Vi er på efterårstur i Tyskland og Italien i en lånt Fendt Saphir 515 SKM. Her er vi ved Gardasøen i Italien

Italien har så meget god vin. Så på vores tur med en Fendt Saphir besøgte vi en spændende vinhandel og en lille idyllisk by, der er kendt for dens gode vine.

Annonce:

En anderledes vin-oplevelse

Et par hundrede meter fra camping Bella Italia ligger der en vinhandel. Vi havde fået den anbefalet af nogle danskere, vi mødte på campingpladsen. Vinene der skulle være gode, og priserne rimelige. Og så skulle det være muligt at smage på et stort udvalg af vine, inden man evt. bestemte sig for at købe en flaske eller to.

Vinhandlen - Vino E Dintorni S.R.L. a Peschiera del Garda - var let at finde. Man går til højre, når man kommer ud af campingpladsen, og efter et par hundrede meter kommer campingpladsen på venstre side af vejen. Der er en udmærket parkeringsplads foran forretningen, men skal man smage på vinen, er det nok bedst at gå dertil. Italien har samme promillegrænse som i Danmark (0,5).

Vinhandlen - Vino E Dintorni ligger ca. 200 m. fra campingpladsen, og der er et kæmpe udvalg af italienske vine og specialiteterVinhandlen - Vino E Dintorni ligger ca. 200 m. fra campingpladsen, og der er et kæmpe udvalg af italienske vine og specialiteter

Da vi kom ind i butikken blev vi mødt af et noget specielt syn. Det var tydeligt at sommersæsonen var slut, for her var man ved at omstille butikken til den næste sæson – nemlig julen. Alle steder var der julepynt og julepyntede gavekurve med vin og delikatesser.

Annonce:

Vi havde ikke regnet med at se så meget julepynt og så mange julekurve i oktober ved GardasøenVi havde ikke regnet med at se så meget julepynt og så mange julekurve i oktober ved Gardasøen

Udenfor strålede solen og temperaturen lå over 18 grader, så det var lidt surrealistisk at se kunstig sne og julekugler i så stort omfang.

Man kan også købe vin fra fad i butikken. Så kommer man bare med sin dunk, og får den fyldt på. Vinen fra fad sælges i litermål og koster mellem 1,00 og 1,50 Euro pr. literMan kan også købe vin fra fad i butikken. Så kommer man bare med sin dunk, og får den fyldt på. Vinen fra fad sælges i litermål og koster mellem 1,00 og 1,50 Euro pr. liter

I butikken blev vi mødt af en sød italiensk dame, der på engelsk undskyldte rodet og juleudsmykningen, og spurgte os om vi ville smage på noget husets vin. Det ville vi naturligvis gerne, og så blev der stillet 8 flasker vin op på disken. Vi fik præsenteret alle vinene, og fik at vide hvilken rækkefølge de skulle smages. Og så blev vi ladt alene, så vi i ro og mag kunne smage op vinene.

Så smages der vin.Så smages der vin.

Det var en sjov oplevelse at smage på vin i en juleudstilling i strålende solskin. Vinene var gode og faktisk rigtig billige. Ikke alle fladt i vores smag, men vi fik købt nogle kasser vin. Og så fik vi endda en flaske Amarone med uden beregning

Fire kasser vin på vognen og en flaske Amarone i hånden. Det var hvad vi havde plads til i bilen på turen hjem.Fire kasser vin på vognen og en flaske Amarone i hånden. Det var hvad vi havde plads til i bilen på turen hjem.

En af de ting vi hæftede os ved i vinhandlen var at flere af vinene hed noget med Bardolino. Det navn syntes vi at kende, og det viste sig at være en by her ved Gardasøen, der bl.a. var kendt for dens vinproduktion.  Da vi ikke havde været i den by før, bestemte vi so for at køre dertil os se byen næste dag.

Bardolino

Bardolino ligger på Gardasøens sydlige østbred – ca. 30 km. camping Bella Italia. Bardolino er ikke blot navnet på selve byen, men også på hele vindistriktet, der omgiver byen

En af vejene ind til byens centrumEn af vejene ind til byens centrum

Bardolino er bare SÅ italiensk. Små krogede gade, farverige huse, og masser af blomsterBardolino er bare SÅ italiensk. Små krogede gade, farverige huse, og masser af blomster

Bardolino er en af de mange smukke byer ved Gardasøens bred. Byen Har et rigtigt hyggeligt centrum med små stræder og gader, der bugner af butikker og restauranter. Som mange af de andre byer ved Gardasøen er også denne meget præget af turisme. Men ny er højsæsonen overstået, og også her herskede der en mere afslappet stemning, og der var masse af plads og luft i byen.

