På messens 3. dag besøgte mere end 20.000 gæster Ferie For Alle. Derved besøgte mere end 60.000 gæster messen, og der er sat ny besøgsrekord. Vi fortsætter her med nogle flere indtryk fra messen.

Hobby Excellent 560 UFf
Dette er ikke nogen nyhed, men den store dobbeltseng og de store vinduer i soveafdelingen, vækker stadig stor interesse hos mange.

Annonce:

Image

Dobbeltsengen måler 192 x 142 cm. og har både gulvplads og sengeborde på hver side af sengen.

Image

Ellers er campingvognen udstyret med et stort køkken og en dejlig og rummelig rundsiddegruppe.

Annonce:

Image

Image

Hobby Excellent 560 UFf har en egenvægt på 1.384 kg og en totalvægt på 1.600 kg.

HKS Campingshop.dk
For første gang kunne messegæster købe varer direkte på HKS Campingshop.dk’s stand. Og det var en succes. På tidligere messer har besøgende kun kunne se et vareudvalg, som de så kunne bestille over nettet. Men denne gang skulle det være anderledes, og det var derfor muligt at købe og betale sine varer på standen.

Image 

Hvis man skal dømme efter den kødrand af mennesker, der gik på opdagelse i det store udvalg af varer, må det nye tiltag have været en succes.

Image 

På et tidspunkt var der kø langt ned af messegangen, så mon ikke at HKS Campingshop.dk fortsætter med dette koncept på de kommende messer.

Dometic Comfort Control
Dette system er både et alarmsystem, et gps-system og et system til fjernstyring af campingvognens elektriske installationer.

Image
Henrik Carstensen fra Dometic viser al tilbehøret frem

Grundenheden i systemet er Comfort Control. Denne kan så udvides med forskelligt tilbehør, Og tilbehør er der meget af. Der er varme- og bevægelsessensorer, røgdetektorer, sirener, magnetfølere m.m.. Systemet kan derfor udbygges til et komplet og effektivt alarmsystem. Men Comfort Control kan også styre lys og varme – herunder også ALDE systemer.

DWT Fusion Vario
Ligesom i Bella Center tiltrak DWT Fusion Vario forteltet også i Herning en del nysgerrige messegæster. Det smarte ved Fusion er, at man  kan ændre fronten alt efter behag og behov.

Image

Her er teltet slået op med en lille veranda i halvdelen af teltes bredde. Men der kan laves en stor, bred veranda, eller man kan rykke hele fronten helt ud og få 3,5 meter i dybden i hele teltest bredde. Man kan også helt udelade fronten og få et kæmpe solsejl. Mulighederne er mange.

Image

Desuden byder Fusion Vario på nogle smarte detaljer – bl.a. der flotte folde-gardiner af stof og et rigtig godt udluftningssystem.

Outwell telte
Hos Outwell telte ville man gerne vise, at alt nødvendigt udstyr til enteltferie i luksus godt kan være i en lille familiebil. Og det gjorde de på en meget overbevisende måde.

Image
Dorte Tegllund Jørgense foran bilen med alt udstyret i

Først stillede de et stort telt op med to sovekabiner, opholdsrum og stort solsejl. Dernæst fyldte man det med soveposer, bord, stole, lamper, køkken, lidt legetøj m.m. – kort sagt – alt det udstyr man har brug for på en teltferie.

Image
Alt dette blev pakket i bilen

Image
Også den nye Kids sovekabine blev der plads til

Da det var gjort, tog man alle teltet og alle de effekter, man havde stillet ind i teltet og pakkede det i en bil. Så kunne alle med egne øjne se, hvor lidt et telt med alt nødvendigt udstyr egentlig fylder

Gå til: Del 1 - Del 2 - Del 3 - Del 4

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information