Autocamp har netop fået den meget specielle Eura Mobil Profilia RS 730EB (bagerst) hjem

Den nye Eura Mobil Profilia RS 730EB er bygget til brug i det kolde nord hele året. Det er Autocamp, der netop har fået denne meget specielle autocamper hjem, og den vil kunne ses i Herning.

Annonce:

Ved første blik synes Eura Mobil Profilia RS 730EB ikke af særlig meget. Den ligner til forveksling mange andre autocampere, og de fleste vil nok ikke bemærke Eura Mobil unikke logo og stafferinger. Men skindet bedrager, for netop denne Eura Mobil Profilia RS 730EB er designet til brug i Nordens til tider noget udfordrende vejrlig.

Flotte svungne møbelfronter er et af Eura Mobils kendetegnFlotte svungne møbelfronter er et af Eura Mobils kendetegn

Denne Profilia model er nemlig udstyret med vandbåren ALDE centralvarme, der sikrer en jævn og meget behagelig varme i hele autocamperen. ALDE varme støjer heller ikke som en traditionel varmeovn med blæser.

Eura Mobil Profilia RS 730EB er desuden bygget op med dobbeltbund. Det sikrer at vandslanger, vandtank og spildevandstank ikke fryser til når man er på tur i frostvejr.  

Annonce:

Der er fin pladsudnyttelse, idet der er indlagt opbevaringsrum i dobbeltbundenDer er fin pladsudnyttelse, idet der er indlagt opbevaringsrum i dobbeltbunden

Bodelen er bygget op i GFK Glasfiber. Der er ikke anvendt træ i konstruktionen, så bodelen kan ikke skades af indtrængen fugt. Det giver en sikkerhed for, at ens Eura Mobil Profilia give en glæde, oplevelser og rejser i mange år fremover.

Eura Mobil Profilia RS 730EB er indrettet med enkeltsengeEura Mobil Profilia RS 730EB er indrettet med enkeltsenge

Standardudstyret i denne Eura Mobil Profilia RS 730EB omfatter desuden stort køleskab på 140 l, Seitz rammevinduer, bred indgangsdør med vindue, ambient LED belysning og meget, meget mere.

Profilia RS 730EB er indrettet med enkeltsenge, stort tværstillet badeværelse med brusekabine, køkken og stor siddegruppe hvor førerhusets drejbare pilotsæder indgår. Interiøret er i Eura Mobils velkendte høje kvalitet. Også denne model er designet med blødt, svungne møbelflader og tykt, tykt polster på sæderne i siddegruppe. Den giver en fantastisk fornemmelse af komfort og kvalitet.

Bemærk de tykke hynder i sæderne. Det giver rigtig god siddekomfortBemærk de tykke hynder i sæderne. Det giver rigtig god siddekomfort

Forrest i autocamperen er det manuel sænkeseng, så der er fin soveplads til 4 personer. Der er selvfølgelig også selepladser til 4 personer, og masser af plads til baggage i garagen bagerst i autocamperen.

Flot badeværelse med separat brusekabineFlot badeværelse med separat brusekabine

Eura Mobil Profilia RS 730EB er byget på et Fiat Ducato chassis. Motoren er en 2,3 JTD turbodieselmotor med 130 HK. Der er 6-trins gearkasse, og standard udstyret på denne model inkluderer desuden dieselpartikelfilter, ABS-bremser, kørecomputer, ESP inkl. Traction og Hill descent, styling-pakke og 16” hjul.

Eura Mobil er en kendt og respekteret producent af autocampere. De har lagt sig i teten når det gælder design og udvikling, og deres autocampere er bygget til at holde i mange år. De er bygget med omtanke af mennesker, som ved hvad det vil sige at rejse i en autocamper. Det kan man ikke undgå at mærke, når man kører med en af deres autocampere. De er samlet på en måde at knirkelyde stort set ikke høres, og isoleringen i loftet er med til at sænke støjniveauet yderligere. Så ud over at være af høj kvalitet, så er en Eura Mobil også meget komfortabel at opholde sig i

Totalvægten er 3.500 kg, så den må køres på et alm. kørekort. Lasteevnen er på 520 kg. Totallængden er 740 cm.

Prisen for denne Eura Mobil Profilia RS 730EB er fra 809.980,- kr. i Danmark og i Tyskland fra 495.980,- kr.

Eura Mobil Profilia RS 730EB kan ses på Autocamps stand på Ferie For Alle 2016 i Herning.

Få flere specifikationer og oplysninger her: Autocamp

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information