global wombat 1

På Camping’08 fik vi stukket seks drikkeglas i hånden af folkene bag Global Wombat med ordene: ”Prøv dem, og i vil aldrig have andre drikkeglas med i campingvognen”.

Annonce:

Det skete netop som vi var på vej ned for at fotografere autocampere, så vi blev lidt forvirrede over den pludselige gave, og den noget skråsikre udmelding om deres produkter. Vi fik fremstammet et pænt tak, og skyndte os så videre.

Efter messen kiggede vi så på disse drikkeglas igen. Der var tale om seks ølglas i klart polycarbonat, og hvert glas kan indeholde ca. 280 ml. De var ret anonyme i deres design, og virkede egentlig ikke særligt specielle. Så hvorfor mente folkene fra Global Wombat, at vi aldrig ville have andre glas end disse, når vi først havde prøvet dem? Det måtte vi finde ud af.

Vi tog dem derfor med i vores campingvogn, og har nu brugt dem flittigt gennem et par måneder. Vi vil ikke give Global Wombat helt ret – vi har stadig andre glas i campingvognen, men vi er blevet rigtig glade for de seks glas.

Vi synes de er for små til at drikke øl af, så vi bruger dem som vandglas og til saft, juice og sodavand. Men her er de også rigtig gode. Deres udformning gør, at de ligger rigtig godt i hånden og at de er lette at drikke af. Størrelsen er god både til børn og voksne.

Annonce:

Det er i de små detaljer at man skal finde et produkts fordele. Vores ældste datter står for opvasken når vi er på camping. Og hun opfordrer os kraftigt til at bruge vores nye glas. Ifølge hende er de nemlig lettere at vaske af end vores andre drikkeglas.

Image

Glassene er som nævnt lavet af polycarbonat.  Dette materiale er unikt til drikkeglas idet glassene kan tåle mikroovn og opmaskemaskine, det tager ikke imod lugt eller pletter, det kan tåle høje temperaturer og det isolerer godt.

Vi er blevet glade for vores nye glas. Og når vi skal skifte flere glas ud, vil vi nok kigge efter flere af Global Wombats produkter.

Endelig skal det nævnes, at Global Wombat påstår at drikkeglassene hverken kan ødelægges, knuses eller krakelere. Det vil vi teste på et senere tidspunkt.

Links
Global Wombat

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information