Fendt Opal 2016

Fendt campingvogne er kendt for deres høje kvalitet og gode håndværk. Det kommer tydeligt til udtryk i Opal serien, der ligger lige under topserierne Diamant og Brillant hvad udstyr og interiør angår.

Annonce:

Fendt tilbyder til sæson 2016 hele 49 indretninger fordelt på alle deres serier. Ud af disse 49 indretninger er de 12 at finde i den luksuriøse serie Opal.

Et design der skiller sig ud fra mængden

Opal-serien er for campister, der vægter komfort, kvalitet og ikke mindst design meget højt. Opal-serien har derfor flere lighedspunkter med Fendts top-serier – Brillant og Diamant. F.eks. er der i 2016 modellerne benyttet den samme skørteliste under indgangsdøren og sidemarkeringslygter i skørtelisten i samme design som i Diamant-serien.

Der er kommer også ny afdækning til trækstangen i hvid, så den nu designmæssigt matcher resten af campingvognen.

Det virker måske som små ændringer, men det er i de små detaljer, at et design virkelig skiller sig ud fra mængden. Det er Fendt Opal et godt eksempel på, idet det designet nu virker mere eksklusivt og komplet.

Annonce:

Høj sikkerhed og høj lasteevne

Opal serien har til sæson 2016 får AL-KOs nye selvjusterende bremser AAA som en del standardudstyret. Bremserne vil derfor altid virke bedst muligt, hvilket selvsagt giver en mere sikker kørsel.

Nogle af modellerne får ny totalvægt og lasteevnen tilpasses selvfølgelig disse nye totalvægte. Det drejer sig om totalvægten på modellerne 465 SFB, 465 TG og 495 SFB.

Samspil mellem design og funktionalitet

Til sæson 2016 er der blevet tilført en række forbedringer. En af de mindre ændringer er, at loftslampen er blevet udskiftet til en mere smart og tidssvarende lampe.

Køkkenerne er blevet forbedret på nogle meget vigtige områder som både omfatter funktionalitet og vedligeholdelse.

Fendt Opal serien er blevet opdateret indvendigt både hvad design og funktionalitet angårFendt Opal serien er blevet opdateret indvendigt både hvad design og funktionalitet angår

Alle køkkenerne i Opal serien er blevet opgraderet med 3-kogeblus med elektronisk tænding. Komfuret og vasken er desuden blevet integreret i en og samme enhed, hvilket er en praktisk og rengøringsvenlig løsning, der giver fuld udnyttelse af køkkenbordet foran komfuret

Overskabene har fået nyt soft-close system, der forhindrer man kommer til at smække hårdt med lågerne.

Modellerne Opal 465 SFB og 515 SG har fået det nye Super SlimTower køleskab. Super SlimTower er endnu smallere end det tidligere Slim Tower køleskab og rummer nu 10 liter mere. Det nye Super Slim Tower køleskab rummer derfor hele 150 liter. Køleskabet er samtidigt rigtigt praktisk indrettet med plads til selv de store 1,5 liters flasker i døren.

Der er også ændringer til sæson 2016 hvad det indvendig design angår. Der er kommet ny møbeldekor (Chimera-Oak-Bicolor), og man kan vælge mellem to forskellige stofvarianter, nemlig ’Lavello’ eller ’Oliva’. Derved giver Fendt sine kunder mulighed for selv at sætte et personligt præg på Fendt Opal.

Opal serien er den moderne klassiker til den kvalitetsbevidste campist der ikke vil gå på kompromis med gode detaljer i høj kvalitet. I Opal serien er der mange valgmuligheder med 12 forskellige grundrids – alle i den velkendte høje Fendt kvalitet.

Se mere her: Fendt

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information