet blev vi lidt imponeret over den høje kvalitet, og dets alsidighed. Selv bruger vi en kombination af organizers fra hhv. Ikea og Isabella, når vi er på tur. Cargo Management fra Thule er virker mere som en helhed, og kvaliteten er som sagt i top.

Annonce:

Image
Opbevaring af f.eks. sko

Image
Affaldsstativ

Den er dog en hage ved dette system. Enhederne Wall Organizer, Affaldssæk, Countertop, Universalkrog og til dels også Countertop Organizer skal som nævnt hænge på siden af ens autocamper eller campingvogn. De hænges op i såkaldte Pods – dvs. beslag hvorpå de respektive enheder hænges op på.

Image
Disse Pods skal skues fast på siden/væggen

Ideen med disse Pods er sådan set smart nok, idet de passer til alle enhederne i serien. Men der hvor det skærer os i hjertet er, at disse Pods skal skrues fast i siden på campingvognen eller autocamperen. Og vi kan ikke lide at lave huller i vores campingvogn. Det øger risikoen for fugtskader, og man skal være meget varsom med, hvor man fastgør de respektive Pods. Væggen skal jo kunne bære den vægt, man belaster Pod’en med.

Om man har mod på at montere Pods på vægges af sin campingvogn eller autocamper, er op til en selv. Men hvis ikke man har noget imod dette, får man med Cargo Management fra Thule et smart og gennemtænkt opbevaringssystem i høj kvalitet.

Den danske importør af Thules Cargo Management er DCT.

Links:
Hjemmeside: DCT

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information