Selv om sommerferien ofte står på power-shopping og masser af aktiviteter, får mange alligevel ikke nået alt det, de gerne ville. Og det ærgrer efter hjemkomsten, viser en undersøgelse fra FDM travel.

marked_i_firenzemarked_i_firenze

Annonce:

Der er mange, der har prøvet det: At ærgre sig over, at man ikke lige fik købt den taske eller det par sko på ferien, man havde set sig lun på. Eller at man ikke fik set en bestemt seværdighed, når man nu var i byen. En undersøgelse, FDM travel har fået foretaget, viser, at langt over hver tredje dansker (40 %) ærgrer sig over noget, de ikke fik set eller prøvet på ferien, mens hver fjerde adspurgte (25 %) ærgrer sig over noget, de ikke fik købt.

”Det er en klassiker, at man ærgrer sig over noget, man ikke fik prøvet eller set på sin rejse. Det er især tilfældet, hvis man er et nyt sted for første gang, hvor oplevelserne står i kø, og man simpelthen ikke har tid til at se det hele. Til gengæld har man så en god to-do liste til næste gang, man besøger stedet. Og så er der byer som New York, Rom eller Barcelona, man bare aldrig bliver færdige med, og hvor der nok altid vil være noget, man ikke når at se”, siger produkt- og indkøbschef hos FDM travel, Jesper Ewald.

Blandt de adspurgte er det især kvinderne, der fortryder, at de ikke fik gjort et bestemt køb på ferien. Næsten hver tredje kvinde (32 %) ærgrer sig således over, at de ikke slog til, da de havde chancen.

De unge mellem 18-34 år er dem, der ærgrer sig allermest over noget, de ikke fik set eller prøvet på rejsen. Her er det over halvdelen af de adspurgte, der fortryder, at de ikke fik de ekstra ferieminder med hjem.

Annonce:

”De unge har en kæmpe eventyrlyst og har mod på at udforske alle nuancer af det pågældende land, de besøger. Det er også derfor, at rigtig mange unge drager af sted på de helt store længerevarende rejser til f.eks. USA eller Thailand. Men det er selvsagt også lande, der byder på uendelige oplevelser, så der vil nok altid være nogle seværdigheder og aktiviteter, man ikke nåede, men gerne ville have oplevet”, siger Jesper Ewald.

Undersøgelsen er foretaget af Voxmeter på vegne af FDM travel og er baseret på svar fra 1.000 danskere.

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information