Harzen2 rosefrederiksen 181115 01

Da vi jo boede ca. 10 km uden for Goslar, så tog vi turen ind til byen flere gange - bare for at støve rundt i de smukke gader. Byen har i århundrede været en rig by og sølvminerne lokkede de tyske kejsere til byen. Heinrich 2. byggede endda et kejsersæde næsten klos op af sølvminen i 1060.

Annonce:

Byen var tidligere omringet af en forsvarsmur, som dog delvist blev revet ned i det 18. og 19. årh., da murene havde mistet deres defensive funktion. Dog kan man finde rester af muren flere steder og her, hvor vi kørte ind i selv den gamle del af byen, stod porttårnet Breite Tor stadig, hvor det har stået siden 1443.

I dag kan man stadig køre gennem den smalle port - og heldigvis er vejen ensrettet for der er ikke meget plads.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 02

Lige inden for porten kan der parkeres og herfra er der ikke så langt op til selve bymidten. Først kom vi dog lige forbi St. Stefani-kirke. 

Annonce:

Harzen2 rosefrederiksen 181115 03

Allerede i det 12. århundrede blev der rejst en kirke på stedet, men den gik til i en stor brand, der hærgede ikke blot kirken, men hele bydelen i 1728.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 04

Harzen2 rosefrederiksen 181115 05

Kort efter tragedien begyndte indbyggerne at opføre en ny kirke som kunne indvis allerede i 1734. Denne kirke har nogle meget flotte søjler og et smukt alter.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 06

Harzen2 rosefrederiksen 181115 07

Midt i byen ligger Marktplatz , hvor man også finder springvandet Marktbrunnen. Det ser ud som om, det altid har stået der, men i virkeligheden er det kommet til lidt efter lidt.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 08

Nederst findes det store kar fra det 12. årh. Dernæst et mindre springvand, som oprindeligt var et selvstændigt springvand fra det 13. årh. og øverst ørnen fra det 13. årh. med en krone fra det 18. årh.

Smukke huse og hyggelige gader

Ud til Marktplatz ligger flere flotte huse. F.eks. det røde Hotel Kaiserworth, som oprindeligt blev opført som lavshus for skræddere og tekstilkøbmænd i 1494.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 09

Faktisk opførte de et hus, der overstrålede byens rådhus for at vise, at de var nogle af vigtigste personer i byen. De store figurer på facaden er kejsere stammer i hvert fald tilbage fra det 16. årh. og de flotte sten er maling...

Harzen2 rosefrederiksen 181115 10

Goslar er en by med mange finurlige detaljer - her kommer lige et par stykker:

Harzen2 rosefrederiksen 181115 11

Harzen2 rosefrederiksen 181115 12

Harzen2 rosefrederiksen 181115 13

Harzen2 rosefrederiksen 181115 14

Vi fortsatte ned mod Frankenviertel - et utrolig charmerende kvarter i byen. Området besøges ikke af så mange turister - hvilket vi slet ikke forstår, for her fandt vi de hyggeligste smalle brostensbelagte gader med bindingsværkshuse og skiferklædte huse.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 15

Og også i dette område var der rigtig mange detaljer at studere...

Harzen2 rosefrederiksen 181115 16

Harzen2 rosefrederiksen 181115 17

Frankenberger Plan er et idyllisk lille torv med en gammel fontæne. Fontænen menes at være fra den sene middelalder, men er restaureret i 1951, hvor den har fået sin fine figur tilføjet.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 18

Og så kan man godt se på nogle af bindingsværks-husene, at de er genopført efter krigen - for deres bindingsværk er godt nok snorlige og uden sprækker....

Harzen2 rosefrederiksen 181115 19

Ved Frankenberger Plan fandt vi også klosterkirken St. Peter og Paulus - eller i daglig tale: Frankenberger Kirken. Oprindeligt er den opført i romansk stil, men ombygninger har tilføjet delelementer i gotisk og barok stil. 

Kirken havde oprindeligt to tårne, men de blev sløjfet i 1783 og  erstattet af det nuværende lanterne-tårn. Tårnet er i øvrigt bygget ind i byens forsvarsmur.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 20

Alteret stammer fra 1675 og Heinrich Lessen er kunstneren bag. Billederne på alteret er tidstypiske og viser skærtorsdag, langfredag og påskedag. Prædikestolen bliver båret af denne yndige engel...

