falster familiecamping juni08 05

Vi kan kun undskylde, at vi ikke har opfyldt vor forpligtelse med at komme med separate indlæg for en dag i maj og i juni. Men vi har haft forrygende travlt, så dagene er simpelt hen fløjet af sted.

Annonce:

Det gode vejr har naturligvis været hovedårsagen til travlheden, og det skal vi bestemt ikke klage over. Nu er sommerferien virkelig begyndt og det sætter naturligvis sit præg på arbejdsdagen.

Så vi har valgt at skrive om lørdag den 7. juni 2008, samme dag som Prins Joachim havde fødselsdag og en lørdag der var præget af, at mange holder ferie Grundlovsdag og den efterfølgende fredag. Vejret var tilligemed utrolig godt her på Falster Familiecamping.

Vi havde rigtig mange gæster på pladsen, så dagen startede (mens Prinsen sov) kl. 0530. Vi skulle lave mange stykker morgenbrød,  som skulle pakkes i poser og være klar klokken 08.00.

Samtidig med at den ene af os lavede morgenbrod, skulle service faciliteterne have en grundig omgang med gulvskrubben.

Annonce:

Lidt tid til morgenmad til os selv kl. 08.00 efterfulgt af kioskbetjening og støvsugning af pool samt egenkontrol af begge dele. Kiosken fastlåser den ene af os, så den anden skal foretage indkøb af morgenbrød, øl, vand mm. Vi har begrænsede lagerfaciliteter, så der skal virkelig planlægges. Et arbejde, der gøres om aftenen, dagen før.

Rutinerne er ved at falde på plads. Midt på dagen er der igen egenkontrol med målinger i swimmingpoolen, der nu er på 21 gr. Et par af vore gæster morer sig rigtig meget med at lave ”bølger” i poolen, så alt for meget vand vælter ud over alle kanter. Poolen må lukkes i et par timer, inden automatikken igen virker. Gæsterne var absolut ikke populære på pladsen og hos os. Men alt blev taget med et smil og godt humør. Vi tror dog ikke de finder på noget lignende mere på andre campingpladser.

Midt på dagen er der igen rengøring og gøremål i form af tømning af skraldespande og pasning af kiosk. Samtidig skal der gøres klar til vor traditionelle snobrødsaften. Gratis snobrød, kaffe og the. Der kan købes lidt øl og vand.

Der blev tid til en rugbrødsmad inden snobrødet skulle starte.

Kl. 20.00 er der lavet dej til snobrød, grillerne tændt op og børnene køres rundt i trailer på pladsen. Det tegnede til en rigtig travl aften og vi var vel nok 100 børn og voksne omkring grillerne. Snakken gik lystigt og sluttede kl. 22.00.

Gæsterne hyggede videre og vi gik i gang med papirarbejdet for dagen og planlægningen af næste dags indkøb og arbejde. 

Sengetid ved midnatstid. Så var dagen også brugt med en 18-timers arbejdsdag. Med masser af positive oplevelser. Vi sendte Prins Joachim en tanke og håbede på, han hyggede sig med sine gæster.

Links:
Hjemmeside: Falster Familiecamping
Artikel: Dagbog Marts | April

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information