Hobby 650 UKFe Premium – med bagagerum

Også i år var der et kæmpe udvalg af campingvogn, autocampere, udstyr m.m. på Ferie For Alle. Det er dejligt med så meget camping samlet på et sted. Her kigger vi nærmere på nogle af de ting, vi hæftede os ved.

Annonce:

 

Hobby – altid populær

Sædvanen tro er der stor søgning til Hobbys stand. Deres campingvogne er blandt de mest populære i Danmark, så mange lægger vejen forbi for at se de mange udstillede campingvogne. I år var der stigende interesse for campingvogne indrettet til børnefamilier, og den nye Hobby 650 UKFe Premium tiltrak mange.

Hobby 650 UKFe Premium – ny 2013 modelHobby 650 UKFe Premium – ny 2013 model

En af de større køje-vogne er den nye Hobby 650 UKFe Premium. Den er indrettet med forældreafdeling med dobbeltseng forrest i vognen.

Annonce:

Forældresoveværelset er placeret forrest i campingvognenForældresoveværelset er placeret forrest i campingvognen

I midten af vognen er der køkken, skabe og to køjesengeI midten af vognen er der køkken, skabe og to køjesenge

Køkkenet er stort. Der er rigtig god bordplads, komfur og vask, bredde skuffer under køkkenbordet, og masser af overskabe. Køkkenet er desuden udstyret med Hobby store Slim Tower køleskab.

Se lige de store skuffer under køkkenbordetSe lige de store skuffer under køkkenbordet

Bagerst i vognen er der en stor siddegruppe med plads til hele familien. Også her er der masser af opbevaringsplads i de mange overskabe.

Hobby har gjort meget ud af belysninger i deres 2013 modeller. Der er både indirekte- og direkte lys overalt i vognen. Hertil kommer læsespots og arbejdslys i køkkenet. Det hele styres via Hobbys eget kontrolpanel, hvor man også kan se oplysninger om beholdningen i friskvandstanken.

Hobby 650 UKFe Premium er en af Hobbys kampagnemodeller i 2013, og den leveres med gulvtemperering (et andet ord for gulvvarme) til kun 219.950,- kr.

En anden stor – bogstavelig talt – nyhed fra Hobby, er de nye Landhaus modeller. Uanset om man kan lide designet eller ej, så kommer man ikke uden om, at modellen er imponerende stor. Den henvender sig nok mest til sæsoncampister. Størrelse og vægt er blandt de største, men til gengæld får man oceaner af plads.

Hobby 770 CL LandhausHobby 770 CL Landhaus

Siddegruppen i Hobby 770 CL Landhaus er enorm. Der er rigelig plads til 6-8 personer, samtidig med at man sidder godt. Den store siddegruppe går helt ud i 'udbygningen' bag på vognen, og man får derved både en god rumfornemmelse og et godt udsyn fra siddegruppen gennem vinduerne.

Den enorme siddegruppe i Hobby 770 CL LandhausDen enorme siddegruppe i Hobby 770 CL Landhaus

Hobby 770 CL Landhaus er udstyret med to store enkeltsenge. De store vinduer i soveafdelingen giver masser af lys og luft, og der er rigtig god plads at bevæge sig rundt på. Over sengene er der masser af overskabe.

Soveafdelingen i Hobby 770 CL LandhausSoveafdelingen i Hobby 770 CL Landhaus

Badeværelset i Hobby 770 CL Landhaus er i særklasse. Der er en stor brusekabine på den ene side af gangen, og modsat brusekabinen er der indrettet et eksklusivt toiletrum med håndvask.

Brusekabinen er stor og med håndbruser på brusestangBrusekabinen er stor og med håndbruser på brusestang

Det flotte toilet/vaskerumDet flotte toilet/vaskerum

Endelig skal vi også nævne køkkenet i Hobby 770 CL Landhaus. Som resten af vognen imponerer det også. Det er et vinkelkøkken – nærmest er samtalekøkken – i direkte forlængelse af siddegruppen. Også her er der masser af opbevaringsplads, god plads på køkkenbordet og godt arbejdslys.

Bemærk lige de udtrækkelige hylder i hjørneskabetBemærk lige de udtrækkelige hylder i hjørneskabet

Ligesom i de øvrige modeller fra Hobby, er der også i Hobby 770 CL Landhaus gjort meget ud af belysningen i vognen. Den er hyggelig og også her kan alt styres via Hobbys smarte betjeningspanel.

