Campingbranchen presse 211016

Flere og flere camperer til langt hen i oktober og bosætter sig nær de større danske byer, hvor attraktionerne stadig har åbent. 

Annonce:

Dagene er blevet kortere, det rusker i træerne, og temperaturerne har for alvor taget et dyk nedad. For en umiddelbar betragtning rimer efterår på alt andet end campingferie. Men sådan ser rigtig mange danske campister ikke på det. Der er nemlig flere og flere, som vælger at strække sensommeren til langt ud på efteråret og rulle campingvognen eller autocamperen ud til en af de danske campingpladser.

- I de senere år har vi tydeligt kunne mærke, at campisterne har fået øjnene op for, at de sagtens kan bruge deres vogne, selvom det ikke længere er sommervejr. Man kan have en skøn campingtur, selvom det regner og blæser, siger Jesper Behrensdorff, formand for Camping Branchen.

Fortsætter som vintercampister

Det er ikke mindst børnefamilierne og bedsteforældrene med børnebørnene på bagsædet, som i mange tilfælde vælger at køre campingvognen eller autocamperen til en plads nær en af de større danske byer.

- I byer som København, Aarhus, Aalborg og Odense har mange af de kendte attraktioner stadig åbent. Bosætter man sig på en campingplads lidt uden for byen, kan man således nemt kombinere en tur i zoologisk have med campinglivet, siger Jesper Behrensdorff.

Annonce:

For nogens vedkommende slutter campingferien aldrig. Stadig flere fortsætter som vintercampister, hvilket er en udvikling, der også imødekommes af mange campingpladser. Omkring 30 % af landets i alt 450 godkendte campingpladser har således åbent hele året.

Fakta
Camping Branchen er en sammenslutning af fabrikanter, importører, forhandlere og udlejere af telte, trailere, campingvogne, autocampere samt leverandører af forskellige former for tilbehør.

Læs mere på: www.campingbranchen.dk

 

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information