Efterår på Hasmark Strand 2010

Så kom dagen hvor vi skulle på tur i vores nye rejsevogn - Caravelair Venicia 480 - og vores første tur skulle gå til Hasmark Strand på Fyn, hvor vi skulle være hele efterårsferien.

Annonce:

Selvom en Venicia 480 kun har 4 sovepladser, så var vi 2 voksne og fire børn. Vi havde nemlig vores to piger - Line og Sissel - med, og Line havde desuden 2 veninder med. Så mange kan vi selvsagt ikke være inde i Caravelair'en, så Line og hendes to veninder må sove ude i forteltet.

Det er ikke bare en ny campingvogn, vi har med på tur. Vi har også lånt et af de helt nye Isabella Magnum, for at gøre os vores erfaringer med dette rejsetelt.

Så vi er 6 personer af sted i en campingvogn beregnet til 4 og med et lille rejsetelt i stedet for et 3-meter telt, som vi normalt har med på tur. Så er er lidt presset på plads, men det skal såmænd nok gå fint alligevel...

Efterår på Hasmark Strand 2010
Der var tæt trafik på motorvejen, men vi så mange med campingvogne på slæb. Dejligt at mange stadig bruger deres campingvogn i ydersæsonen.

Annonce:

Vi kørte fra Glostrup ca. kl. 10 lørdag morgen, og ankom til Hasmark Strand Camping omkring kl 14. Vi havde et par stop undervejs, og gav os god til til turen. Det var lidt af en prøvelse at have tre skarpe og fysisk aktive teenage-piger på bagsædet, men efter en times blev den konstante og højlydte snak nærmest til en akut tinitus, der gik i et med lyden fra motoren og dækstøjen.

Efterår på Hasmark Strand 2010
Det er ganske imponerende hvor aktive tre teenage-piger kan være på en biltur!

Men på trods af den uvante støj fra bagsædet, så gik turen fint. Det var vores første tur med den nye campingvogn i læsset tilstand, så vi var lidt spændte på, hvordan den ville være at køre med.

Vores Caravelair Venicia 480 opførte sig nu eksemplarisk på vores første tur. Den var let at køre med, og den lå pænt bag bilen. Vi oplevede ingen nævneværdig tendens til slinger - heller ikke de gange vi blev overhalet af tutistbusser. Det skal dog siges, at vi ikke havde kraftig sidevind på turen, men det første indtryk tyder på en letkørt og stabil campingvogn.

Efterår på Hasmark Strand 2010
Receptionen på Hasmark Strand Camping

Da vi ankom til Hasmark Strand, skulle de tre teenage-piger lige brænde lidt energi af. De er alle aktive sportspiger, og duer ikke rigtig til at sidde stille i lang tid. Så mens at Ann Karina checkede ind, blev der spontant arrangeret racerløb med Moon-carts på banen lige ved siden af receptionen.

Efterår på Hasmark Strand 2010
Hvem kommer først?

Check-in skete hurtigt og effektivt, og snart var vi på vores tildelte enhed, og kunne gå i gang med at stille op.

Opstillingen tog væsentlig længere tid end normalt. Men med en ny campingvogn og et helt nyt fortelt, så kan det ikke være anderledes. Det tager lidt længere tid at lære hvordan et nyt fortalt spændes bedst op, og man skal også lige finde sig tilrette i en ny campingvogn. Hvor er det mest hensigtsmæssigt at opbevare ens ting og sager? Hvor er 'flaskehalsene' i gangarealerne osv. osv... Men efter et par timers kaos, kom vi plads og kunne velfortjent spise aftensmad.

Efterår på Hasmark Strand 2010
Sissel fik sin plads i hjørnet af rundsiddegruppe som noget af det første. Så kunne vi andre komme på plads i fred og ro derefter

Det var dog ikke tid til at sidde og hygge omkring maden, for Ann Karina og de tre store piger skulle på udflugt til Valdemar Slot. Hver fredag og lørdag i Oktober måned er der nemlig gru og horror på slottet., så det skulle de opleve. Jeg blev nu i campingvognen og hyggede med Sissel. Hun skulle jo også lige have tid til at vænne sig til den nye campingvogn.

Ann Karina fortæller:

Efter ca. 1 times kørsel ankommer vi til Valdemar Slot. Allerede ude på parkeringspladsen fornæmmer vi at stemningen lægger op til en masse gru og horror. Allerede inden vi har købt vores billetter kan vi både se og høre at der sker en masse.

Efterår på Hasmark Strand 2010
Der er masse af grumt udklædte statister på Valdemar Slots Horrornights

Noget af det første der møder os inde på området er røg og lys og en masse lydeffekter der er helt rigtigt til at skabe en uhyggelig stemning. Horrornights på Valdemar Slot består af et stort område omkring en sø, hvor der er lavet en række forskellige events. De fleste af disse events foregår indendørs i de gamle stalde m.m. eventsene er bygget op med lys og lydeffekter og en række skuespillere og rekvesitter gør det meget uhyggeligt og realistisk.

Efterår på Hasmark Strand 2010
Lys, lyde og rekvisiter gør oplevelsen meget skræmmende

Selv en voksen dame som jeg, skreg af forskrækkelse og syntes det var temmeligt uhyggeligt.

Eventsene er temainddelt i temaer som f.eks. klovne, riddere og hjemlige omgivelser. Men selvfølgelig er intet som det ser ud til - klovnene er ikke spor rare eller sjove, ridderne er ikke spor ridderagtige og de hjemlige omgivelser er meget blodige og drablige.

