Et lovforslag fra EU vil give ensartet priser på overnatning på campingpladser i hele Europa. Forslaget forventes vedtaget inden sommer. Se her hvad det vil betyde for dig.

01 april 2016 01

Annonce:

I dag kan campingpladser selv fastsætte prisen på overnatning. Prisen fremkommer som regel på baggrund af faktorer som beliggenhed, faciliteter, popularitet m.m. Det giver meget varierede priser over hele Europa, og da landene i Europa ikke har samme kriterier for klassificering, kan det være meget svært at sammenligne priser.

Betal for hvad du har brug for

EU parlamentet og de førende campingorganisationer i Europa har arbejdet for at gøre prisen på overnatning mere sammenlignelig og samtidig mere fleksibel, så den tilgodeser alles behov.

Mange finder det f.eks. ikke rimeligt at et ældre ægtepar med en kompakt og let rejsevogn skal betale det samme pr. nat som en stor børnefamilie med en stor campingvogn og stort fortelt. En lille campingvogn har jo i sagens natur ikke brug for så meget plads som en stor familie-campingvogn.

Også autocampister har haft det svært med at skulle betale for store enheder og en masse faciliteter, der reelt ikke har brug for.

Annonce:

Det nye forslag går i sin enkelhed ud på at man i stedet for en fast pris pr. enhed pr. nat skal betale for det antal kvadratmeter, man bruger. Dvs. kan man nøjes med en enhed på 50 m2 betaler man kun for dette. Har man bruge for 100 m2, så betaler man for dette.

Tanken er egentlig ikke så fjern. Mange campingpladser har allerede indført denne ordning for el. Så har man solceller og ikke brug for tilslutning til 230 volt, så betaler man ikke for dette.

Tilbud og faciliteter på klippekort

Den ensartede prisstruktur gælder dog kun selve pladslejen. Prisen for benyttelse af servicebygninger, bade, vask, køkken, pools, wellness m.m. fastsættes stadig suverænt af campingpladsen. Og der er ingen restriktioner på hvilke ydelser, der må opkræves betaling for.

Mange campingpladser kræver ekstrabetaling for brug af pools, wellness, aktiviteter for børn o.l. og sådanne ekstrabetalinger vil vi nok komme til at se mere af i fremtiden. Det bliver nok normalt at der opkræves betaling for brug af køkken, toiletter, udslagskummer m.m.

Men det er vel også kun rimeligt. Hvorfor skal man betale for brug af køkken og toiletter, hvis man alligevel kun bruger campingvognens eller autocamperens faciliteter? Med dette nye tiltag kommer man som campist til at betale for de tilbud og faciliteter, man reelt har brug for.

Forventes på plads inden sommeren i år

Vedtages lovforslaget som forventet, vil de nye regler træde i kraft allerede denne sommer. Prisen pr. m2 er ikke endeligt vedtaget endnu, men den forventes at blive på €5 pr. m2 pr. nat. Hertil kommer som nævnt så ens personlige forbrug.

Yderligere oplysninger kan læses her: EU

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information