Harzen2 rosefrederiksen 181115 21

Harzen2 rosefrederiksen 181115 22

Da byens centrum har været omgivet af en forsvarsmur er der naturligvis også flere porte i den. På billedet her under er vi nået Rosentor.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 23

Rosentor bestod oprindeligt af to tårne, men disse blev revet ned i 1792 for at give en bredere adgang til byen og i dag er der ikke så meget tilbage på stedet. En gamle legende siger, at stedets første port var en rosen-port, der holdt uønskede personer ude af byen - men vi tror næppe, at man skal tro for meget på det...

Disse to permanente turister er i hvert fald kommet lige inden for porten. De er skabt af kunstneren Fernando Botero.

Vi nærmede os langsom men sikkert bilen. Dog skulle vi lige igennem endnu et utroligt charmerende hjørne af Goslar: Museumufer. Her flyder den lille å Absucht gennem byen og med de flotte bindingsværkshuse og blomster-kummer bliver der skabt en hyggeligt område. Som får os til at tænke på andre byer, feks. Colmar.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 24

Harzen2 rosefrederiksen 181115 25

I udkanten i byen findes Judenteich - to søer, hvor de jødiske kvinder tidligere vaskede tøj. Vi så også et lidt underligt stykke kunst: 2 træbroer ude midt i søerne. Skabt af kunstneren Dani Karavan.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 26

Jägerdenkmal og Kaiserpfalz

Tæt på Judenteich fandt vi Jägerdenkmal, der blev skabt til minde om soldaterne i de to verdenskrige, men også til at minde os om krigenes rædsler.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 27

Harzen2 rosefrederiksen 181115 28

Det blev skabt allerede i 1926 af arkitekten Kurt Elster og selve arbejdet er udført af de to billedkunstnere Hans Lehmann-Borges og Walter Volland.

Til sidst kom vi til Kaiserpfalz. Da Tyskland var et kejserdømme havde kejseren ikke en fast bopæl, men flyttede rundt mellem flere for at sikre sin status. Derfor er Kaiserpfalz i Goslar kun et af flere kejsersæder. I dag rummer det et museum, der har fokus på netop kejsertiden.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 29

Uden for på plænen faldt vi over denne store skulptur: Griff in die Freiheit, som er rejst af i fællesskab af to grupper: en for tidligere krigsfanger og en for forsvundne soldaters pårørende.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 30

Geocaching i Rammelsbergminen

Selve geocachingeventet skulle holdes om lørdagen i Rammelsbergminen. Vi vidste at der var tilmeldt over 2000 personer, at der kun var ca. 200 p-pladser uden ved indgangen og at vi skulle være der, det meste af dagen.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 31

Da Smilla ikke måtte komme med ind og vi gerne ville kunne smutte ud og lufte hende i løbet af dagen, så smuttede vi lige forbi Rammelsberg dagen før for at se, hvor det var bedst at parkere, så bilen var i skygge hele dagen. Vi satsede på, at fordi eventet var et 'kom i den tid du har lyst'-event, så ville der ikke være mere tryk på tidligt om morgenen end at vi kunne få en p-plads derude.

Hvad er sådan et event så egentlig for noget? Jo egentlig kan et event afholdes på rigtig mange måder - dette var det 4. internationale earthcacheevent og der var lagt op til at vi skulle studere geologi på alle planer.

Og hvorfor så lige geologi - jo fordi en earthcache er en hel speciel type geocache, der netop omhandler et geologisk emne. Vi kan rigtig godt lide denne slags geocaches, fordi de ofte viser noget natur frem, som vi ellers ikke havde været forbi. Og så lærer vi rigtig meget af dem.

Fordi en earthcache skal være 'lærende', så var der til dette event arrangeret en række foredrag, fremvist store stensamlinger og vist film og billeder til inspiration. Ja faktisk var der aktivitet i 3 sale ud over hyggeområder og alle Rammelsbergs egne lokaler.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 32

Harzen2 rosefrederiksen 181115 33

Samtidig havde vi til dette event også mulighed for at deltage i Rammelsbergs guidede ture og at snuse rundt i hele udstillingen - hvad vi selvfølgelig gjorde. Derfor var det også heldigt, at vi kom så tidligt og fik parkeret tæt på indgangen, så vi let kunne smutte ud og servicere hunden, for hele dagen endte med at gå til eventet.

Rammelsberg er et 635 m højt bjerg ved Goslar, men er især kendt pga. sin mine. Selve minen er første gang nævnt i 968, men man regner med, at der har være minedrift på stedet i over 3000 år.

I malmminerne udvandt man primært zink, bly og kobber og tog selvfølgelig det guld og sølv med, som man fandt. Der var ca. 1 g guld og 140 g sølv i 1 ton malm.

