Klokken er ca. 8 om morgenen, og vi er på vej ud af Fendt fabrikken med vores lånte Fendt Saphir 515 SKM

Dette efterår er vi taget på tur i en Fendt Saphir 515 SKM campingvogn. Vores tur starter på Fendt fabrikken, og det var en noget speciel oplevelse at hente en ny campingvogn direkte på fabrikken.

Annonce:

Vi havde fået lov at låne en Fendt til vores tur. Vi har aldrig før prøvet at være på campingferie med en Fendt campingvogn. Vi har skrevet om Fendt, men aldrig før prøvet at være på camping i en, så det glædede vi os meget til at prøve.

Vores forventninger til den campingvogn, der stod og ventede på os på Fendts fabrik i Mertingen, var pænt høje. Fendt har et godt ry for sin høje kvalitet og sine gode detaljer, så det ry forventede vi indfriet til fulde på vores tur dette efterår.

Der er ca. 1000 km. fra Danmark til Mertingen. Vi kørte fra Danmark sidst på eftermiddagen om søndagen og ankom til Fendt fabrikken mandag morgen kl. 08.00. Portneren ved den massive port ind til fabrikken forklarerede os venligt hvor vi skulle henvende os. Problemet var bare, at hans syngende syd-tyske dialekt var fuldstændig uforståelig for os, så vi fattede ikke hvad han sagde. Efter at han havde gentaget sin instruks 3-4 gange, mente vi at have forstået ord som ’bag den røde lastbil’ og ’ved tårnet’. Og da vi rent faktisk kunne se en rød lastbil og noget der mindede om et tårn, så sagde vi pænt tak til portneren og kørte hen til det angivne sted.

Det var lidt forvirrende at finde det sted, hvor vi skulle henvende os for at få vores Fendt udleveretDet var lidt forvirrende at finde det sted, hvor vi skulle henvende os for at få vores Fendt udleveret

Annonce:

Der så vi et skilt med på skriften ’Servicecenter, så der gik vi ind. Desværre måtte vi ikke fotograferer der, for det syn ville vi gerne have delt her. Aldrig har vi så mange Fendt campingvogne samlet på samme sted. Og de var alle ved at blive klargjort. Det var imponerende at se alle de skinnende hvide campingvogne på vej ud til forhandlerne – bare tænk på alle de ferieoplevelser der stod og ventede på at blive indfriet her.

Vores Fendt stod nu ikke i hallen, men var blevet kørt ud på det store afhentningsområde foran fabrikken. Det var lidt pudsigt at se den Fendt, der skulle være vores hjem de næste to uger. Den var fin, ny og stod klar med markise, campingmøbler, gas, vand og Truma XT mover. Det tog under 5 min. at få den hægtet på krogen, underskrive afhentningspapirerne og få en håndtryk af værkføreren med ønske om en god tur.

Det tog ikke lang tid at få vores Fendt hægtet på krogen. 5 minutter, og så var vi på vej igenDet tog ikke lang tid at få vores Fendt hægtet på krogen. 5 minutter, og så var vi på vej igen

Og så var vi på vej. Første stop var Caravaningpark Augsburg ca. 30 km. fra fabrikken. Første dag skulle bruges til at få hvilet ud efter nattens lange køretur, og til at få alle vores medbragte ting på plads i campingvognen.

Caravaningpark Augsburg

At vi netop valgte Caravaningpark Augsburg skyldtes tre ting. Campingpladsen lå tæt ved Fendt fabrikken, den lå tæt ved Augsburg, som vi gerne ville se, og så var det den eneste i området der havde åbent her midt i oktober.

Receptionen og Hotellet på Camping Caravaningpark Augsburg. Det ser lidt trist ud pga. af vejret, men det er fin og velholdt campingplads.Receptionen og Hotellet på Camping Caravaningpark Augsburg. Det ser lidt trist ud pga. af vejret, men det er fin og velholdt campingplads.

Camping Caravaningpark Augsburg ligger klods op ad motorvejen til München. Men vi hørte stort set ingen trafikstøj de to dage, vi var på campingpladsen. Der er 90 pladser til fastliggere, og ca. 50 pladser til turister. Mange af turistpladserne, var nu også optaget af fastliggere, men der var alligevel masser af plads til os.