Efterår på Hasmark Strand 2010
Statisterne er slet ikke søde ved publikum

Efterår på Hasmark Strand 2010
Faktisk gør de alt for at skræmme livet af en

Desværre skal man forberede sig på at stå en del i kø for at komme ind til disse events. Heldigvis bliver ventetiden afbrudt af lidt underholdning, da der også går en del udklædte skuespillere der gør sit allerbedste for at forskrække de ventende gæster.

Efterår på Hasmark Strand 2010
Desværre var der kø de fleste steder

Efterår på Hasmark Strand 2010
Men selv i køen, blev man 'underholdt'

Har man brug for en pause, er det smukke the-hus åbent og der kan man købe varme drikke og lidt kage. Der er også mulighed for at købe øl og vand samt pandekager og vafler.

Efterår på Hasmark Strand 2010
Der er mulighed for at købe the, kaffe m.m.

Inden vi gik ind syntes jeg at knapt 200 kr. pr. person var mange penge at skulle betale for et arrangement som dette. Men, efter aftenen var omme var både pigerne og jeg enige om, at det var alle pengene værd.

Efterår på Hasmark Strand 2010
De tre piger her var bestemt ikke bange - sådan da - i hvert fald ikke ret meget.. når de var udenfor. Inde i husene, var de skræmt til døde :)

Det vat en rigtig sjov aften hvor man fik sig et ordentlig adrenalinsus og en masse gode grin.

Som nævnt så sover Line og hendes veninder ude i forteltet. Og det gør de så ikke alligevel. For det nye Isabella Magnum Concept er et let rejsetelt beregnet til 2 - 3 personer. Det er et lille og let telt. Det fylder ikke meget og er legende let at stille op. Samtidig er det et stabilt og robust telt, der kan tåle nordeuropas til tider barske vejr. Stellet er af Carbon-X og teltdugen er i de samme farver og samme kvalitet som de øvrige Concept-telte fra Isabella.

Efterår på Hasmark Strand 2010
Vi har det nye Isabella Magnum med på tur

Med et bundmål på 320 x 240 cm. er der plads til til et bord, 2 - 3 stole, en ovn og lidt mere... men ikke til de tre luftmadrasser, som pigerne skulle sove på. Det var der en løsning på. Magnum Concept kan nemlig udvides med Isabellas nye Future 300 anneks. Det leveres med inderkabine/sovekabine, der er myggenet og vindue i begge sider, og det passer - udover Magnum - til Opus 300, Commodore Concept og Commodore Royal.

Efterår på Hasmark Strand 2010
De store piger sover i annekset

Efterår på Hasmark Strand 2010
Der er god udluftning i begge sider, og åbningen er sikret med myggenet

Future 300 Anneks er let at sætte op. Forteltets ene gavl lynes af, og annekset lynes på istedet. Herefter pløkkes annekset ved græskanten, og så er det bare at spænde bøjlen af alustænger ud. tager tager under 10 minutter, og giver en god udvidelse af ens fortelt. Og dermed plads til at pigerne kan sove i forteltet uden at komme i nærkontakt med stole og bord.

Efterår på Hasmark Strand 2010
Future 300 leveres med inderkabine, og her sover pigerne

Vi har også en ny ting mere med fra Isabella. Det fortæller vi mere om i den kommende del af vores beretning fra denne efterårstur.

Naturligvis har vi været spændte på hvordan det ville gå med at have Sissel med i en 'Egoist-vogn', men indtil nu er det gået rigtig fint. Sissel sover som nævnt i dobbeltsengen, og vi reder op i siddegruppen for natten. Vi sover rigtig godt, og det virker som om at Sissel også gør det.

Efterår på Hasmark Strand 2010
Sissel nyder at kunne se fjernsyn i sin seng

Vi har også fået plads til al vores bagage i vores Venicia 480 - og så har vi endda skabsplads i overskud.

Efterår på Hasmark Strand 2010
Fast tradition på vores campingture - Stegt flæsk med persillesovs

Brusekabinen på badeværelset har vist sig egnet til en helt anden funktion også - nemlig tørreskab. Blæsevarmen sørger for god temperatur op badeværelset, så det er et genialt sted at tørre Sissels hagesmække m.m.. Vi har endnu ikke prøvet at tage bad i campingvognen. Dertil er Hasmark Strands Camping faciliteter for fine. Men der kommer nok snart en lejlighed til at prøve brusebadet af også.

Efterår på Hasmark Strand 2010
Der er meget fine badeforhold på Hasmark Strand Camping. Her er et af baderummene

Efterår på Hasmark Strand 2010
Efterårsstemning på Hasmark Strand Camping

Så indtil videre nyder vi den nye campingvogn og vores ophold her på Hasmark Strand Camping. Pigerne har det stortartet. De er for det meste i badelandet, eller deltager i morskaben i Valhalla. Det er godt at der er så mange indendørs aktiviteter, hvis vejret nu ikke lige skulle arte sig.

Efterår på Hasmark Strand 2010
Karaokeaften i Valhalla - det lød ikke så kønt, men det var ganske underholdende

Men det kan du læse mere om i næste del af vores beretning her fra Hasmark Strand.

Links:
Relevante Link(s) : Hasmark Strand Camping | Caravelair
Gå til del: 1 - 2

 

 

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information