Ferie for alle 2012

For femte år i træk er der rekord i antallet af udstillere på Skandinaviens største rejse- og i den kommende weekend vil titusindvis af ferieglade danskere valfarte til MCH Messecenter Herning for at opleve Ferie for Alle. Og i år kan de besøgende se frem til det hidtil største udbud af rejser, tilbud og aktiviteter.

Annonce:

1.064 udstillere og repræsenterede virksomheder deltager på feriemessen fra 24.-26. februar, og dermed overgår Ferie for Alle rekorden fra sidste år, hvor 1.023 udstillere var med i Herning.

- Det er især området for udlandsferie, der har flere udstillere end nogensinde. Udland er i år udvidet med en ekstra hal, så de besøgende – udover flere tilbud og oplevelser – også får mere plads til at gå på opdagelse blandt de 377 udstillere og 36 destinationer fra hele verden, udtaler projektchef Anders L. Mortensen, MCH.

30 meter Gudenå i Herning
Området for Danmarksferie er i år flyttet i den 10.000 m2 store Hal C, hvor 137 udstillere byder på feriefristelser fra hele landet. Blandt andet er syv kommuner gået sammen i et fælles projekt om at skabe en 30 meter indendørs og naturtro udgave af Gudenåen.

Derudover kan de besøgende se frem til en bred vifte af oplevelser, aktiviteter og udstyr inden for messens tre øvrige områder – Udeliv, Camping og Dansk Golfshow.

Annonce:

- Mange af udstillerne har gjort en ekstraordinær indsats for at skabe aktivitet på deres stande. Især vores norske partnerland har virkelig lagt sig i selen for at give de besøgende en oplevelse med udgangspunkt i landets storslåede natur, siger projektchef Anders L. Mortensen, MCH.

Der er også masser af rejseinspiration at hente i Herning ved de omkring 100 rejseforedrag, der gennemføres i løbet af de tre messedage.

Grand Prix-vinder optræder fredag
For en måned siden tog Soluna Samay sejren ved Dansk Melodi Grand Prix med sangen "Should've Known Better". Destination Bornholm har inviteret den 21-årige sangerinde og bornholmer til Herning for at optræde under Ferie for Alle. Det sker fredag kl. 16 på Danmarksscenen i Hal C.

Ferie for Alle 2012 finder sted fra 24.-26. februar i MCH Messecenter Herning. Læs mere om Skandinaviens største rejse- og feriemesse på www.ferieforalle.dk.

Links:
Relevante Link(s) : Ferie For Alle

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information