En af de flotte gågader i byens centrum ved havnenEn af de flotte gågader i byens centrum ved havnen

For enden af den store gågade ligger den store kirke S. Nicoló e S. SeveroFor enden af den store gågade ligger den store kirke S. Nicoló e S. Severo

Her er vi inde i S. Nicoló e S. Severo. Kirken er i brug hver dag, så man skal være stille der inde, opføre sig i respekt for de bedende, og ellers være respektfuldt påklædt.Her er vi inde i S. Nicoló e S. Severo. Kirken er i brug hver dag, så man skal være stille der inde, opføre sig i respekt for de bedende, og ellers være respektfuldt påklædt.

Vi brugte en times tid på at slentre rundt i den gamle bydel. Solen skinnede, og der var behageligt varmt. Ved vores tidligere besøg i højsæsonen ved Gardasøen, har vi næsten hørt mere tysk, dansk og hollandsk tale, men her uden for sæsonen, hørte vi stort set kun det italienske sprog.

Det er dejligt at kunne opleve byen uden en masse turister om sig hele tidenDet er dejligt at kunne opleve byen uden en masse turister om sig hele tiden

Der holdes flere vin-fester i Bardolino i løbet af året.  I maj fejrer man en af områdets vinspecialiteter - nemlig vinen Chiaretto. Den ligner mest en rosevin. Men det er velset at bruge den betegnelsefor en vin i Bardolino-distriktet, så sig bare "Kjaretto" hvis du vil købe eller smage den. Så bevarer din feriepopularitet hos Italienerne.

Desværre var vinfesten i oktober netop overstået da vi besøgte Bardolino. Den ville vi ellers godt have oplevet.Desværre var vinfesten i oktober netop overstået da vi besøgte Bardolino. Den ville vi ellers godt have oplevet.

I oktober afholder Bardolino en Drue-fest, og i november fejrer Bardolino den nye vin Novello.

Havnen i Bardolino. Der udgår flere turbåde fra havnen, så det er muligt at komme ud og sejle på søenHavnen i Bardolino. Der udgår flere turbåde fra havnen, så det er muligt at komme ud og sejle på søen

Vi spiste frokost ned ved den idylliske havn i Bardolino. Det var en dejlig oplevelse at sidde i solen, nyde udsigten og livet på havnen, og så samtidig nogle fantastisk velsmagende pastaretter. Hvorfor hulen smager Italiensk mad bare så godt i Italien?

Restauranten hvor vi spiste frokost. Den ligger lige ned til havnen, og maden var fantastiskRestauranten hvor vi spiste frokost. Den ligger lige ned til havnen, og maden var fantastisk

Vi var enige om, at hvis vi boede i Italien, ville vi begge blive dybt alkoholiserede af den gode vin og voldsomt overvægtige på grund af den gode mad. Så det er nok godt, at vi kun skal være der en uge.

Der er mange restauranter i området ved havnen. Og fra mange af dem er der udsigt ud over søenDer er mange restauranter i området ved havnen. Og fra mange af dem er der udsigt ud over søen

Søpromenaden i Bardolino er også turen værd. Det tager ca. 30 minutter af at spadsere frem og tilbage, og det er en flot tur. Der er bænke hele vejen, og der kan man så sidde og kigge ud over Gardasøen eller kigge ind mod Bardolino og se byen fra vandsiden.

Søpromenaden med bænke og oliventræer. I baggrunden ses Bardolino. Sissel er ikke helt glad for det skarpe sollys, hvilket måske fremgår af billedetSøpromenaden med bænke og oliventræer. I baggrunden ses Bardolino. Sissel er ikke helt glad for det skarpe sollys, hvilket måske fremgår af billedet

Seværdige kirker og museer

I Bardolino kan man også se nogle ret spændende kirker. Den romantiske kirke San Severo er fra ca. år 1000, og kirken Pieve di Santa Maria fra 1100-erne. Begge kirker er et besøg værd.

Men et must er kirken San Zeno. Den er fra anden halvdel af 800-s er uden tvivl en af de smukkeste kirker i denne del af Italien. Netop denne kirke var en af de få, der overlevede det store jordskælv år 1117.