Tyske fastliggere er et noget anderledes syn end hvad vi er vant til i DanmarkTyske fastliggere er et noget anderledes syn end hvad vi er vant til i Danmark

Selvom vi kom en time inden at receptionen åbnede, så blev vi alligevel modtaget med en smil, og de checkede os ind med det samme. Vi fik udleveret to nøglekort. De skulle bruges ved ind- og udkørsel, samt til at få adgang til toiletter, køkken og affaldsrum.

Ved både ind- og udkørsel skal der bruge nøglekort for at åbne bommene ind til campingpladsenVed både ind- og udkørsel skal der bruge nøglekort for at åbne bommene ind til campingpladsen

Enhederne på campingpladsen er ikke særlig store. De fleste er ikke større end en autocamper lige akkurat kan holder der med udslået markise. Vi fandt en enhed hvor der var plads til vores Fendt og plads til vores bil.

Vores enhed på Camping Caravaningpark AugsburgVores enhed på Camping Caravaningpark Augsburg

Det er sidst på sæsonen, men pladsen var velholdt. Toiletter og pladsens andre faciliteter blev gjort rene hver dag, og alting fungerede upåklageligt.

Legepladsen på Camping Caravaningpark AugsburgLegepladsen på Camping Caravaningpark Augsburg

Vejene på campingpladsen er fine, og der er græs på alle enheder. Der er mange træer på campingpladsen. De giver sikkert fin skygge om sommeren, men det gør det også lidt besværligt at bakke campingvognen på plads.

De mange træer kan gøre det vanskeligt at få campingvognen på plads. Heldigvis er der mover på vores Fendt, så vi kom hurtigt på pladsDe mange træer kan gøre det vanskeligt at få campingvognen på plads. Heldigvis er der mover på vores Fendt, så vi kom hurtigt på plads

Mange af enhederne er ret små, og nok kun beregnet til autocampereMange af enhederne er ret små, og nok kun beregnet til autocampere

Der er nogle på strømskabe fordelt på campingpladsen, så i nogle tilfælde må man trække strømkablet lidt langt. Vi måtte f.eks. trække strømkablet hen over en af campingpladsens veje, for at få strøm til campingvognen.

Det var heldigt at vi havde et langt strømkabel med, for der var lidt langt til strømstanderenDet var heldigt at vi havde et langt strømkabel med, for der var lidt langt til strømstanderen

Caravaningpark Augsburg ligger lige ned en sø med det romantiske navn: Autobahnsee. Selvom søen ligger lige ved motorvejen, så der den alligevel ganske idyllisk, og man kan gå rundt om søen, hvis man skulle have lyst. Det gjorde vi nu ikke.

Autobahn SeeAutobahn See

Vi brugte i stedet tiden til at komme på plads i vores Fendt Saphir SKM. Den er indrettet med dobbelt seng, siddegruppe i siden og køjesenge bagerst i campingvognen. Perfekt til os, der har Sissel med på turen.

Et kig ned igennem vores Fendt Saphir 515 SKM. I midten siddegruppe og køkken, og bagerst den store tværstillede dobbeltsengEt kig ned igennem vores Fendt Saphir 515 SKM. I midten siddegruppe og køkken, og bagerst den store tværstillede dobbeltseng

Sissels handicap gør, at vi har mere baggage med end de fleste. Bleer, sondemad, engangssprøjter og medicin til 14 dage fylder meget. Hertil kommer så vores tøj og alle de andre ting, vi bare ikke kan leve uden i 14 dage.

Men vores Fendt Saphir SKM har mere plads til baggage end man umiddelbart skulle tro. Vi fik plads til al vores baggage uden problemer, og vi har endda plads i overskud. Det er imponerende. Se bare i her i denne korte video (99:99) hvor Ann Karina viser hvordan vi har indrettet os.

Så indtil videre har vores lånte Fendt været en positiv oplevelse.

Der er et lille hotel på campingpladsen og en italiensk restaurant. Vi spiste på restauranten den første aften vi var på pladsen, og maden var rigtig god. Personalet var søde, og selvom vi igen havde lidt problemer med den syd-tyske dialekt, så var de meget tålmodige med os.

