| 11 August 2010
Desværre er det ikke altid, at forhandlerne får betaling af 'kunderne'. Det måtte Midtjysk Caravan Center erkende, da der bl.a. blev stjålet en helt nye Hobby 2011 model i sidste uge.

Natten mellem lørdag d. 07. august og søndag d. 08. august blev der stjålet to Hobby campingvogne til en værdi af henholdvis 150.000 og 180.000 kr fra Midtjysk Caravan Center.
Det drejer sig om en Hobby Excellent 720 UKFe 2010 (stel nr. WHB19G45L0FA31224) og en Hobby Excellent 560 CFe 2011 (WHB24T58L0FB30689).

Hobby Excellent 560 CFe 2011
"Tyvene klippede hul i hegnet til vores forretning, og fjernede de to campingvogne", fortæller indehaver Carlo Bjerg
Det er ikke første gang, der har været tyve på spil i campingcenteret på Priorsvej. For nogle år siden blev der på samme måde stjålet en campingvogn fra forretningen.
Og for kun 6 måneder siden forhindrede en vagtmand fra det selskab, som holder opsyn med pladsen, et tyveri. Nogle personer havde kørt tre campingvogne frem, forsynet dem med falske svenske nummerplader, og var ved at gøre klar til at køre væk med dem. Men det blev altså forhindret.
"Branchen er plaget af sådanne tyverier. Det er jo nemt for tyvene at bryde ind på pladsen og køre væk med vognene", siger Carlo Bjerg, og han fortsætter: "Der er sikkert tale om bestilt arbejde - måske af udlændinge. Det er jo blevet mere frit spil med de åbne grænser."
Hvis nogen skulle have oplysninger, der kan bidrage med at skaffe de stjålne campingvogne tilbage, kan man kontakte Midtjysk Caravan Center på tlf. 86 82 49 26.
| Links: | |
| Relevante Link(s) : | Midtjysk Caravan Center |


Google
Facebook
Twitter
Myspace
Linkedin
Yahoo
Digg
del.icio.us
Windows Live
Blogger 