De dominerende bygninger er fra midten af 1930'erne, huser forarbejdningsanlægget og er tegnet af arkitekterne Fritz Schupp und Martin Kremmer.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 34

Den diagonale elevator blev lavet i 1930 for at transportere mennesker og materialer op af den 43 meter høje bjergside. I dag giver den en let adgang til det øverste af de smukke bygninger.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 35

Heroppe startede malmen nemlig i sin tid sin rejse ned gennem behandlingsanlægget. Og her oppe fra er der også en flot udsigt ned over hele området.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 36

Harzen2 rosefrederiksen 181115 37

Inden vores første rundvisning snusede vi lidt rundt. Først fandt vi frem til minearbejdernes omklædningsrum, for det er nemlig herfra alle ture starter, så det var et vigtigt sted.

Omklædningsrummet er specielt - tøjet hænger i loftet og kan via et snoresystem hejses ned. Hver arbejder havde sin krog med kurv. Her blev arbejderens ejet tøj hængt op og beskyttet af et forhæng mod støv og snavs, mens han var nede i minen.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 38

På kurven var der også plads til et stykke sæbe og til al arbejderens øvrige ejendele.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 39

Ved siden af lå det fælles baderum med fælles vandhane og store sæbeskåle...

Harzen2 rosefrederiksen 181115 40

En tur ind i minen

Dagens første tur var en tur ind I minen med minetoget. Og så forestiller man sig jo nok en halv-romantisk-tur, hvor man kan sidde og kigge på skakten, men virkeligheden er en hel anden. Turen foregår i nogle meget larmende, lukkede gule vogne, hvor der oprindeligt var plads til 10 personer, men hvor vi i vores vogn slap med at være 4 – de to andre er også danske geocachere…

Harzen2 rosefrederiksen 181115 41

Harzen2 rosefrederiksen 181115 42

Da vi var ca. 500 meter inde i bjerget skulle vi alle ud og så gik turen til fods gennem en af tunnellerne. Her blev minedriftens forskellige delelementer vist frem: boring, sprængning, læsning og transport vist frem.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 43

Harzen2 rosefrederiksen 181115 44

Og vi fik set, hvordan man i starten f.eks. selv bankede med hamre for siden hen at gå over til trykluftshamrer.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 45

Minearbejderne skulle møde op inde i minen og det betød at al transport ud og ind var for egen regning. I starten inden der blev etableret en elevator kunne de arbejdere, der skulle langt ned i minen, derfor ende med ikke at se dagslys det halve af året.

Pga. transporttiden ind og ud blev der også etableret små pause-steder ind i siden på skakten.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 46

På turen - som foregik på engelsk - fik vi også fortalt, hvordan man først lod den frigjorte malm ryge endnu længere ned i bjerget, for derefter at blive hejst op et samlet sted. Det var nemlig lettere at foretage hejsearbejdet et sted i stedet for at skulle etablere hejseanlæg flere steder.

Den store elevator på billedet her under kunne i sin tid køre ca. 500 meter ned, men det er ikke længere muligt. For man har nemlig stoppet pumperne, så hele den nederste del af minen er i dag fyldt med vand.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 47

Rammelsberg har – naturligvis fristes man til at skrive – sit eget mineralmuseum. Det er placeret i et lokale, der ligger midt imellem hele forarbejdsningsanlægget.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 48

Harzen2 rosefrederiksen 181115 49

Samlingen rummer en række helt fantastiske mineraler og krystaller som f.eks. som det lokale mineral Goslarit på billedet lige herover eller gipskrystallerne her under.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 50

Roeder-tunnelen kan kun ses på en guidet tur – hvilket er helt foreståeligt, for den fører gennem smalle og lave tunneller dybt ned i bjerget.

Tunnelen blev skabt af Johan Christoph Roeder for over 200 år siden og formålet var, at lede vand ind i bjerget, så man kunne udnytte dets kraft til dels at få hejset malmen op og dels at få pumpet indtrængende vand ud.

Først ledes man ud til den opdæmmede sø lige ved siden af for at se, hvor vandet kom fra.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 51

Derfra følger man vandets vej ind i bjerget – det betyder at de tunneller man går i oprindeligt har været vandfyldte. Og der er flotte mineraler og stalagmitter at se undervejs.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 52

Harzen2 rosefrederiksen 181115 53

Harzen2 rosefrederiksen 181115 54

Harzen2 rosefrederiksen 181115 55

På turen kom vi forbi flere store møllehjul. Helt genialt tænkt, så anvendte man samme vand til at trække flere hjul og derfor går turen også via en del trapper. Det første møllehjul vi mødte var en rekonstruktion (herunder). 

