Rejsedokumenter

Iflg. FDM kan det koste både bøder og udløse bureaukrati at glemme pas, kørekort og andre vigtige dokumenter på ferien. Nogle er lovpligtige at have med. Andre er bare rare at have ved hånden, hvis uheldet er ude, mens andre igen gør kør-selv ferien lidt lettere. 

Annonce:

Det er langt fra ligegyldigt, hvilke papirer og dokumenter man får pakket, inden turen går ud i Europa. Har man ikke de rigtige af slagsen med, kan man i værste fald risikere enten ikke at få den nødvendige hjælp eller ende med en stor regning.

”Selvom om Europa de senere år er blevet mere åbent og nemmere at rejse rundt i, skal man stadig have stort set de samme dokumenter med som tidligere. Rejser man uden for Norden skal man for eksempel stadig have sit pas med. Schengen-aftalen betyder ganske vist, at grænserne er åbne, men man skal stadig kunne identificere sig med sit pas om nødvendigt. Kan man ikke det, risikerer man at få en bøde, eller at udløse en masse bureaukratisk bøvl for én,” siger feriekonsulent i FDM Michelle Holmegaard.

Et andet lovpligtigt dokument, som kan være dyrt enten ikke at have i orden eller have med, er kørekortet. I de fleste lande udløser det en bøde. Hvor stor den er, er forskelligt fra land til land. I nogle lande risikerer man dog en væsentlig højere bøde end i andre. I Østrig er bøden for at køre med et udløbet eller ikke gyldigt kørekort for eksempel på op til 2.180 Euro, mens man i Frankrig risikerer at få bilen konfiskeret.

Er uheldet ude, eller har man behov for at dokumentere, at man er den retmæssige ejer af bilen, er det vigtigt at have bilens registreringsattest med. Siden 2005 har registreringsattesten været todelt. Har man sådan en, skal man kun tage den øverste Del I med. Har man en ældre registreringsattest, skal man stadig have den med, men det er vigtigt, at man ikke efterlader den i bilen, hvor den kan blive stjålet sammen med bilen.

Annonce:

”En ting er de bøder, man risikerer at få for ikke at have orden i sine papirer, og som måske er til at overse. Men det kan ligefrem ødelægge en ferie eller betyde, at man selv skal afholde store omkostninger, man ellers ville være dækket af, hvis ikke man har dem med. Husk derfor altid at gennemgå om man har alle de nødvendige papirer til ferien, og om de er gyldige,” siger feriekonsulent i FDM Michelle Holmegaard.

Læs mere om vigtige dokumenter og papirer på kør-selv ferien på www.fdm.dk/koer-selv-ferie

Det skal du have med
• Pas (dog ikke hvis du kun rejser i Norden)
• Kørekort
• Bilens registreringsattest (Kun Del I hvis den er todelt)
• Det gule sundhedskort (Sygesikringsbevis)
• DK skilt bagpå bilen (undtagen for biler med EU nummerplader, hvis turen kun går til lande i Europa)
• Campingpas, hvis man skal campere

Det anbefales du at medbringe
• Det Grønne Kort
• Det Røde Kort (til SOS internationale), hvis bilen er kaskoforsikret
• Rejseforsikring (husk, at det gule sundhedskort ikke dækker hjemtransport)
• Ekstra kreditkort

Kilde: FDM

Links:
Relevante Link(s) : FDM

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information