Bella verdensnyhed presseny 120117 01

Når Camping i Bella slår dørene op til årets første campingudstilling d. 20. januar, bliver det med en vaskeægte, danskproduceret verdensnyhed på programmet i form af en helt ny type campingvogn, specialudviklet til de aktive outdoor-entusiaster. Der bliver også plads til topscorerne i Årets Campingtrækker 2017.

Annonce:

Det såkaldte outdoor-marked er i kraftig fremgang både i udlandet og herhjemme, hvor mountainbiking, jagt, windsurfing og andre udendørsaktiviteter trækker folk og familier ud i naturen for at dyrke det aktive friluftsliv. Til det formål har den danske virksomhed Kronings, der også producerer campingudstyr, udviklet en helt særlig campingvogn – Hero Camper.

Hero Camper er designet til at blive spændt efter bilen og taget helt derud, hvor der ikke længere er asfalt på vejen - altså helt ud på stranden eller langt ind skoven til kortere 2-3 dages get-aways. Med sine terrængående dæk og rå design vil Hero Camper både begå sig på festivalpladsen og i en ufremkommelig nationalpark i Nordamerika, hvor Kronings i øvrigt allerede har sikret sig et forhandlernetværk til den hypede vogn.

Årets Campingtrækker 2017 er fundet

Konkurrencen var tæt, men fremragende allround-egenskaber og værdi for pengene betød, at Opel Astra Sports Tourer løb med sejren, da Dansk Camping Union, medlemsorganisation for 50.000 campingfamilier, kårede Årets Campingtrækker 2017.

Bella verdensnyhed presseny 120117 02Opel Astra Sports Tourer løb med sejren som Årets Campingtrækker 2017

Annonce:

”Biler opfører sig meget forskelligt med og uden noget på krogen. Af samme grund har denne kåring stor værdi for campisterne, der ikke kan få viden om, hvordan en given bil arter sig med en campingvogn bag på,” siger landsformand hos Dansk Camping Union, Bjarne Jensen.

Både Opel Astra og to øvrige biler fra opløbsfeltet kan opleves ved Camping i Bella, der byder på en komplet nyudviklet og helt rendyrket campingudstilling. Besøgende kan glæde sig til at komme tæt på mere end 100 spritnye campingvogne og autocampere. Læg dertil et kæmpe udvalg af telte, campingudstyr, tilbehør og det nyeste grej til friluftslivet.

Camping i Bella finder sted i Bella Center Copenhagen 20.-22. januar 2017. Billetsalget er allerede skudt i gang på messens hjemmeside www.campingibella.dk.

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information