Isabella Armour læsejl

Vi har haft et læsejl med på vores rejser de seneste år. Men i år har vi valgt at sætte vores Armour læsejl fra Isabella op foran vores 'fastliggervogn'. Egentlig ville vi slet ikke have sat læsejlet op, men da det til tider blæser lidt kraftigt ved vores enhed, valgte vi på denne måde at skabe lidt læ.

Annonce:

Når det gælder læsejl, så står vi lidt med en ben i hver lejr. På den ene side synes vi ikke det er pænt at indhegne sin enhed med høje læsejl. Men på den anden side, så kan det være dejligt med en lille krog, hvor der er læ for vind og vejr.

Isabellas læsejl Armour er lavere end de fleste andre læsejl, og virker derfor ikke så dominerende som andre læsejl. Man kan f.eks. sagtens kigge hen over læsejlet selv om man sidder i en stol. Endvidere er der syet net ind i læsejlet, så man kan se igennem dugen. Nettet er dog så finmasket, at det holder vinden ude.

Isabella Armour læsejl
Armour læsejlet har netstof i en del af dugen og virker derfor transperent

Armour læsejlet giver selsagt ikke den samme grad af privatliv som de høje og massive læsejl, men det giver god læ for vind og man kan sidde bag det og stadig være en del af livet på campingpladsen.

Annonce:

En anden ting ved Armour læsejlet, som vi er glade for er, at det matcher farverne på vores Penta Concept. Læsejlet indgår derved som en naturlig og integreret del af forteltet. De synes vi er pænt, men det er i sidste ende et spørgsmål om smag og behag.

Isabella Armour læsejl
Isabella Armour matcher Concept-farverne fint

Når det blæser kraftigt fra Vest, har vi haft svært ved at holder liv og varme i vores gasgrill. Men sådan er det ikke mere. Når vinden tager til, flytter vi grillen ind bag læsejlet. Så er den i læ for vinden og vi kan grille uden problemer.

Isabella Armour læsejl
Når det blæser, stiller vi vores gasgrill i læ for vinden bag læsejlet. Den skal dog ikke stå klods op af læsejlet, men i tilpas afstand så fedtsprøjt og gnister ikke kan antænde dugen

Som sagt – vi er ikke tilhængere af, at man indhegner sin enhed med læsejl. Men vi er glade for vores læsejl. Vi synes det er diskret, det er praktisk, og i sidste enden giver det en bedre komfort på enheden.

Armour er med fire fløje, er 460 cm langt og 120 cm højt, har et stangsæt af CarbonX, og fremstillet i PVC og netmateriale.

 

Links:
Relevante Link(s) : Isabella
Se også: Artikel: 2010 Nyhed: Læsejl Armour fra Isabella

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information