Campingpladsens restaurant. Bilen i haven er en dekoration, og den står med lys i forlygterne on aftenenCampingpladsens restaurant. Bilen i haven er en dekoration, og den står med lys i forlygterne on aftenen

Maden i restauranten var overraskende god. Der var rigeligt af den, og priserne meget rimelige.Maden i restauranten var overraskende god. Der var rigeligt af den, og priserne meget rimelige.

Vi havde to dejlige dage på campingpladsen. Vi betalte 54 Euro for to overnatninger, og så var campingpladsen er super udgangspunkt for at se Augsburg.

Augsburg

Augsburg er en af Tysklands historisk mest betydningsfulde byer. Det er også en af de smukkeste, og man kan bruger mange timer på at gå rundt i de smukke gader i byen. Der er smukke huse, mange flotte fontæner, imponerende kirker og så selvfølgelig byens fantastiske rådhus, der måske er den mest betydningsfulde verdslige renæssancebygning nord for Alperne.

Sissel og Ann Karina på Rådhuspladsen foran Rådhuset i Augsburg. Om sommeren havde der sikkert været mange flere mennesker her, men der gør ikke noget, for så er der mere plads til osSissel og Ann Karina på Rådhuspladsen foran Rådhuset i Augsburg. Om sommeren havde der sikkert været mange flere mennesker her, men der gør ikke noget, for så er der mere plads til os

I rådhuset kan man ses den storslåede gyldne sal, hvis udsmykning ikke kan beskrives med ord. Rådhuset har åbent for besøgende ml. 10.00 og 18.00.

Den Gyldne sal i RådhusetDen Gyldne sal i Rådhuset

Gennem lang tid prægede byen Tysklands og Europas historie. Augsburg har altid været en smule rigere, mere strålende og mere imponerende end andre byer. Også senere epoker har sat deres aftryk på byen; særligt barokken, rokokoen og – meget senere – jugendstilen gør en gåtur gennem byen til en helt særlig oplevelse.

Mange steder bliver man mindet om hvor rig denne by har væretMange steder bliver man mindet om hvor rig denne by har været

Der er mange fontæner i Augsburg – bl.a. denne store og meget flotte fontæne foran RådhusetDer er mange fontæner i Augsburg – bl.a. denne store og meget flotte fontæne foran Rådhuset

Augsburg har nogle imponerende kirkebyggerier. F.eks. domkirken med de i dag næsten 1000 år gamle, smukke bronzedøre og basilikaen St. Ulrich und Afra, opkaldt efter to af byens hellige skikkelser. Domkirken er åben for besøgende hver dag ml. 07.00 og 18.00. Kirken er dog lukket for besøgende under gudstjenester o.l.

Katedralen i AugsburgKatedralen i Augsburg

Augsburg er tæt knyttet til Fugger-familien. Det tog Fugger-familien tre generationer at blive en verdensmagt i kapitalverdenen. Fugger-familiens handels- og bankimperium strakte sig fra Adriaterhavet til Nordsøen, fra Atlanterhavet til det østlige Europa.

Sjovt at kigge rundt i gaderne i Augsburgs Fuggerei. Det minder lidt om Nyboder eller DragørSjovt at kigge rundt i gaderne i Augsburgs Fuggerei. Det minder lidt om Nyboder eller Dragør

Jakob Fugger og hans brødre gav byen nogle af de første renaissancebygninger nord for Alperne. De byggede også verdens første sociale boligbyggeri - det såkaldte Fuggerei, og Fuggerkapelle i St. Anna.

fendt tur 2015 del1 22Flere steder i byen bliver man mindet om hvor meget Fugger familien har betydet for byen

Det er muligt at komme ind og se Jacob Fuggers gård – eller palads om man vil. Det ligger i Maximillianstrasse 36.

Hvis allerede Jakob Fuggers ry for fabelagtig rigdom var vidt udbredt, blev han langt overgået af sin nevø.  Anton Fugger blev i midten af det 16. århundrede anset for at være verdens rigeste mand. Den slags kunne nok vække andres begærlighed, og derfor var Augsburg omgivet af store forsvarsanlæg og en gennemgående bymur, som der er stadig er bevaret store dele af.

