Forårstur til Prag

Vi var blevet rådet til at benytte metro og sporvogne til at komme rundt i Prag, så det havde vi planlagt at gøre. Men virkeligheden ville det anderledes. Det endte med at vi kørte i vores egen bil når vi skulle fra sted til sted - og det gik faktisk rigtig godt.

Annonce:

Vælger man at benytte Metro / Sporvogne til at komme rundt inde i Prag, så har Prags Metro en rigtig god service - nemlig P+R. Bogstaverne står for Park and Rail, og dette koncept tilbydes ved en række metrostationer i udkanten af Prag. Ved metrostationer markeret med P+R er der store parkeringspladser i forbindelse med stationen. Det er rigtig billigt at parkerer der - kun 10 CZK pr. dag (ca. 3,50 DKR). Desuden kan chaufføren af bilen så købe en hel-dags billet til metroen for kun 80 CZK, hvilket også er meget billigt.

For os var der kun én ulempe ved P+R systemet. Det gælder nemlig kun for personbiler, og ikke en handicapbus som vores.

Da vi ikke kunne benytte os af P+R systemet ved metrostationer, valgte vi at køre ind til Prags centrum, og parkere på en overvåget parkeringsplads. Vi var jo afhængige af vores bil til at transportere Sissels kørestol, så vi kunne ikke tage med bussen.

Der er en del overvågede parkeringspladser i Prag. Her betales ca. 40 CZK (ca. 14 DKR) pr. påbegyndt time, men så er der også en person, der holder øje med bilerne på parkeringspladsen. Mange af de kort over Prag, man kan købe i kiosker o.l. har markeret, hvor der er parkeringspladser.

Annonce:

Forårstur til Prag
Tæt trafik i Prags centrum

Jeg var lidt nervøs, da vi skulle køre ind til Prag første gang. Jeg havde hørt skrækhistorier hjemmefra om trafikken i Prag, og glædede mig ikke til at skulle køre rundt i ukendt metropol med tæt og aggressiv trafik - specielt ikke uden min elskede navigator.

Det var nu slet ikke så slemt at køre bil i Prags centrum. Godt nok var trafikken lidt tæt, men ellers var det næsten som at køre rundt inde i København. De dage, vi var inde i Prag, udvalgte vi os en parkeringsplads tæt på de ting, vi ville se. Så parkerede vi der, og fortsatte til fods derfra. Det fungerede fint, og jeg vil fremover ikke være betænkelig ved at skulle køre rundt inde i Prags centrum.

Forårstur til Prag
Overvåget parkeringsplads

Vi havde prøvet at forberede os ved i forvejen at udvælge de seværdigheder, vi gerne ville se. Men vi havde nok lagt en lidt for ambitiøs plan mht. hvor meget vi kunne nå at se på vores dage i Prag. Så den plan måtte vi revidere undervejs. Vi kan varmt anbefale at anskaffe sig en god guide over Prag. Vi købte Politikens Visuelle Guide til Prag, og den havde vi stor glæde af.

På vores første sightseeing dag i Prag, havde vi bestemt os for at se nogle af de seværdigheder, som man bare må se, når man er i Prag. Så vi kørte til en parkeringsplads nær Hovedbanegården, parkerede bilen, og gik ud i Prags gader.

Forårstur til Prag
Der er mange små boder i Prag med billige varer. Og pigerne stoppede stort set ved dem alle

Vores første mål var Prags Gamle Rådhusplads. På vej dertil gik vi gennem krogede gader hvoraf en del havde belægning af brosten. Ofte krydsede vi små torve omgivet af maleriske huse, og hele tiden måtte vi orientere os på vores kort over Prag. Modsat mange andre byer i Europa, så blev Prag ikke sønderbombet under 2. verdenskrig, og byens huse og gader bærer derfor præg af adskillige århundreds byggestil og arkitektur. Vi have ikke forestillet os at Prag ville være se så spændende by, og gåturen fra Hovedbanegården til den Gamle Rådhusplads, tog meget længere tid end vi havde regnet med - simpelthen fordi der var så meget at se på.

Forårstur til Prag
Sissel ville også kigge på vinduer

Men vi kom da frem til den Gamle Rådhusplads. I anledning af Påsken, blev der afholdt påskemarked på pladsen. Dvs. at en stor del af pladsen var fyldt med små boder, et par scener og en masse gøgl.

Forårstur til Prag
Påskemarked på Den Gamle Rådhusplads. Det er Týn-kirken i baggrunden

Forårstur til Prag
Her er det smede, der viser eksempler på deres håndværk

Det var da underholdende, men det var støjende og folkemængden var enorm. Det er på den Gamle Rådhusplads at man bl.a. kan se Det Astronomiske Ur i det gamle Rådhustårn, Skt. Nikolaj-kirken og Týn-kirken. Og det var netop de seværdigheder, vi ville besøge.

Det Astronomiske Ur er en sjov oplevelse. Formålet med uret er ikke at vise den nøjagtige tid, men at vise Solens og Månes gang omkring jorden - som jo dengang var fast forankret i centrum af universet. Ved hvert timeslag udspilles en lille forestilling på uret hvor først døden trækker i et reb og vender et timeglas. Dernæst åbnes to vinduer og de 11 apostle samt Paulus langsomt går rundt anført af Skt. Peter. Til sidst galer en hane, og klokken slår timeslagene.