Harzen2 rosefrederiksen 181115 57

Men længere nede så vi et tilsvarende hjul, der var meget velbevaret pga. minens ’naturlige’ imprægnering af bl.a. zink.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 56

Disse to møllehjul blev brugt til at hejse malmen op med og de kunne arbejde begge veje. Man kan se, at flangerne på hjulet sidder begge veje. Ovenover var et stort delt kar og alt efter hvilket kar der blev åbnet for, så kørte hjulet den ene eller den anden vej.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 58

Om det skulle køre den ene eller den anden vej blev styret 80 meter væk, hvor møllehjuls-føreren kunne se, om malm-læsseren var klar til, at der blev hejst op eller ned.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 59

De lange træbjælker herunder er styresystemet til møllehjulet. I midten ses en udveksling og til venstre et af de hjul, der blev anvendt til at pumpe vand væk fra minen med.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 60

På stedet findes tillige en museumsbygning, hvor der dels vises forskellige udstillinger og dels vises gamle redskaber mm.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 61

Hesten her under er Ridder Ramms. Han fandt i følge sagnet den rige sølvåre, som tidligere var skyld i Goslars store rigdom.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 62

Før man kunne udvinde mineralerne fra malmen, måtte denne forarbejdes. Malmen skulle knuses, filtreres og udvandes. Fra 1936 blev dette gjort på et for den tid meget moderne forarbejdningsanlæg, der gennem tre knusningsprocesser var i stand til at lave en malmklump om til malm-mel.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 63

Mineralerne blev derefter udskilt via flere processer – bl.a. kunne man ved hjælp af magneter sortere nogle mineraler fra og ved hjælp af en flotationsproces kunne yderligere mineraler udskilles.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 64

Ved flotation tilsættes et hjælpestof, som gør et mineral vandskydende, så luftbobler let hæfter sig på dem, mens et andet mineral uhindret kan synke til bunds. Der tilsættes tillige skummere, som sikre at de vandskydende mineraler lejres i et stabilt skum, der let kan indsamles.

Hele denne proces skete løbende ned gennem den utrolig flotte bygning, der dominerer området. Alt dette krævede en stor mængde energi og man havde derfor sit eget kraftværk, der lå lige ved siden af bearbejdningsanlægget.

Harzen2 rosefrederiksen 181115 65

Efterårstur til Harzen 2015 – del 1
Efterårstur til Harzen 2015 – del 2
Efterårstur til Harzen 2015 – del 3

Læs flere spændende beretninger på Rosefrederiksen.dk (Helle og Sørens hjemmeside)

 

 

Annonce

Fakta om camping i Tyskland

Biludstyr og sikkerhed

Det er obligatorisk at medbringe advarselstrekant. Det er en rigtig god ide, at medbringe sikkerhedsveste til alle, nødhjælpstaske og ildslukker. Det er tillige også obligatorisk at bruge sikkerhedssele både for og bag. Børn skal bruge godkendte autostole/selepuder, børn under 12 år eller under 150 cm skal side i en autostol/selepude der passer til barnets alder.

Det er obligatorisk at køretøjer op til 3500 kg skal kører med vinterdæk/helårsdæk når der er sne/is på vejene. Dækkene skal være mærket med enten M+S eller snefnugsymbolet eller begge dele. Og der skal som minimum være 1,6 mm mønster. Det er ikke et krav at anhængeren skal have vinterdæk, men det anbefales.

Det er ikke tilladt at kører med pigdæk i Tyskland. Der kan dog benyttes snekæder, men så er fartgrænsen på 50 km/t. I bjergområderne vil der være skiltet med at snekæder er påkrævet.

Færdselsregler

Promillegrænsen er som i Danmark, dog er grænsen på 0 for bilister som har haft kørekort under 2 år eller er under 21 år. Tale i håndholdt mobiltelefon er også forbudt, også hvis kørslen foregår på cykel. Navigationsanlæg/GPS med informationer om politiets fartkontroller er ulovlige at bruge i Tyskland.

Nærlyses skal tændes ved mørkes frembrud, i tåge, sne eller stærk regn. I Tyskland er der højrevigepligt med mindre andet er skilte. Ligeledes er lygtebom og ekstra nummerplade påkrævet, hvis man hægter noget bagpå bilen.
Er man uheldig at være involveret i en ulykke i Tyskland og man har haft løstsiddende fodtøj på, og det kan være årsagen til ulykken, kan det have indflydelse på ansvarsfordelingen. Ved kødannelser tænd straks havariblinket for at advarer bagfrakommende køretøjer.