San Zeno ligger omgivet af oliventræerSan Zeno ligger omgivet af oliventræer

Man kan komme ind og se kirken. Det er gratis, og egentlig ret spændendeMan kan komme ind og se kirken. Det er gratis, og egentlig ret spændende

Kirken var oprindelige en del af et kloster, og i kirkens sidekapeller kan man se de originale dekorationer.Kirken var oprindelige en del af et kloster, og i kirkens sidekapeller kan man se de originale dekorationer.

San Zeno er en af de få kirker, der uden større skader overlevede det store jordskælv i Verona-området i 1117.

Bardolino byder også på et museum om olivenolie og vin, men det besøgte vi ikke.

Vi købte et par flasker af den lokale vin med hjem til campingpladsenVi købte et par flasker af den lokale vin med hjem til campingpladsen

Vi brugte det meste af en dag i Bardolino, og vi var rigtig glade for at have set byen. Skal vi tilbage til Gardasøen igen, kunne vi sagtens finde på at bo en af de mange campingpladser nær den by.

Bardolino er en smuk og meget levende by. Den vil vi gerne tilbage til igenBardolino er en smuk og meget levende by. Den vil vi gerne tilbage til igen

Sissel nød til også turen til BardolinoSissel nød til også turen til Bardolino

Uden mad og drikke…

Vi elsker maden fra det italienske køkken, og voldsomt inspireret af al den gode mad vi har fået på restauranter og caféer, forsøger vi os også selv med at lave italiensk mad på campingpladsen. Vi har opskrifter og de rigtige råvarer, så madlavningen er noget vi hygger os meget med.

Vi holder meget af at lave mad i campingvognen, og køkkenet i Fendt’en fungerer rigtig godtVi holder meget af at lave mad i campingvognen, og køkkenet i Fendt’en fungerer rigtig godt

Det er hyggeligt at lave mad sammen i campingvognen. Sissel kan ligge i sin køje og hvile ryggen mens vi voksne laver mad. Fendt’ens indretning gør at hun stadig kan ’være med’ og se og mens vi laver mad, ligesom at vi kan se og snakke med hende.

Sissel elsker sin køje, og derfra kan hun følge med i alt hvad vi andre laver.Sissel elsker sin køje, og derfra kan hun følge med i alt hvad vi andre laver.

Køkkenet midt campingvognen fungerer nærmest som et samtale køkken, og selvom køkkenet ikke er blandt de største så har Fendt indrettet det virkelig godt.  Det er virker større, end det ser ud til. Det at komfuret er langt tilbage bordpladen gør, at der er fin arbejdsplads foran komfuret. Det er endvidere meget let at hente ting og sager i de store og brede skuffer under køkkenbordet.

Der er god plads på bordpladen foran komfuret, så selv køkkenet ikke er et af de største, så fungerer det super godtDer er god plads på bordpladen foran komfuret, så selv køkkenet ikke er et af de største, så fungerer det super godt

Overskabene i køkkenet har endda soft-close, så de lukker stille i af sig ved blot et lille skub med hånden.

En af de sidste dage lavede vi denne lille video. Her kan du virkelig se hvor godt at køkkenet fungerer

Vores efterårstur her til Gardasøen er ved at være slut, men vi har nu stadig et par oplevelser til gode. Dem kan du læse om i næste beretning fra vores tur.

Afstemning ved GardasøenAfstemning ved Gardasøen

Nyttige Links

Læs også

 

Annonce

Fakta om camping i Italien

Biludstyr og sikkerhed

Det er obligatorisk at medbringe advarselstrekant og sikkerhedsvest til alle i bilen. Man skal bruge seler både for og bag, og børn skal være spændt fast i godkendt sikkerhedsudstyr, lige som i Danmark. Dæk og snekæder er der visse regler og perioder for det, oplysninger om dette kan findes her. http://www.fdm.dk/biler/biludstyr/daek/regler-vinterdaek-udlandet

Færdselsregler

Regler i forhold til promillegrænser og snakke i håndholdt mobiltelefon er ligesom i Danmark. For bilister med under 3 års køreerfaring er promillegrænsen 0,0. Radar og laserdetektorer er forbudt at bruge, men det er tilladt at bruge POI funktionen i GPS’en. Nærlyset skal være tændt om dagen uden for bebyggede områder. Der er højrevigepligt.

