Campingvognen kom endelig frem igen, og der var helt vinterstemning på pladsen med frost om morgenen.

Christina og Mac og deres to piger har været på en noget anderledes camping-juletur til København, der bød på bycamping på Absalon Camping og en masse spændende oplevelser.

Annonce:

 Da vores lille familie har residens på sydhavsøerne (Lolland), er det i sagens natur ikke så meget, vi når til København i en travl hverdag. Vi har så i stedet for haft vores campingvogn med en tur til hovedstaden en weekend en gang i mellem. Det er for os nemmere at lave 2 halve dage i byen end presset dag, hvor der skal nås alt for meget, fordi ”nu er vi kommet afsted”. Vi har flere gange benyttet Absalon Camping i Rødovre til formålet. Da vi nu stod med et par fridage op til nytåret, og det var aaalt for langt tid siden, at campingvognen har været i brug, så endte vi med at støve en gammel-kendt plan af, og kursen blev sat mod Rødovre.

Hvorfor denne plads?

Placeringen af pladsen er lige op ad Roskildevej, så der er trafikstøj at høre. Men da det er en storbyesferie, synes vi ikke, at man samtidig forventet kun fuglefløjt og landlig idyl. Selve pladsen er en DCU plads (førerbunkeren), og alt fungerer efter vanlig standard på disse pladser. Ikke 5-stjernet luksus, men et fornemt niveau, hvor tingene fungerer. Om vinteren bliver man henvist til deres nye autocamperpladser, disse er lagt ud med noget stabilgrus, hvor der er stampet lidt småsten i.

 

Pladsen var rigtig godt besøgt i de dage vi var der. Vi fornemmede at der var en del gæster – både transitter og faste.Pladsen var rigtig godt besøgt i de dage vi var der. Vi fornemmede at der var en del gæster – både transitter og faste.

Annonce:

Til stor jubel hos os, slæber man ikke grus eller sten med ind i vognen. Det har vi ellers prøvet andre steder, hvor man har været henvist til sådanne underlag. Badet er med i prisen, der er rigeligt varmt vand, eneste lille irritationsmoment er en fastmonteret spare bruser. Det er os en gåde, hvorfor man ikke kan blive betroet en håndbruser. Skal en bruser være fastmonteret, så må der meget gerne være tryk på, det gør det en hel del nemmere at skylle sæbe ud af tykt hår. Alle faciliteter er pæne, rene og dejligt opvarmede hele døgnet rundt. Inden for 5 minutters gåafstand findes McDonalds, Kvickly samt en Fakta, yderligere 5 minutters gang, og man står på Brøndbyøster station. Herfra er der god forbindelse til KBH med S-toget. Det betyder, at bilen kan blive på pladsen i gratis parkering. Dels skal der så ikke betales for det i indre by, dels skal der ikke overvejes så nøje, om der er plads til et glas vin til en evt. frokost.

Vores tur

Vi ankom efter arbejde onsdag, dvs at vi landede i Rødovre ved 22-tiden. Dette var efter receptionens lukketid, men det havde det søde og servicemindede personale en god og nem løsning på.

Efter aftale med pladsen, fik vi lagt bom kort mv ud en lille boks med selvvalgt kode, da vi ankom efter lukketid. Det fungerede perfekt – vi fandt vores anviste plads, og tjekkede ind næste dag.Efter aftale med pladsen, fik vi lagt bom kort mv ud en lille boks med selvvalgt kode, da vi ankom efter lukketid. Det fungerede perfekt – vi fandt vores anviste plads, og tjekkede ind næste dag.

Med en enkelt kile stod vognen i vatter, og så var det ellers bare at indtage en dejlig varm vogn for lidt tv, samt at nyde at miniferien var startet. Næste dag blev brugt på en tur, med egen bil til Fields, her var der mulighed for at bytte de julegaver, der nu havde lidt den skæbne, samt at møde lidt familie til en hyggelig frokost.

Inde i Fields fandt en hyggelig italiensk restaurant. Det smagte næsten, som at være der selv :)Inde i Fields fandt en hyggelig italiensk restaurant. Det smagte næsten, som at være der selv :)

Vi landede hjemme i vognen sidst på eftermiddagen, her fandt vi en tegnefilm i tv som hele familien hygge sig med. Det blev også til hygge med et nyindkøbt puslespil. Da vi jo havde fået god frokost blev aftensmaden lidt hjemmebragt rugbrød med godt pålæg.

Efter 2. overnatning havde vi udset os Rosenborg Slot samt kronjuvelerne som udflugtsmål. Det havde 2 turistbusser så også, da vi ankom 45 minutter efter åbning. Efter 30 minutter og da der stadig var lang kø, bestemte vi os for at trave mod strøget og Guinness rekordmuseum. Dette var ikke stort, men større end først antaget, og hele familien hyggede sig derinde i lidt over en times tid.

Jeg forestiller mig, at det er den obligatoriske opstilling, foran verdens højeste mand.Jeg forestiller mig, at det er den obligatoriske opstilling, foran verdens højeste mand.

Den altædende mand var meget fascinerende. Efter sigende har han spist et helt fly.Den altædende mand var meget fascinerende. Efter sigende har han spist et helt fly.På vej ud kom vi forbi Simpsons – var rekorden var, kan vi ikke huske, men billedet skulle vi have :)På vej ud kom vi forbi Simpsons – var rekorden var, kan vi ikke huske, men billedet skulle vi have :)

Efterfølgende med Metro og S-tog til Fisketorvet. Her ville vi slentre lidt rundt og se, om der var noget, der kunne friste.

På vejen kom vi forbi den flotte juleudsmykning på Hotel D’Angleterre.På vejen kom vi forbi den flotte juleudsmykning på Hotel D’Angleterre.

Denne fantastiske ide havde rigtig mange andre også fået. Så efter et par timer tøffede vi hjem til vognen igen. Her var der minsandten igen tegnefilm, og hyggen ville ingen ende tage. Da der ikke var nogen der havde mæsket sig i store frokoster, så måtte den lokale McDonalds stå for skud for levering af familiens aftensmåltid. Efter endnu en hyggelig aften i vognen var det nytårsaftensdag tid til at vende næsen hjemad. Da vi gerne ville køre inden åbningstid havde pladsen endnu en gang fundet mulighed for dette. Super service.

Kan varmt anbefales

Et par gode dage blev hurtigt overstået, men alligevel nåede hele familien at koble af fra en hektisk hverdag, og alle havde fået mundvigene opad. Det kan varmt anbefales at trække vognen frem og lade vinterhyggen indfinde sig. Det er i hvert fald ikke sidste gang i denne vinter, at vi er afsted. Camping er bare sagen som ferieform i en børnefamilie.

Se om Absalon Camping her: www.camping-absalon.dk

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information