Hastigheder

  • I byerne er hastigheden = 50 km/t
  • Personbiler/andre køretøjer op til 3500 kg på landevej = 100 km/t
  • Personbiler/andre køretøjer op til 3500 kg på motorvej = 130 km/t (På nogle tyske motorveje er der ingen hastighedsbegrænsning, det anbefales dog kun at kører 130 km/t. Er man uheldig at blive involveret i et uheld, skal man kunne bevise at det ikke er ens høje hastighed der er skyld i ulykken, hvis man har kørt stærkere end 130 km/t)
  • Personbiler med anhænger på landeveje = 80 km/t
  • Personbiler med anhænger på motorvej/motortrafikvej = 80 km/t og 100 km/t hvis man har Tempi 100 godkendt sit vogntog
  • Autocamper op til 3500 kg med anhænger gælder samme hastigheder som personbil med anhænger.
  • Køretøjer over 3500 kg med anhænger på landevej = 60 km/t
  • Køretøjer over 3500 kg med anhænger på motorvej/motortrafikvej = 80 km/t (60 km/t i bebyggede områder)
  • Motorcykel med trailer = 60 km/t både på landevej og motorvej/motortrafikvej

Ved busstoppesteder må man først passere bussen i langsom fart (4-7 km/t) når den holder stille med advarselsblink tændt.

Parkering i Tyskland

Danske P-skiver er IKKE lovlige i Tyskland, en tysk p-skive bliver tidspunktet angivet med en pil og man bruger kun halve timer, ikke kvarter som i Danmark. Har man en elektronisk p-skive, skal den være godkendt af de tyske myndigheder og kunne stilles til halve timer. 

Miljø, Vej, tunnel, Broafgifter

Mange tyske byer har miljøzoner, nærmere betegnet 69 byer fordelt over hele Tyskland. I disse byer skal man have et miljømærke i forruden. Miljømærket findes i 3 farver, rød, gul og grøn alt afhængig af hvor stort forureningsniveauet er på den pågældende bil, og om den kører på benzin eller diesel. Når mærket er købt, holder det bilens levetid, eller hvis ruden skal udskiftes, så må man købe et nyt.Kan købes på alle TÜV-stationer og DEKRA-værksteder i Tyskland. HUSK bilens originale registreringsattest.

Skal man ikke til en af de nævnte byer, behøves man ikke mærket, men kører man ind i en miljøzone og bliver opdaget, får man en bøde.

Camping

Det er forbudt at campere i skove og naturreservater, der opfordres til at bruge de officielle campingpladser.

Valuta

Euro og der kan benyttes de mest almindelige kreditkort som Visa, Mastercard, Diners og American Express de fleste steder.

Nationalsproget

Tysk er hovedsproget, men der tales også lidt engelsk og fransk. Derudover er der en del regionale dialekter, der adskiller sig meget fra hinanden i udtale. Officielle mindretalssprog er der bl.a. dansk, sorbisk og frisisk.

Toldregler

Toldregler gældende for EU

Strøm

230V vekselstrøm

Brændstof

95 Blyfri = Bleifrei Super, 98 Blyfri = Bleifrei Super Plus

Vigtige dokumenter

Pas – Alm. dansk Kørekort – Gult og blåt sygesikringsbevis - Gyldigt campingpas. Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005). Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS). Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring). DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade). Desuden Pillepas – Rejseforsikring – Kæledyrspas (Kontakt din dyrlæge for nærmere info ang. vaccinationer til det pågældende land)

Forsikringer

Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen, campingvognen er op til en selv.

Brug for hjælp – vigtige telefonnr.

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen ringes 112 og politi: 110 eller 112.

Lægehjælp

EU-statsborgere får dækket alle udgifter til læge og sygehusvæsen ved korte ferierejser. Du vil dog selv skulle lægge ud for dine udgifter. Ved rejser på en måned eller mere skal du kontakte din kommune for at få udstedt et blåt EU-sygesikringsbevis. Overvej om det er en god idé at tegne en ekstra rejseforsikring som kan dække ting som tandlægeudgifter, forsinket eller stjålet bagage, osv.

Autohjælp

Er man kaskoforsikret kontakter man SOS Internationals Alarmcentral på:+ 45 70 10 50 52 eller + 45 70 10 50 50. eller man kan kontakte Falck på tlf. 00 45 70 10 20 30, hvis man har et Falck-abonnement.
Har man ikke kaskoforsikring eller europadækning kan man tilkalde vejhælp hos ADAC på tlf. 01802 22 22 22, fra mobil på 22 22 22 mod betaling. Benytter man nødtelefonerne langs Autobahn (2 km mellem hver) skal man insistere på at få hjælp fra ADAC.

Links til at finde Campingpladser i Tyskland

Nyttige links:

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information