Active Image Der er rigtig mange navigationssystemer på markedet i Danmark. Men kun få er så gode og velfungerende Garmin nüvi 660FM.

Intet er vel mere stressende end at køre på ferietur uden at være helt sikker på hvordan man kommer frem til sin destination. Det problem kan stort set alle navigationssystemer klare, men der er meget store forskelle på, hvordan de forskellige navigationssystemer løser opgaven. Garmin nüvi 660FM er efter vores mening en af de bedste gps-navigatorer på det danske marked – en rigtig gadget. Vi har kørt med enheden i snart en måned, og det er den bedste navigator, vi til dato har haft.

Garmin nüvi 660FM er udstyret med en lækker skærm i 5,7” bredformat, hvilket gør det utrolig let at se kørselsvejledningen. Enheden er baseret på seneste SiRF positioneringsteknologi, og det tager kun kort tid for navigatoren at finde de satellitter, der skulle bruges.

Annonce:
Image
Stor og overskuelig skærm

 

Navigationen med Garmin nüvi 660FM er utrolig god. Det hele foregår på husnummerniveau, og vi har ikke haft problemer med at finde selv mindre kendte adresser. Vi kører dagligt med vores nüvi i hele Danmark helt uden problemer. Der følger kort med over hele Vesteuropa samt en stor del af Østeuropa. Den indbyggede hukommelse er på 700MB, men kan udvides helt op til 4GB.

Image
Ruten kan vises i detaljer

 

Der er indbygget TMC, så der er mulighed for at modtage oplysninger om f.eks. vejarbejder, færdselsuheld og så videre. Sådanne oplysninger får Garmin nüvi 660FM til at foreslå en alternativ rute Desværre er Vejdirektoratet ikke særlig præcise med deres meldinger, hvilket kan forvirre alle gps-navigatorer med TMC.

Annonce:

Al navigation sker med dansk tale – og tilmed med en behagelig kvindestemme. Alle instruktioner indledes med et lille ’pling’, hvilket for en til at tænke på instruktioner i et fly som ’Fasten your seatbelt’ o.l.

Man kan sætte sin nüvi til forskellige profiler alt efter transportform. Således kan enheden f.eks. sættes til ’Lastbil’, hvilket er en udmærket profil for en bil med en campingvogn på slæb. Der er også profiler for ’cykel’ og ’gå’, så enheden kan også bruges uden for bilen.

Image
Godt overblik over destinationen

 

Garmin nüvi 660FM er udstyret med Bluetooth, så er der muligt at modtaget og foretage håndfri opkald via sin mobiltelefon. Også dette fungerer upåklageligt.

Garmin nüvi 660FM kan tilsluttes bilens cigarettænder, men dette er ikke nødvendigt ved korte ture, da batterilevetiden er oppe på over tre timer.

Mange gps-modtagere har en rigtig dårlig højtaler indbygget. Garmin nüvi 660FM er da heller ikke meget bedre end andre navigatorer på dette område. Men nüvi har en fm-sender, så instruktioner kan høres over bilens radio.

Image
MP3 afspilleren

Garmin nüvi 660FM har også en indbygget MP3-afspiller. Lyden fra denne kan også høres over biles radio.

Desuden er der indbygget valutaomregner, verdensur samt ordbog på fem hovedsprog.

Image
Super lækkert info vedr. tid, distance m.m.

Prisen er den eneste ulempe for denne navigator. Udsalgsprisen er lige under 5.000 kr., men man får rigtig meget for sine penge.

Læs mere hos Garmin

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information