Alde Smart Control

Alde Smart Control giver mulighed for at fjernstyre ens Alde fyr. Men systemet kan mere end det, og man bliver hurtigt glad for systemets mange funktioner.

Annonce:

Vi har haft Smart SMS Box installeret i vores campingvogn gennem flere år. Med det har vi kunne tænde og slukke for varmen i campingvognen, og det vi været rigtig glade for.

Vores Adria Classica står fast på Western Camp en stor del af året, og vi har været virkelig glade for at kunne tænde for varmen i campingvognen nogle timer inden vi kørte hjemmefra, og så komme ned til en varm vogn fri for kondens.

Smart SMS Box har løst opgaven at tænde og slukke for varmen uden problemer. Men det har ikke været muligt at ændre på temperaturen eller få oplysninger om temperaturen uden for og inden i campingvognen. Det er det med Alde Smart Control.

Alde panelet på din Smart Phone

Alde Smart Start styres via en app på din Smartphone. App ’en fås både til Android og iPhone, og flytter så at sige Alde panelet i din campingvogn ud på din Smartphone.

Annonce:

Alde Smart Start giver dig Alde-panelet fra campingvognen på din SmartphoneAlde Smart Start giver dig Alde-panelet fra campingvognen på din Smartphone

Panelet ligner det du kender fra din campingvogn, og det er legende let at betjene. Alt du skal gøre er at foretage de ønskede indstillinger i Alde panelet på din Smartphone, trykke på Send, hvorefter indstillingerne sendes til Alde panelet i din campingvogn. Det er smart, og det virker upåklageligt.

Via din Smartphone kan du:

  • Tænde og slukke for Alde fyret
  • Indstille ønsket temperatur
  • Tænde og slukke for det varme vand
  • Tænde og slukke for varmelegemer (gas og el)
  • Vælge effekt ved opvarmning med el

Desuden giver systemet mulighed for:

  • Batterialarm via SMS
  • Temperaturalarm via SMS
  • Ekstra udgange til styring af f.eks. køleskab m.m.

Nem installation

Alde Smart Start leveres som en komplet kit med styreboks og alle nødvendige kabler. Systemet skal tilsluttes 12V på campingvognens batteri, og det arbejde bør udføres af en autoriseret person eller på et værksted. Men eller kan du sagten klare den øvrige installation selv.

Alde Smart Start leveres med installations- og brugsvejledning og alle nødvendige kablerAlde Smart Start leveres med installations- og brugsvejledning og alle nødvendige kabler

Vær opmærksom på at Alde Smart Start ikke kan anvendes sammen med alle Alde anlæg. Alde App Start kan anvendes sammen med nyere Alde 3010-varmeanlæg og alle 3020-varmeanlæg. Har du et Alde 3010 anlæg, skal du sikre dig at dit Alde panel er model 3010-613.

Alde 3010-613 panelet set bagfraAlde 3010-613 panelet set bagfra

Installationen er som sagt meget let. Det sorte kabel fra Alde Smart Start tilsluttes i multistikket bag på Alde panelet (det kan kun sættes på én måde, så man kan ikke vende det forkert). Tilslut derefter Alde Smart Start styreboksen til campingvognens batteri (12V).

Stikket fra Alde Smart Start styringsboksen til Alde-panelet kan ikke sættes forkert.Stikket fra Alde Smart Start styringsboksen til Alde-panelet kan ikke sættes forkert.

Her er Alde Smart Start systemet monteret og tilsluttetHer er Alde Smart Start systemet monteret og tilsluttet

Hvis man ønsker det kan man desuden tilslutte Alde Smart Start til eksterne enheder som f.eks. campingvognens køleskab. Derved kan man også tænde og slukke for køleskabet via systemet. Men det har vi ikke gjort, så det kommer jeg ikke nærmere ind på her.

Installationen er grundigt beskrevet i den medfølgende installationsvejledning, og der er derfor ingen grund til at gå i detaljer med den her. Systemet er SMS-baseret og kræver derfor et SIM-kort. Vi har købt et taletidskort til formålet. Husk at sætte SIM-kortet i en almindelig mobiltelefon og fjern adgangskoden inden SIM-kortet sættes i Alde Smart Start styreboks.

Let at betjene

Alde Smart Start er let at betjene. Kan man betjene Alde panelet i campingvognen, så kan man også bruge app ’en på ens Smartphone.

Man vælger blot de ønskede indstillinger på betjeningspanelet i app’en, og trykker på ’Send’. Så overføres de ønskede indstillinger til Alde-systemet i campingvognen, og aktiveres der. Når Alde-systemet i campingvognen har modtaget og udført ens kommandoer, sender systemet en SMS tilbage til ens Smartphone men oplysninger om systemets aktuelle status, temperatur m.m.

alde smart start installation 08Returbeskeder fra Alde Smart Start til ens Smartphone - her gas valgt som energikilde

Netop det at man får besked om den aktuelle temperatur i campingvognen er vi rigtig glade for. Vi har tidligere oplevet at have tændt for varmen i campingvognen med vores tidligere system, men pga. en eller anden fejl, er fyret stoppet igen, og vi er kommet ned til kold campingvogn. Med Alde Smart Start får man besked om aktuel temperatur, men også hvis der opstår fejl.

For en god ordens skyld skal det nævnes at man kan få ekstraudstyr til Smart SMS Box til at overvåge temperaturen, men det har vi ikke haft installeret.

Alarmer fra Alde-systemet

Alde Smart Start systemet kan nemlig sættes til at give alarm hvis temperaturen kommer under en valgt temperatur. Vi har f.eks. sat vores temperaturgrænse til 1 grad. Så hvis temperatuen kommer ned på 1 grad, så får vi besked via SMS.

Her indstilles hvilke alarmer man ønsker tilsendt fra systemetHer indstilles hvilke alarmer man ønsker tilsendt fra systemet

Vi får også besked om lav spænding på batteriet og hvis der opstår fejl på Alde-systemet i campingvognen. Det er smart, og man føler sig tryg ved systemet.

Det virker upåklageligt, men…

Det er lidt ærgreligt at det kun virker sammen med Alde 3020 og Alde 3010-613. Har man et ælde kontrolpanel til ens Alde 3010, kan man vælge at udskifte kontrolpanelet til version 613. Men det koster små 2.500,- kr. ekstra, og så bliver det pludselig et ret dyrt system.

Men vi er rigtig glade for vores nye Alde Smart Start system. Det virker upåklageligt, er let at betjene, og så giver tilbagemeldingsfunktionerne og fin tryghed.

Alde Smart Start har en vejl. udsalgspris på kr. 4.769,-. Hertil kommer udgift til SIM-kort.

Her kan du få yderligere information om Alde Smart Start

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information