efteraar paa frigaard 2011 01

Lejrcheferne på de bornholmske campingpladser er godt tilfredse med sæsonen. Det har været en højsæson med drøn på og godt vejr. Sådan lyder det tilfredse budskab fra lejrcheferne på størstedelen af øens campingpladser.

Annonce:

13 ud af 16 pladser på Bornholm melder om fremgang, typisk mellem fem og 25 procent i antal gæster og overnatninger set i forhold til sidste år. Det viser en rundringning P4 Bornholm har lavet til samtlige campingpladser.

God sæson bed sig fast

Det har været kanongodt, lyder reaktionen fra Werner Pass fra Lyngholt Familie Camping i Allinge, der blandt andet har haft campinghytter og campingvogne fuldt booket i de sidste tre uger.

Det har været en rigtig god sæson, lyder det fra lejrchef på Hasle Camping Kim Sørensen.

Han var skeptisk overfor om den gode tendens kunne holde uge 31 med:

Annonce:

Men folk vil sgu’ ikke hjem igen, siger han med et grin.

Folk søger til vandet

Midt på øen på Aakirkeby Camping, vurderer lejrchef Steen Hansen, at vejret har været “for godt” i forhold til pladsens placering midt inde på øen.

Når det er så varmt, så tager gæsterne til campingpladserne ved vandet, siger han og tilføjer, at selvom han ikke græder over et lavere antal gæster, så jubler han heller ikke. Sidste år var bedre.

Mere luksus i lejrlivet

De mange campister skal have god plads. For det lille iglotelts dage er så godt som talte, og nu behøver selv teltturisterne næsten lige så meget plads som campingvogne og autocampere.

Den tendens ser flere af lejrcheferne på øens campingpladser.

Blandt andet på Hasle camping oplever lejrchef Kim Sørensen, hvordan de har været nødt til at udvide standardpladserne fra otte gange otte meter til ti gange ti meter, fordi både campingvogne, autocamperere og tunnel- og kabinetelte er vokset betydeligt i omfang.

Alting bliver større, og det får betydning for pladsen. Hvor der før kunne være 25 telte kan der nu kun være 17-18 stykker, siger han.

Køkken og dundyner?

Det er telte på 30-35 kvadratmeter og oppustelige senge og jeg-skal-give-dig-skal-jeg, konstaterer Kim Sørensen.

Fordelen er, set fra lejrchefernes synsvinkel, at det giver flere nye campister. Folk gider nemlig godt tage på teltferie, når de opdager at det kan gøres mere luksuriøst og mageligt end de måske forestillede sig.

Det er ikke primitivt. Set i forhold til tidligere, så er teltene er på størrelse med campingvogne, fordi der er kommet større opholdsrum i dem, siger Claus Møller fra Dueodde camping

Kilde. dr.dk

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information