Endnu en familie er i øvrigt også meget nært forbundet med byen, nemlig Mozart. Leopold Wolfgang Amadeus Mozarts far er nemlig født i Augsburg. Som sin søn var han også en betydelig komponist, og byen har derfor givet sig selv tilnavnet: Mozart-byen Augsburg. Hver år i Maj måned afholdes en Mozartfest i Augsburg, hvor der ud over værker af Leopold og Wolfgang Amadeus også formidles viden om tiden, familien, musikalske kolleger og rivaler.

Indgangen til StadtmarktIndgangen til Stadtmarkt

Augsburg har bevaret deres marked midt i byen, og det er absolut et besøg værd. Det ligger 5 min. gang fra Rådhuspladsen, og her kan man købe frisk frugt og friske grøntsager fra boderne i markedet. Der er også en hal hvor slagterne holder til. De fleste boder der, er nu mest salg af fastfood, men der er nogle få udsalgssteder af kød og pålæg.

Augsburg Stadtmarkt er et besøg værd. Og så er det et billigt sted at købe grøntsager og frugtAugsburg Stadtmarkt er et besøg værd. Og så er det et billigt sted at købe grøntsager og frugt

Man kan få mange specialiteter på markedetMan kan få mange specialiteter på markedet

Markedet er er pudsig oplevelse, og vi brugte en times tid på at gå rundt og kigge på de mange varer.

Det er billigt at handle der, og så er udbuddet meget stortDet er billigt at handle der, og så er udbuddet meget stort

Efter at have set Augsburg var planen at kører videre til Füssen i det sydligste Tyskland. Men vejrudsigten lovede kun regn og temperature mellem 1 og 3 grader, så vi valgte at køre til Gardasøen. Hvordan det gik, kan du læse mere om i vores næste artikel fra denne tur.

Nyttige links

Læs også

 

Annonce

Fakta om camping i Tyskland

Biludstyr og sikkerhed

Det er obligatorisk at medbringe advarselstrekant. Det er en rigtig god ide, at medbringe sikkerhedsveste til alle, nødhjælpstaske og ildslukker. Det er tillige også obligatorisk at bruge sikkerhedssele både for og bag. Børn skal bruge godkendte autostole/selepuder, børn under 12 år eller under 150 cm skal side i en autostol/selepude der passer til barnets alder.

Det er obligatorisk at køretøjer op til 3500 kg skal kører med vinterdæk/helårsdæk når der er sne/is på vejene. Dækkene skal være mærket med enten M+S eller snefnugsymbolet eller begge dele. Og der skal som minimum være 1,6 mm mønster. Det er ikke et krav at anhængeren skal have vinterdæk, men det anbefales.

Det er ikke tilladt at kører med pigdæk i Tyskland. Der kan dog benyttes snekæder, men så er fartgrænsen på 50 km/t. I bjergområderne vil der være skiltet med at snekæder er påkrævet.

Færdselsregler

Promillegrænsen er som i Danmark, dog er grænsen på 0 for bilister som har haft kørekort under 2 år eller er under 21 år. Tale i håndholdt mobiltelefon er også forbudt, også hvis kørslen foregår på cykel. Navigationsanlæg/GPS med informationer om politiets fartkontroller er ulovlige at bruge i Tyskland.

Nærlyses skal tændes ved mørkes frembrud, i tåge, sne eller stærk regn. I Tyskland er der højrevigepligt med mindre andet er skilte. Ligeledes er lygtebom og ekstra nummerplade påkrævet, hvis man hægter noget bagpå bilen.
Er man uheldig at være involveret i en ulykke i Tyskland og man har haft løstsiddende fodtøj på, og det kan være årsagen til ulykken, kan det have indflydelse på ansvarsfordelingen. Ved kødannelser tænd straks havariblinket for at advarer bagfrakommende køretøjer.

