Helle smting 110316 01

På Ferie for alle-messen kan man næsten falde i svime over de store vogne, lækre telte og campingstole. Men der er også ret mange små, sjove dimser som kan lette campistens verden eller som kan give et sjovt input.

Annonce:

Vi gav os selv den opgave at spore de her oversete ting – for så fik vi måske stukket næsen ned i noget, som vi pludselig ikke kunne undvære. Og især på DCTs og Camper Fritids stande fik vi noget at stikke næsen ned i.

Det første vi faldt over var nogle fine børnestole – vi syntes bare de var vildt søde og glæder os til en gang at have et barnebarn der er stort nok til, at vi kan forkæle det med en. Priserne svingede mellem 169 og 299 kr – men søde, det var de nu.

Et andet sted faldt vi over et børnebestik fra gimex med fine holdere, så alle delene kunne stå op. Det kostede 149 kr. for et sæt med 4 dele.

Helle smting 110316 02Sjovt bestik til små hænder.

Annonce:

Vi var tæt på at købe en af de her vogne fra Brunner med hjem. Vi var ret vilde med, at de havde lufthjul og samtidig kunne foldes pænt sammen. Men prisen på 1798 kr. afholdt os nu alligevel fra det…

Helle smting 110316 03Superlækker trækvogn med lufthjul.

Siden fandt vi et område med glas og tallerkner. Og her faldt vi over nogle antislip glasholdere i et silikoneprodukt. Det var smart. Glasset kurede ikke rundt, men stod fast. Vi overvejede om de også kunne holde glassene helt på plads på hylden under kørsel med campingvognen.

Så det skal afprøves ved lejlighed  De var pakket i pakker med 6 forskellige farver, så alle kunne kende forskel på deres glas og de var lette at sætte fast på foden. Prisen på 218 kr. kan dog synes lidt høj, men de skal nu alligevel lige have et forsøg.

Helle smting 110316 04Antislip til glassene. Smarte og lette at sætte på.

Når vi taler silikone, så så vi også disse fiske-låg fra gimex til kopper og glas. Ved at trykke forsigtigt på dem, dannede de et vakuum i koppen/glasset og blev siddende fast selv om vi vendte den/det på hovedet. En rigtig smart ting til at forhindre fluer, hvepse mm i at ende i drikkevarerne. 79 kr. for 4 stk. er helt overkommeligt og vil i hvert fald for os løse problemet med fluer og hvepse.

Helle smting 110316 05Smarte silikonelåg til krus og glas.
I denne afdeling af små ting faldt vi også over en karaffel – og igen står firmaet gimex bag. Udført i et plastprodukt, men med en smuk form og et smukt låg. Den tror vi skal på vores ønskeseddel, for lige nu kører vi rundt med en i glas og den skal altid pakkes meget omhyggeligt ned, når vi skal køre. Men hidtil har vi ikke kunne finde en i plast, som ikke lignede noget skrammel. Og med en pris på 99 kr. så er vi helt klar til at tage en med hjem.

Helle smting 110316 06Karaffel i plast.

Vi fandt også en køleboks i et skumprodukt. Vi kan ikke lige se os selv bruge den, da det i virkeligheden bare er en skumkasse uden kølelegeme af nogen art. Men Helles FDF’ere kunne sikkert godt være interesseret, når det til sommer står på 10 dages lejr uden strøm for så vil den isolerende kasse kunne holde varerne kolde lidt længere. Prisen svinger alt efter størrelse, men man skal lige se sig om, for man kan få en basiskøletaske til køleelementer til ca. samme pris.

Helle smting 110316 07Foldbare kølebokse i skum.
Panden her er bare smart med det drejelige håndtag. Selv har vi fået en model med et løst håndtag, fordi den ellers bare fyldte alt for meget i skabet. Det gør denne ikke og det er let at slå håndtaget ud og ind. Rigtig smart detalje. Panden er i aluminium med en slipletbelægning og fås i flere størrelser.

Helle smting 110316 08Pande med smart drejeligt håndtag.

Den sidste ting vi faldt over var en lille pløk. Vi fandt den liggende i en kasse på standen hos www.1campingshop.dk og kunne se, at den var beregnet til holde styr på håndklædet på stranden. Håndklædet kunne trækkes ind i en rille og pløkken trykkes ned i sandet. Vi ved ikke helt om pløkken er helt lang nok, hvis sandet er løst, men selve ideen er rigtig god. Og prisen på sølle 9,95 kr var jo ikke skræmmende…

Helle smting 110316 09Lille pløk til strandhåndklædet.

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information