Active Image Det var ikke uden stolthed at Eifelland præsenterede deres nye design studie Deseo Lifestyle. Her er der for alvor tænkt helt nye tanker, hvad indretning af en campingvogn angår.

Hvis man så et billede af Deseo Lifestyle, ville ens første tanke ikke være, at der var tale om en campingvogn – snarere en gennemført og trendy lejlighed. Og det er netop hvad Eifelland har forsøgt at skabe. Nemlig en campingvogn med et moderne, stilistisk design. Et design, der afviger meget fra hvordan man normalt ser en campingvogn indrettet.

Image
Det enkle ydre tilkendetegner Eifelland Deseo Lifestyle
 

Annonce:

Her er der ikke gået på kompromis med noget. Enkelhed og kvalitet i detaljerne er nøgleord for Deseo Lifestyle.

Image
Dette ligner mere en trendy penthouse end en campingvogn

Indvendigt er Deseo Lifestyle meget åben og rummelig – og det selvom det indvendige mål kun er 532 cm x 216 cm. Her er en fornemmelse af luft og plads, som skabes af store panorama vinduer og det lyse interiør. Men også om aftenen vil lyset være specielt i Deseo Lifestyle. Der er nemlig indbygget spots og indirekte belysning i både loft og gulv.

Image
Lyst, luftigt og rummeligt interiør

Annonce:

Møblerne har cremefarvede fronter og sider af mørkt ’træ’. Gardiner og møbelpolster er holdt i lyse og luftige farver, der matcher møblerne.

Image
Smart komfur. Bemærk magnetskinnerne til opbevaring på væggen

Køkkenet er udstyret med et gasdrevet keramisk komfur. Skufferne er selv-lukkende og bordpladen er meget slidstærk.

Image
Bardisk med barstole til spisning og hygge

Image
Og stolene kan gemmes væk under disken

Der er ikke nogen egentlig siddegruppe i campingvognen. I stedet er der en opklappelig bardisk, som man kan sidde ved. Der medfølger barstole, som stuves væk under bardisken.

Image
Hjørnesofa om dagen

Image
Stor seng om natten
 

Hjørnesofaen omdannes let til en dobbeltseng. Under sofaen er der gode magasiner til opbevaring. Sofabordet kan svinges ud – igen en smart detalje.

Image
Smart sofabord

Image
Opbevaring af vinflasker er der også tænkt på

Eifelland Deseo Lifestyle vil blive sat i serieproduktion i foråret 2008, og vi glæder os til at kigge nærmere på den.

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information