Vores forventninger til vores første sæson som fastligger gennem vinteren var store, men man kan vist roligt sige, at de på ingen måde blev indfriet. Nu retter vi i stedet blikket mod sommerens oplevelser.

Image
Dette var dette, vi drømte om, men sådan blev det ikke (Foto: Campingbranchen)

Annonce:

Da vi besluttede os for at prøve at ligge fast på Falster Familiecamping gennem vinteren 2007/2008, var det med en vis form for postkort-idyl i baghovedet. Vi forestillede os, vores campingvogn mellem snedriver, blå himmel og en vintersol, der fik alle sne-krystallerne til at skinne som små diamanter. I skumringen ville vi stille fakler i sneen foran campingvogn og fortelt, og lade flammerne fra disse oplyse vores vinterdomæne.

Vores forventninger var altså store, men virkeligheden blev ganske anderledes. Ok – der har da været sne, mens vi har været i campingvognen, men den blev ikke liggende mere end et par minutter. Så vi har slet ikke været i nærheden af at kunne bruge vores fakler efter hensigten.

I stedet for idyllisk vintervejr, har vi haft blæst, regn, mudder, sjap og temperaturer mellem 5 og 10 grader. Så vi oplevede ikke vinterens stilhed i sneen – men vi har lært at overhøre larmen når vinden rusker i forteltet.

Image
Vintercamping 2007 / 2008

Annonce:

Men vores vintersæson på en våd græsplæne, har nu ikke været den rene elendighed af den grund. Da vejret på intet tidspunkt (mens vi har været i campingvognen) har egnet sig til at opholde sig udendørs i, har vi brugt meget tid sammen som familie. Vi har hygget os. snakket, spillet spil, set fjernsyn, hørt musik, læst bøger og blade osv. osv. Så alt i alt har det været en god sæson. Om vi gør det om igen, er nok mere tvivlsomt. Skal vi på vintercamping igen, så kører vi nok nordpå til Sverige eller Norge, hvor der er sikkerhed for at vores postkort-forventninger til vintercamping, bliver indfriet.

Image
Klar til vinteren med vinterfortelt.

Vi bruger denne påske til at pakke ned, og få vores campingvogn hjem. Den er møgbeskidt og skal rengøres både udvendig og indvendig. Men det er nu lidt trist at pakke sammen nu, hvor de andre fastliggere er ved at stille op til den forestående sæson. Gennem vores tid her på Falster Familiecamping, har vi lært mange dejlige mennesker at kende. Så det er ligesom, at skulle gå hjem fra festen, når festen netop er ved at komme i gang. Vi kommer helt sikkert tilbage til Falster Familiecamping – men nok ikke som fastliggere.

Men nu gælder det så de forestående rejser i 2008. Selv skal vi til Amsterdam, Hampen Sø, Odense, Nordkap, Italien og Norge. Så der kommer mange rejsebeskrivelser fra os gennem sommeren. Desuden skal André og Christina på telttur gennem Europa. Deres oplevelser kan i også læse om her på AltOmCamping.dk i løbet af sommeren. Og endelig sender vi to familier på camping for første gang. Den ene familie i en Camp-let og den anden i campingvogn. Det skal også nok blive spændende at læse om deres oplevelser.

Image

Så der vil ske meget her på portalen de næste måneder, og vi glæder os til endnu en sæson.

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information