Læs også: Hobby 2013 - Nyheder

Frigård Camping bliver endnu bedre

Mette og Niels fra Frigård Camping arbejder konstant på at gøre deres campingplads bedre. Det har resulteret i meget moderne servicefaciliteter og en meget indbydende campingplads i luksusklassen.

Mette og Niels fra Frigård CampingMette og Niels fra Frigård Camping

Netop nu er de i gang med at renovere nogle af deres 5-stjernede luksushytter. De skal males og vedligeholdes, så de gæster, der kun forventer det bedste, stadig vælger Frigård Camping som feriemål.

Frigård Camping ligger i Kollund tæt på Tyskland og lige ned til Flensborg Fjord. Det er en af Danmarks smukkeste egne – fyldt med historie og minder fra den tid hvor Sønderjylland var tysk.

Læs også: Frigård Camping

Årets Autocamper: Adria Sonic Axess

For første gang blev prisen for Årets Autocamper uddelt på Ferie For Alle. Prisen uddeles af den Blå Avis, og Adria Sonic Axess blev som den første tildelt prisen.

Lasse og Johannes fra Autocamp Danmark var selvsagt stolte af at være de første der modtager en pris for Årets AutocamperLasse og Johannes fra Autocamp Danmark var selvsagt stolte af at være de første der modtager en pris for Årets Autocamper

Adria Sonic Axess er en helintegreret autocamper til en meget fornuftig pris, så uden at kende til juryens grunde til netop at vælge  Adria Sonic Axess, så synes vi, det er et godt valg.

Siddegruppen i  Adria Sonic AxessSiddegruppen i Adria Sonic Axess

Adria Sonic Axess er indrettet med dobbeltseng og badeværelse bagerst i autocamperenAdria Sonic Axess er indrettet med dobbeltseng og badeværelse bagerst i autocamperen

Midt i Adria Sonic Axess er køkkenet placeret. Det er et vinkelkøkken med god plads til madlavning. Bemærk også hæve/sænke sengen over siddegruppen.Midt i Adria Sonic Axess er køkkenet placeret. Det er et vinkelkøkken med god plads til madlavning. Bemærk også hæve/sænke sengen over siddegruppen.

Den nye Axess er en yderst prisbevidst kvalitets camper, med startpriser fra kun kr. 769.980,- er Sonic Axess et godt alternativ til de delintegreret campere. Camperen har ydermere en god lasteevne på hele 458 kg og en totallængde på kun 6,98 m. Og så kan den køres med et almindeligt kørekort til personbil.

Camping-TV: Video: Adria Sonic Axess

Adria Twin

På Autocamp Danmarks stand mærkede de også også meget stor interesse for den lille kompakte autocamper Adria Twin. Det er en autocamper af Van-typen – dvs. den er bygget i en standard kassevogn.

Adria Twin SPAdria Twin SP

Adria Twin SP er en ny autocamper i Van-klassen. Med en totallængde under 6 meter,  er den meget let at køre  - også i tæt trafik i storbyer. Selvom der er tale om en komfortabel autocamper, kan Adria  Twin sagtens benyttes som familiens bil nr. 2.

Adria Twin SP er indrettet med tværstillet dobbeltseng bagerst i camperen. Sengen kan klappes op, så der bliver plads til f.eks. cykler.Adria Twin SP er indrettet med tværstillet dobbeltseng bagerst i camperen. Sengen kan klappes op, så der bliver plads til f.eks. cykler.

Også et toiletrum med brusemulighed er der blevet plads tilOgså et toiletrum med brusemulighed er der blevet plads til

I Adria Twin SP kan bordet flyttes fra siddegruppen inde i camperen og anbringes uden for i forlængelse af køkkenet. Det er smart, og det gør det muligt at sidde ude, når vejret tillader det.

Bordet kan sættes op uden for camperenBordet kan sættes op uden for camperen

Priserne for Adria Twin SP starter ved 536.980,- kr. på danske nummerplader.

Camping-TV: Adria Twin SP

Ny skyllevoks fra Camp System

Camp System har nogle af de bedste produkter på markedet når det gælder rengøring og vedligehold af ens campingvogn eller autocamper. I år kommer de med en ny type voks, der er let at påføre, og beskytter effektivt mod snavs, forhindrer fastgroning af sorte striber og virker smudsafvisende.

Nene fra Camp System med den ny skyllevoksNene fra Camp System med den ny skyllevoks

Camp System Skyllevoks er selvblankende. Man påfører den med forstøver eller børste. Herefter skyller man den overskydende voks af ved at spule campingvognen med vand fra haveslangen. Trykket fra vandet gør at voksen bliver blank, og man skal altså ikke efterpolere.