Parkering/standsning i bebyggede områder er kun tilladt i højre side af vejen hvor der er to-vejs trafik. I en ensrettet gade er parkering/standsning tilladt i højre eller venstre side, forudsat at der er mindst 3 m fri plads i bredden af vejen. I de større byer nær centrum er der P-zoner hvor betaling er nødvendig, disser er angivet med blå vejskilte. I Rom er det forbudt at parkere i en del af det historiske centrum på hverdage mellem kl. 07 og 20. Handicapparkering er gældende efter fælles EU-retningslinjer og med et godkendt EU-skilt, dog kan der være lokale regler.

Skal man f. eks. have cykler bag på bilen/autocamper/campingvognen skal man have et rødt og hvidstribet advarselsskilt bagpå. Skiltet skal måle 50 x 50 cm og skal være fremstillet af reflekterende materiale. Skiltet kan købes i Danmark. I Italien kan det købes på servicestationer og autoudstyrsbutikker. På Italiensk hedder skiltet ”pannello per carichi sporgenti”. HUSK at det du hægter bag på køretøjet ikke må overstige 30% af køretøjets længde

Camping

Er normalt ikke tilladt i nationalparker og statslige skove, der er dog visse steder det er. Her udover er det kun tilladt på officielle campingpladser.

Hastigheder

  • I byer må man kører max 50 km/t
  • På landeveje må personbiler og autocamper under 3500 kg, motorcykler over 150cc kører 90/110 km/t
  • På landeveje må personbil med campingvogn kører 70 km/t
  • På motorvej må personbil og autocamper under 3500 kg, motorcykler over 150cc kører 130 km/t
  • På motorvej må personbil med campingvogn kører 80 km/t
  • Personer som har haft kørerkort i mindre end 3 år, må på landeveje max kører 90 km/t og på motorveje 100 km/t

Man kan fra den Italienske bilklub ACI på tlf. 0039 06 491716 få trafikinformation for Italien på forskellige sprog.

Miljø og Vej/bro/tunnel afgift

I flere byer i Italien er der indført miljøzoner, som gør at det er forbudt at køre ind i byerne (Se nyttige links). Italien har også flere bjergpas, hvor det ikke er tilladt at kører med campingvognen bag på (Se nyttige links). Ligeledes er det forbudt at kører med campingvogn ved Amalfi kysten på strækningen SS163 lige syd for Napoli, da der er smalle veje. Autocampere forbydes om sommeren på strækningen mellem Vietri sul Mare og Positano. Vej, tunneller og bjergpas afgifter se Nyttige links herunder.

Valuta

Euro og der kan benyttes de mest almindelige kreditkort.

Nationalsproget

Italiensk

Toldregler

EU's toldregler er gældende

Strøm

220V vekselstrøm

Brændstof

Benzin hedder Benzina Senza piombo/Benzina verde, og findes i Normal 95 og Special 98. Diesel hedder Gasolio/Diesel

Vigtige dokumenter

Pas – Alm. dansk Kørekort – Gult og blåt sygesikringsbevis -  Gyldigt campingpas. Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005). Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS). Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring). DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade). Desuden Pillepas – Rejseforsikring – Kæledyrspas (Kontakt din dyrlæge for nærmere info ang. vaccinationer til det pågældende land)

Forsikringer

Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen, campingvognen er op til en selv.

Brug for hjælp – vigtige telefonnr.

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi: 112. Ud over 112 som vi kender hjemmefra kan man benytte 118 til ambulance, 113 til politi og 115 til brandvæsen.

Lægehjælp

EU-statsborgere får dækket alle udgifter til læge og sygehusvæsen ved korte ferierejser. Du vil dog selv skulle lægge ud for dine udgifter.  Ved rejser på en måned eller mere skal du kontakte din kommune for at få udstedt et blåt EU-sygesikringsbevis. Overvej om det er en god idé at tegne en ekstra rejseforsikring som kan dække ting som tandlægeudgifter, forsinket eller stjålet bagage, osv.

Autohjælp

Er man kaskoforsikret kontakter man SOS Internationals Alarmcentral på:+ 45 70 10 50 52. Har man ikke kasko eller vejhjælp med europadækning, kan man via den italienske bilklub ACI på tlf. 800 116 800 få hjælp mod betaling.

Links til at finde Campingpladser i Italien

Nyttige links

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information