Det er ingen hemmelighed at vi her på AltOmCamping.dk, skal teste et StandBy 7000 fra Svenska Tält det næste års tid. Det er ca. 1,5 måned siden vi fik det sat op og allerede nu var det tid til at flytte det til en ny enhed på campingpladsen.

En udfordring å vejenEn udfordring å vejen

Annonce:

Ja, vi ved godt det lyder lidt tåbeligt, men få uger efter at vi havde fået sat teltet op, blev vores drømmeenhed på Western Camp hvor vi ligger fast, ledig. Vi talte længe og meget og hvorvidt det var besværet værd, at flytte det store fortelt, samt det store tunge gulv. Vi kom frem til at der var flere plusser end minusser ved at flytte, og beslutningen blev taget. Der var dog et par temmelig store udfordringer. Bl.a. en port på kun 3,60 meter i bredden hvor forteltet og gulvet skulle igennem. Til orientering er forteltet 3,80 meter med udhæng, efter at slusen er afmonteret.

Heldigvis dukkede der rigtigt mange op for at hjælpeHeldigvis dukkede der rigtigt mange op for at hjælpe

For det første skulle selve forteltet løftes af og stilles et sikkert sted natten over. Desværre havde de lovet temmelig meget vind, så vi var en smule bekymrede. Vi fandt dog en enhed tæt på, hvor det kunne stilles, og med hjælp fra 6 mand blev de 180 kg. fortelt løftet derover. Her gav vi det barduner hele vejen rundt for at sikre det. Gulvtæppet blev ligeledes opbevaret dér natten over, i sammenrullet stand.

Gulvet flyttesGulvet flyttes

Annonce:

Selve gulvet blev skilt delvist ad og løftet op på to fladvogne. Her blev det skubbet, trukket og støttet af 4 mand, og kom overraskende fint de par hundrede meter ned til den anden ende af campingpladsen. Derefter blev selve campingvognen flyttet og gulvet lagt pænt på plads og i vater foran vognen.

Lørdag formiddag kl. 11 var det tid til hele processens, måske, mest spændende del. Selve forteltet skulle flyttes. Heldigvis stillede der ca. 25 – 30 mand op og hjalp til. Alle dem der var plads til inde i teltet havde fat i en stang derinde og resten var uden for, for at dirigere og rydde vejen.

Projektet studeres af de fremmødteProjektet studeres af de fremmødte

Efter kort tid kom udfordringen – nemlig porten. Her blev forteltet sat ned et øjeblik, imens situationen blev gennemgået nøje. Der var lagt en plan, men ingen var helt sikre på at den holdt.

Der havde været mange løsningsforslag oppe at vende. Når man skal have noget så stort som et StandBy 7000 med en bredde der er 20 cm mindre end porten det skal igennem, bliver situationen vendt og drejet mange gange. Der var forslag oppe om leje af kran til at løfte det over, fjerne overliggeren på porten og bugsere teltet igennem på højkant på et par fladvogne og meget meget mere.

Forteltet klargøres til flyningen med et par retskinner der monteres med skruetvinger Forteltet klargøres til flyningen med et par retskinner der monteres med skruetvinger

Så er vi næsten klar til at løfteSå er vi næsten klar til at løfte

Den løsning der blev valgt var, at var der manpower nok, hvilket der var, skulle forteltet forsigtigt tiltes lidt og drejes igennem porten. Der var 15-20 mand/kvinder inde i teltet – de højeste der hvor teltet skulle løftes højere op og 4-5 mand uden for, der holdt øje med hjørner, udhæng og vinkler.

Så går det derudad med "fortelt tusindeben"Så går det derudad med "fortelt tusindeben"

Alle holdt vejret da processen gik i gang. Utroligt nok lykkedes det i første forsøg. Forteltet kom igennem porten uden så meget som at røre ved den. Alle stoppede op og klappede og hujede. Der var nok ikke rigtigt nogen der sådan rigtigt havde troet på det.

flytningafstandby 07Her ses tydeligt problematiken

Der tænkes og diskuteres...Der tænkes og diskuteres...

Der er ikke meget plads - gad vide om det lykkedes...Der er ikke meget plads - gad vide om det lykkedes...

Puhaa det er spændendePuhaa det er spændende

Så er det lige ved...Så er det lige ved...

Det lykkedes!!!Det lykkedes!!!

"Fortelt tusindeben" er kommet igennem porten og jublen vil ingen ende tage"Fortelt tusindeben" er kommet igennem porten og jublen vil ingen ende tage

I løbet af få minutter var teltet på plads på gulvet og campingvognen kunne hæves op i den rette højde. Da det var gjort, gik der få timer, så var vi fint på plads på den nye enhed. Nu afventer vi bare foråret, så vi kan få sået noget nyt græs og komme rigtigt på plads.

Forteltet sættes forsigtigt ned på gulvetForteltet sættes forsigtigt ned på gulvet

Lettelsen var stor da det stod på gulvet in den anden ende af pladsenLettelsen var stor da det stod på gulvet in den anden ende af pladsen

Klik her og læs mere on StandBy fortelte

Klik her for at besøge Western Camps hjemmeside

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information