I følge den nye finanslov, bliver de dyrere biler billigere

Næste år finanslovsaftale er endnu et skridt i den rigtige retning for bilisterne, der kan se frem til billigere biler. FDM har regnet på, hvad den nye lavere registreringsafgift betyder for priserne på fem forskellige biler.

Annonce:

Aftalen om næste års finanslov er godt nyt for bilisterne. Som en del af aftalen er regeringen og forligspartier nemlig blevet enige om at lette registreringsafgiften for i alt 250 millioner kroner. Det sker ved at nedsætte det såkaldte skalaknæk, der adskiller den lave og høje afgiftssats på henholdsvis 105 og 150 procent. Det knæk ligger i dag på 82.800 kroner, men bliver med dagens finanslovsaftale hævet til 106.600 kroner. Til gengæld ændres der ikke i den høje sats, der fortsat er på 150 procent.

Thomas Møller Thomsen, Adm. direktør i FDMThomas Møller Thomsen, Adm. direktør i FDM

Det betyder, at nye biler fremover vil betale 105 procent i registreringsafgift af de første 106.600 kroner af bilens pris og herefter 150 procent. ”At der endnu en gang er politisk flertal for at sænke registreringsafgiften er godt nyt for bilisterne. Det vil give danskerne endnu bedre mulighed for at købe en ny og bedre bil, der i højere grad opfylder deres behov. Det vil vi godt rose politikerne for,” siger adm. direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen og tilføjer:

”Der er ingen tvivl om, at aftalen om at sænke registreringsafgiften er godt nyt for både danskernes mobilitet og for samfundsøkonomien og vil komme en bred befolkningsgruppe til gode. Det er vigtigt at huske, at de danske bilafgifter, og i særdeleshed registreringsafgiften, har været så høje, at det har givet store forvridninger i økonomien. Men selvom der bestemt er grund til at glæde sig over en lavere registreringsafgift, kan vi godt være bekymrede for, at den ikke er så stor, at den vil slå igennem på eksempelvis på det sikkerhedsudstyr, som mange fravælger netop på grund af den høje afgift.”

Annonce:

Danskerne betalte i 2015 i alt 47 milliarder kroner i bilafgifter. Heraf kom de godt 18 milliarder kroner alene fra registreringsafgiften.

Af talen om den nye registreringsafgift træder i kraft 22. november 2016. FDM har beregnet, hvad afgiftssænkningen betyder for konkrete bilmodeller.

Mikrobil

  • VW Up 1.0 BMT 60 HK Take Up 5-d 60 HK 24,4 km/l (benzin) – fuldt fradrag for sikkerhedsudstyr
  • Pris før afgiftsnedsættelse: 99.995 kr.
  • Pris efter afgiftsnedsættelse: 99.995 kr.
  • Besparelse: 0 kr.

Minibil

  • Peugeot 208 1.2 VTi 82 HK Chili Sky 23,3 km/l (benzin) - Næsten fuldt fradrag for sikkerhedsudstyr (dog kun to selealarmer)
  • Pris før afgiftsnedsættelse: 139.990 kr.
  • Pris efter afgiftsnedsættelse: 139.990 kr.
  • Besparelse: 0 kr.

Mellemklasse:

  • Opel Astra Essentia 1.0 Turbo ECOTEC 105 Hk Manuel 23,3 km/l (benzin)
  • Pris før afgiftsnedsættelse: 196.000 kr.
  • Pris efter afgiftsnedsættelse: 188.388 kr.
  • Besparelse: 7.612 kr

Mellemklasse:

  • Skoda Octavia Combi Ambition 1,4 TSI DSG 150 20,0 km/l (benzin)
  • Pris før afgiftsnedsættelse: 293.000 kr.
  • Pris efter afgiftsnedsættelse: 282.290
  • Besparelse: 10.710 kr.

SUV/ Crossover:

  • Nissan Qashqai DIG-T 163 6 MT Tekna 17,2 km/l (benzin)
  • Pris før afgiftsnedsættelse: 353.900 kr.
  • Pris efter afgiftsnedsættelse: 343.190 kr.
  • Besparelse: 10.710 kr.

Stor mellemklasse:

  • VW Passat Variant 1.6 TDI BMT 120 HK DSG Comfortline 25 km/l (diesel)
  • Pris før afgiftsnedsættelse: 419.497 kr.
  • Pris efter afgiftsnedsættelse: 408.787 kr.
  • Besparelse: 10.710 kr.

Stor mellemklasse:

  • BMW 520d Touring 21,7 km/l (diesel)
  • Pris før afgiftsnedsættelse: 623.300 kr.
  • Pris efter afgiftsnedsættelse: 612.590 kr.
  • Besparelse: 10.710 kr.

Luksusbil:

  • Volvo V90 D4 8-trins aut. Inscription 22,2 km/l (Diesel)
  • Pris før afgiftsnedsættelse: 785.000 kr.
  • Pris efter afgiftsnedsættelse: 774.290 kr.
  • Besparelse: 10.710 kr.

Kilde: FDM

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information