langeland 2010 tilgaengelighed 01

Tilgængelighed for alle kunne i dette tilfælde omskrives til 'Camping for alle'. For Feriepark Langeland har gjort en usædvanlig stor indsats for at alle – uanset om man er handicappet eller ej – skal have en god campingoplevelse på campingpladsen.

Annonce:

Feriepark Langeland – eller Emmerbølle Strand Camping, som den også kaldes – er som den første campingplads i Danmark blevet tildelt tilgængelighedsmærke for alle 7 handicapgrupper indenfor 16 aktivitetsområder. Det er mere end flot, og kommer alle campingpladsens gæster til gode.

De 7 handicapgrupper er:

  • kørestolsbrugere

  • gang-, arm- og håndhandicappede

    Annonce:
  • synshandicappede

  • hørehandicappede

  • astmatikere og allergikere

  • udviklingshandicappede

  • alle med læsevanskeligheder

Aktivitetsområderne er bl.a. toilet- og badefaciliteter, køkken, butik, restaurant, reception, pool, hytter, telte, børnehave m.fl.. 

Feriepark Langeland: Tilgængelighed for alle
Allerede ved indgangen vil bevægelseshæmmede føle sig velkomne ved synet af rampen på til receptionen

Ud over at tilgængeligheden på campingpladsen selvfølgelig kommer handicappede og deres hjælpere til gavn, så kan f.eks. familier med små børn også nyde godt af dette. Man kan komme til med barnevogne overalt, og ingen steder er der nødvendigt at kæmpe sig gennem perlegrus eller op og ned af trapper.

Feriepark Langeland: Tilgængelighed for alle
Der er ramper ved lav stigningsprocent ved alle niveauforskelle

Feriepark Langeland: Tilgængelighed for alle
Der er fast underlag på næsten alle stier og veje – enten ved flisebelægning, asfalt eller hårdt stampet jord/grus

Feriepark Langeland: Tilgængelighed for alle
Selv ved bomme for at stoppe cyklister o.l. er der gjort plads til kørestole

Selvom der er niveauforskelle flere steder på campingpladsen, så er det muligt komme frem med kørestol, gangstativ eller barnevogn på hele campingpladsen. Stier og veje er enten belagt med fliser eller asfalt, eller med hårdt stampet jord/grus. Desuden er der anlagt ramper, udjævninger og dørtrinskiler overalt hvor det er påkrævet.

Feriepark Langeland: Tilgængelighed for alle
Rampe ved den ene servicebygning

Feriepark Langeland: Tilgængelighed for alle
Også rampe ind til butikken

Feriepark Langeland: Tilgængelighed for alle
Og i butikken er der også plads til at få en kørestol rundt

Også når det gælder adgang til stranden, er der tænkt på bevægelseshæmmede. Campingpladsen har to 'terræn- og vandgående' kørestole, som det er gratis at benytte. Disse kørestole bliver opbevaret på parkeringspladsen ved stranden - lige ved siden af de store p-pladser forbeholdt handicapbiler. Der er fast underlag hen over sandet og en stor rampe gør, at man kan køre kørestolen helt ud i vandet.

Feriepark Langeland: Tilgængelighed for alle
Terræn- og vandgående kørestol kan lånes på campingpladsen

Feriepark Langeland: Tilgængelighed for alle
Kørestolene opbevares i den lille garage lige ved siden af handicapparkeringen

Feriepark Langeland: Tilgængelighed for alle
Der er fast underlag helt ud til vandet

Feriepark Langeland: Tilgængelighed for alle
Adgang til vandet sker via en lang rampe

Ferieparken har to handicapbadeværelser med sæde i brusekabinen, håndgreb og armstøtter ved toilettet. I begge badeværelser er der god plads til både kørestol og evt. hjælpemidler.

Feriepark Langeland: Tilgængelighed for alle
Der er fast underlag ved alle servicebygninger

Feriepark Langeland: Tilgængelighed for alle
Bade- og toiletrum til handicappede

Desuden er der toilet med plads til kørestol i forbindelse med grill- og barområdet.

Feriepark Langeland: Tilgængelighed for alle
Der er god plads til kørestole ved restauranten og ved underholdningsområdet

Også når det gælder udlejning af hytter og telte, er der tænkt på handicappede. Campingpladsen har indrettet flere hytter hvor det er muligt at bevæge sig rundt med en kørestol. Hytterne er 25 kvm med stort køkken alrum og stort badeværelse. I brusekabinen er der sæde og håndtag og ved toilettet armstøtter. Dørene i hytten er ekstra brede og uden dørtrin, ligesom der op til terrassen er en rampe i stedet for trapper. Ellers er hytterne udstyret som alle andre hytter – nemlig med fuldt udstyret køkken med køleskab, komfur, ovn og opvaskemaskine. Hytterne har 6 sovepladser, 2 på en hems og 2 i et separat soveværelse i stueetagen samt en sovesofa i køkkenalrum. Der tillades maks. 4 voksne og hytten er kun egnet til én kørestolsbruger.

Feriepark Langeland: Tilgængelighed for alle
Der er flere handicapvenlige hytter på campingpladsen. Bemærk rampen op til terrassen

Det er også muligt at opleve ægte teltferie på trods af evt. handicap. På campingpladsen kan man leje et fuldt udstyret familietelt, der er egnet for kørestolsbrugere og bevægelseshæmmede. Det er 22 m2 med fem faste senge. Gulvet er fast således man undgår fugt og mudder i regnvejrsperioder. Der er indlagt el, vand og afløb. Teltet har en lille køkkenafdeling med kogeblus, køleskab, køkkengrej og service. Der er også et lille TV. Adgangsvejene til teltet er belagt med fliser, så det er let at køre til.

Feriepark Langeland: Tilgængelighed for alle
Familietelt med fast underlag og flisebelagt sti hen til indgangen

At Feriepark Langeland har gjort så meget for at også handicappede skal føle sig velkomne på campingpladsen skyldes ikke krav fra offentlig side, og ej heller giver det campingpladsen flere (officielle) stjerner. Det har været en meget dyr opgave fra campingpladsens side, og det har kun kunne lade sig gøre fordi tilgængelighed har været indtænkt i en langsigtet planlægning i forbindelse med en længere renovering af campingpladsen.

Feriepark Langeland: Tilgængelighed for alle
Også det store poolområde kan benyttes af handicappede

Feriepark Langeland: Tilgængelighed for alle
Her er der også ramper

Feriepark Langeland: Tilgængelighed for alle
Og masser af plads til at manøvrere en kørestol rundt på

Vi synes det er flot at Feriepark Langeland har taget konceptet 'Tilgængelighed for alle' til sig, og håber at deres entusiasme vil inspirere andre campingpladser til også at tage konceptet til sig.

Links:
Relevante Link(s) : Feriepark Langeland

 

 

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information