Carthago bygger autocampere i luksusklassen. Og det uanset om der er tale om autocampere med en totalvægt på under 3.500 kg, eller de store campere, der kræver stort kørekort.

Carthago siger selv, at der ikke er grund til at ændre på noget, der i forvejen er flot, elegant og velfungerende. Det har de ret i, men der er nu alligevel nyt i Carthagos 2017 kollektion.

Annonce:

 

Selv om der ikke er de store ændringer til sæson 2017, så er der nu alligevel nogle spændende nye detaljer, og endda også nogle nye modeller.

I Danmark bliver der hovedsageligt efterspurgt autocampere med en totalvægt på maks. 3.500 kg, der må kæres med et almindeligt kørekort. Her har Carthago et fint program både hvad angår helintegrerede og delintegrerede af typen Carthago c-tourer og den lidt smallere helintegrerede Carthago compactline.

Har man det store kørekort, og må køre biler på over 3.500 kg, så kan man få glæde af en af de nye modeller fra Carthago – nemlig i serien Carthago c-tourer.

Annonce:

Carthago c-tourer er en serie af hel-integrerede autocampere, og de kommer i mange indretninger.

Den nye Carthago c-tourer I 144LE er indrettet med enkeltsenge Den har separat brusebad og badeværelse med toilet i hver sin side af vognen. Under sengene er der en stor garage. Der er et flot vinkelkøkken med stort køle/frys og en dejlig rummelig siddegruppe. Man kan vælge om man vil have hæve/sænkeseng forrest i autocamperen.

Carthago c-tourer 144QB er også en model til sæson 2017. Den er indrettet med fritstående dobbeltseng, og har også separat brusebad og badeværelse. Det er muligt at skubbe sengen bagud, og dermed få bedre gulvplads omkring sengen, når denne ikke benyttes.

Carthago c-tourer I 148 er også en ny model. Denne er indrettet med lidt længere enkeltsenge. Også denne model har separat brusebad og badeværelse, vinkelkøkken og stort køleskab med frys.

Stort set alle modeller har fået mere plads til bagage lige bag forakslen. Der er adgang både indefra og udefra. Det vil sige mulighed for en bedre vægtfordeling, når autocamperen skal pakkes til tur.

Det er DanCamper, der forhandler Carthago autocampere i Danmark. Vi fik en snak med Anette Kallesøe fra DanCamper på dette års messe i Düsseldorf. Se med her, hvor Anette fortæller mere om 2017 nyhederne fra Carthago.

Læs mere

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information