Dethleffs Summer Edition Van 11 02

Dethleffs Summer Edition Van 11- en helt ny modelgruppe i Dethleffs store program.

Annonce:

Efter at TARUP Campingcenter i oktober 2006 udvidede deres sortiment med salg Dethleffs og Sunlight autocampere, har interessen for autocampere på Fyn været eksplosivt voksende. I takt med den kraftigt stigende interesse, har TARUP Campingcenter ligeledes udvidet deres udvalg, så der for tiden udstilles hele 14 flotte forskellige autocampere.

Det nyeste skud på stammen, er den sidste nye Dethleffs, nemlig Summer Edition Van, som udover at være en tilbudsmodel, er en helt ny modelgruppe i Dethleffs store program, der i år 2008 består af 70 forskellige modelløsninger. Summer Edition Van produceres i 3 forskellige indretninger, hvoraf model VAN 11 netop er landet hos TARUP Campingcenter.

Vognen er indrettet med stor dobbeltseng, køkken, siddegruppe til 4 personer, hele 2 klædeskabe, toilet med bad samt en stor ”garage” til opbevaring af campingudstyret.

Image

Annonce:

Udstyrslisten er enorm på den viste Summer Edition Van 11. Vognen er udstyret med 2 gode pakkeløsninger, som giver rigtig meget for pengene. På priskiltet er allerede de første 38 luksuriøse udstyrsdele listet op. Heraf kan nævnes, aircondition i bildelen, fartpilot, fjernbetjent centrallås, Audio 6000 m/ CD, elektrisk dørtrin, fladskærmsholder, pilotsæder, emhætte i køknet, tagvindue i førerhus og meget mere.

Image

Sikkerheden er ligeledes repræsenteret flot i denne Summer Edition Van. Bilen er udstyret med ABS, ESD og ESP. Desuden har denne bil passager airbag, som ifølge Jan Johansen er et ”must” på det danske marked.

Summer Edition Van er som standard opbygget på en Ford Transit med en 2,2 ltr. 110 HK motor. Som en del af de pakkeløsninger, som TARUP Campingcenter har valgt, er en 140 HK motor med en 6 trins gearkasse.

”En 110 HK motor er i de fleste tilfælde langt rigeligt, men da vi ved, at en stor del af vore kunder efterspørger kraftigere motorer, er også den nye VAN udstyret men denne type, som nærmest gør autocamperen til en langdistancesprinter” siger Jan Johansen, TARUP Campingcenter.

Med alt det udstyr, som VAN-modellen har, ville det være nærliggende at tro, at Summer Edition Van 11 er en af de helt store autocampere. Men det er ikke tilfældet for med en totallængde på kun 616cm og en brede på beskedne 215cm, er der her tale om en af de kompakte autocampere, som flere købere sætter meget stor pris på.

Image

”Det er den helt rigtige størrelse til at komme rundt hvor man har lyst. Med dens længde og brede har Dethleffs her skabt et unikt fritidskøretøj, til såvel den erfarne autocamper-campist som til førstegangskøberen” siger Jan Johansen, TARUP Campingcenter. 

Der er ingen tvivl om at denne Summer Edition Van er skabt til at rejse. Den er udstyret til bristepunktet, og så er prisen helt rigtig – nemlig fra kun kr. 496.800 for basisversionen. Fuldt udstyret er prisen godt kr. 626.000.

Pressemeddelelse / Foto: TARUP Campingcenter

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information