LMC Black Selection

LMC havde en spændende nyhed med på Ferie For Alle 2013. Det er drejer sig om to specialmodeller baseret på den populære Musica-serie.

LMC Musica Black Selection 495 ELMC Musica Black Selection 495 E

Specialmodellerne kaldes for Black Selection og er fra fabrikken udstyret med udstyr som f.eks. hvide glatte sideplader, XPS-isolering, elektrisk gulvvarme og smarte sorte stafferinger.

Skiltet her viser tydeligt at der her er tale om en specialmodelSkiltet her viser tydeligt at der her er tale om en specialmodel

De smarte stafferingerDe smarte stafferinger

LMC Musica Black Selection fås i to varianter, nemlig 495 E og 513 K.

LMC Musica Black Selection 495 E er indrettet med to store enkeltsenge. Der er lameludtræk mellem sengene, så de to enkeltsenge kan omdannes til en stor dobbeltseng.

Enkeltsengene kan omdannes til en stor dobbeltsengEnkeltsengene kan omdannes til en stor dobbeltseng

Køkkenet er funktionelt og egentlig pænt stort vognens størrelse taget i betragtning. Der er god opbevaringsplads i de store skuffer med soft-close og i overskabene over køkkenbordet.

Designet er trendy. Det ses især i siddegruppen flotte Aurora-polster og læderindlægget i overskabenes låger.

Siddegruppen i Black Selection 495 E. Bemærk læderindlægget i overskabenes lågerSiddegruppen i Black Selection 495 E. Bemærk læderindlægget i overskabenes låger

LMC Musica Black Selection 513 K er indrette med tværstillet dobbeltseng forrest i campingvognen og køjer bagerst i vognen. Den nederste køje kan klappes op, og derved bliver der plads til f.eks. campingmøbler eller cykler under transport.

Siddegruppen i LMC Musica Black Selection 513 KSiddegruppen i LMC Musica Black Selection 513 K

Køkkenet er stort med god plads til madlavningKøkkenet er stort med god plads til madlavning

I midten af campingvognen er der en siddegruppe og køkken. Køkkenet er stort og de mange skuffer og overskabe giver god plads til både madvarer og service.

Forrest i Black Selection 513 K er der en stor tværstillet dobbeltsengForrest i Black Selection 513 K er der en stor tværstillet dobbeltseng

Toiletrummet er pænt indrettet. Også her er der både skabe og hylder til opbevaring.Toiletrummet er pænt indrettet. Også her er der både skabe og hylder til opbevaring.

Black Selection 513 K leveres med polster Nicolette i grå/sorte nuancer og meget trendy låger i overskabene.

Der er adgang til opbevaringsrummet ved den opklappede køje via en dør i campingvognens sideDer er adgang til opbevaringsrummet ved den opklappede køje via en dør i campingvognens side

Black Selection 513 K har fået nye og trendy låger på overskabeneBlack Selection 513 K har fået nye og trendy låger på overskabene

LMC Musica Black Selection 495 E koster 162.500,- kr. og LMC Musica Black Selection 513 K koster 159.900,- kr.

Begge modeller kan leveres med en Black Selection pakke, der består af ATC Anto-Slingre System, alufælge samt front- og hækspoiler. Denne pakke koster kun 8.800,- kr.

Camping Branchen tiltrækker nye campister

At camping er en fantastisk ferieform, det ved vi vel alle. Og Camping Branchen og Campingrådet gør et kæmpe arbejde for at formidle glæden ved camping til så mange som muligt.

Camping Branchen og Campingrådet havde derfor en stand på Ferie For Alle 2013 hvor de med en stor konkurrence og masser af information søgte at gøre de mange charter-turister på messen interesseret i camping.

Poul fra Campingrådet og Pia fra Camping Branchen foran den store konkurrencestander.Poul fra Campingrådet og Pia fra Camping Branchen foran den store konkurrencestander.

Der var rigtig mange der deltog i konkurrencen, og mange spurgte ind til de muligheder som kun camping giver. Det var dejligt at overvære, og dejligt at så mange er interesseret i camping.

Der var tæt af mennesker på Camping Branchens og Campingrådets stand.Der var tæt af mennesker på Camping Branchens og Campingrådets stand.

Links:
Relevante Link(s) : Ferie For Alle | Hobby | Frigård Camping
LMC | AutoCamp
Camping Branchen | Campingrådet
Læs også: Ferie For Alle 2013: Nyheder og pudsige ting, Del 1
Ferie For Alle 2013: Nyheder og indtryk, Del 3
Ferie For Alle 2013: Nyheder og indtryk, Del 4

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information