Hastigheder

  • I byerne er hastigheden = 50 km/t
  • Personbiler/andre køretøjer op til 3500 kg på landevej = 100 km/t
  • Personbiler/andre køretøjer op til 3500 kg på motorvej = 130 km/t (På nogle tyske motorveje er der ingen hastighedsbegrænsning, det anbefales dog kun at kører 130 km/t. Er man uheldig at blive involveret i et uheld, skal man kunne bevise at det ikke er ens høje hastighed der er skyld i ulykken, hvis man har kørt stærkere end 130 km/t)
  • Personbiler med anhænger på landeveje = 80 km/t
  • Personbiler med anhænger på motorvej/motortrafikvej = 80 km/t og 100 km/t hvis man har Tempi 100 godkendt sit vogntog
  • Autocamper op til 3500 kg med anhænger gælder samme hastigheder som personbil med anhænger.
  • Køretøjer over 3500 kg med anhænger på landevej = 60 km/t
  • Køretøjer over 3500 kg med anhænger på motorvej/motortrafikvej = 80 km/t (60 km/t i bebyggede områder)
  • Motorcykel med trailer = 60 km/t både på landevej og motorvej/motortrafikvej

Ved busstoppesteder må man først passere bussen i langsom fart (4-7 km/t) når den holder stille med advarselsblink tændt.

Parkering i Tyskland

Danske P-skiver er IKKE lovlige i Tyskland, en tysk p-skive bliver tidspunktet angivet med en pil og man bruger kun halve timer, ikke kvarter som i Danmark. Har man en elektronisk p-skive, skal den være godkendt af de tyske myndigheder og kunne stilles til halve timer. 

Miljø, Vej, tunnel, Broafgifter

Mange tyske byer har miljøzoner, nærmere betegnet 69 byer fordelt over hele Tyskland. I disse byer skal man have et miljømærke i forruden. Miljømærket findes i 3 farver, rød, gul og grøn alt afhængig af hvor stort forureningsniveauet er på den pågældende bil, og om den kører på benzin eller diesel. Når mærket er købt, holder det bilens levetid, eller hvis ruden skal udskiftes, så må man købe et nyt.Kan købes på alle TÜV-stationer og DEKRA-værksteder i Tyskland. HUSK bilens originale registreringsattest.

Skal man ikke til en af de nævnte byer, behøves man ikke mærket, men kører man ind i en miljøzone og bliver opdaget, får man en bøde.

Camping

Det er forbudt at campere i skove og naturreservater, der opfordres til at bruge de officielle campingpladser.

Valuta

Euro og der kan benyttes de mest almindelige kreditkort som Visa, Mastercard, Diners og American Express de fleste steder.

Nationalsproget

Tysk er hovedsproget, men der tales også lidt engelsk og fransk. Derudover er der en del regionale dialekter, der adskiller sig meget fra hinanden i udtale. Officielle mindretalssprog er der bl.a. dansk, sorbisk og frisisk.

Toldregler

Toldregler gældende for EU

Strøm

230V vekselstrøm

Brændstof

95 Blyfri = Bleifrei Super, 98 Blyfri = Bleifrei Super Plus

Vigtige dokumenter

Pas – Alm. dansk Kørekort – Gult og blåt sygesikringsbevis - Gyldigt campingpas. Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005). Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS). Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring). DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade). Desuden Pillepas – Rejseforsikring – Kæledyrspas (Kontakt din dyrlæge for nærmere info ang. vaccinationer til det pågældende land)

Forsikringer

Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen, campingvognen er op til en selv.

Brug for hjælp – vigtige telefonnr.

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen ringes 112 og politi: 110 eller 112.

Lægehjælp

EU-statsborgere får dækket alle udgifter til læge og sygehusvæsen ved korte ferierejser. Du vil dog selv skulle lægge ud for dine udgifter. Ved rejser på en måned eller mere skal du kontakte din kommune for at få udstedt et blåt EU-sygesikringsbevis. Overvej om det er en god idé at tegne en ekstra rejseforsikring som kan dække ting som tandlægeudgifter, forsinket eller stjålet bagage, osv.

Autohjælp

Er man kaskoforsikret kontakter man SOS Internationals Alarmcentral på:+ 45 70 10 50 52 eller + 45 70 10 50 50. eller man kan kontakte Falck på tlf. 00 45 70 10 20 30, hvis man har et Falck-abonnement.
Har man ikke kaskoforsikring eller europadækning kan man tilkalde vejhælp hos ADAC på tlf. 01802 22 22 22, fra mobil på 22 22 22 mod betaling. Benytter man nødtelefonerne langs Autobahn (2 km mellem hver) skal man insistere på at få hjælp fra ADAC.

Links til at finde Campingpladser i Tyskland

Nyttige links:

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information