Forårstur til Prag
Det Gamle Rådhustårn med det Astronomiske ur

Det hele udspiller sig som nævnt ved hvert timeslag, så der er mange mulighed nok for at få det at se. Men man skal nok komme mindst et kvarter i forvejen for at få en plads hvorfra man kan se det hele tæt på.

Der er ikke så meget at sige om Skt. Nikolaj-kirken andet end den er utrolig smuk indvendig. Under 1. verdenskrig blev kirken brugt af Prags Garnision. Her blev de mange væg- og loftsmalerier malet af kunstnere, der ellers ville være blevet sendt til fronten. Det koster ikke noget at komme ind og se kirken, og den er absolut et besøg værd.

Forårstur til Prag
Inde i Skt. Nikolaj-kirken

Man kan ikke undgå at se Týn-kirken, der med sine mange tårne fuldstændig dominerer Den Gamle Rådhusplads. Týn-kirken er måske især interessant for os danskere, idet Tycho Brahe ligger begravet her. Men selv om kirken så absolut er synlig uanset hvor på rådhuspladsen man end er, så kunne vi ikke finde indgangen. Vi følte os totalt tåbelige. Vi kunne se kirkens mægtige tårne knejse over os, men indgang - den kunne vi ikke få øje på.

Forårstur til Prag
Týn-kirken er let at se... men det er indgangen bestemt ikk
e

Forklaring er, at der er opført en række huse foran kirken. Så for at komme ind til kirken, skal man først ind under en buegang med gotiske hvælvinger. Der finder man så en smal passage mellem to huse. Denne passage munder und i en lille gårdsplads og der - der er så kirkens hovedindgang. Da vi langt om længe havde fundet indgangen til kirken, kunne vi se, at vi langt fra var de eneste, der havde haft besvær med at finde indgangen. Der kom en del andre turister gennem passagen med tvivlens udtryk malet i ansigtet.

Når man sådan har gået rundt i et par timer og leget turister, så kommer der et tidspunkt hvor trangen til at sidde ned og få lidt at spise og drikke bliver ganske påtrængende. Sådan havde vi det også. Især pigerne var ved at gå sukkerkolde og var sultne. Så vi satte os ved et bord på en af Den Gamle Rådhusplads utallige små udendørs caféer. Der var hyggeligt og vi sad i forårssolen og kiggede på de mange mennesker og livet på pladsen. Maden var såmænd også god nok, men prisen var høj. Senere lærte vi, at man let kan spare et par hundrede kroner ved blot at gå lidt ned af en sidegade og så spise der.

Forårstur til Prag
Pandekager og kaffe. Det var godt , men rasende dyrt

Mætte og med fornyet energi fortsatte vi vores tur gennem Prags gamle bydel. Nu skulle vi se Karlsbroen og Prags Borg. Dette kan I læse om i del 4 af vores beretning fra vores tur til Prag.

Links:
Gå til del: 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6
Send til Facebook  

 

Annonce

Fakta om camping i Tjekkiet

Rejseforhold

Inden I rejser ind i Tjekkiet, skal i sørge for at have et rejse- og adgangsdokument for den næste destination, sundhedsforsikring og dokumenter der bekræfter jeres indkvartering i Tjekkiet, plus at I har tilstrækkelige midler til jeres ophold.

Biludstyr og sikkerhed

Sikkerhedsseler både for og bag er påbudt, og børn under 150 cm skal bruge autostol eller selepude. Det er obligatorisk at have en advarselstrekant, forbindskasse og sikkerhedsvest i bilen, samt anbefales det at medbringe en brandslukker.

Vinterdæk er obligatorisk i perioden fra 1. november til 31. marts med mindst 4 mm dækmønster på sne og isglatte veje. Pigdæk er forbudte og snekæder må kun bruges ved tilstrækkeligt med sne på vejene.

Færdselsregler

I forhold til vigepligt, lygteføring og håndholdt mobiltelefon er det som i Danmark. Dog skal private biler holde tilbage for busser/sporvogne der fletter sammen med almindelig trafik. Bøder kan opkræves på stedet, men husk at bede om en kvittering.

Promillegrænsen er på 0,0. Og dette gælder også for cyklister.

Enhver form for radar eller laserdetektorer er forbudt at indfører og bruge. Dog er det tilladt at benytte GPS’ens POI.

Parkering langs kørebanen er forbudt hvis der kontinuerligt er gule linjer, brudte linjer indikere begrænsninger. I Prag er der mange steder parkeringsrestriktioner og der kræves flere steder betaling. Handicapparkering gælder de europæiske regler.

Hastigheder

  • I byerne er hastigheden 50 km/t
  • Landevej for motorcykel, personbil, autocamper under 3500 kg = 90 km/t
  • Landevej for personbil med campingvogn = 80 km/t
  • Motorvej for motorcykel, personbil, autocamper under 3500 kg = 130 km/t
  • Motorvej for personbil med campingvogn = 80 km/t

Miljø, Vej, tunnel, Broafgifter

I Tjekkiet betales der vejafgifter når man kører på motorveje og motortrafikveje. Betalingen foregår ved købt af et motorvejsmærke.

Camping

Det er ulovligt at campere eller sove i sin campingvogn/autocamper uden for campingpladser.

Valuta

Tjekkisk koruna = CZK, American Express, Eurocard, Diners´ Club, International, Visa, MasterCard.

Nationalsproget

Tjekkisk

Toldregler

Tjekkiske toldregler  følger EUs toldregler

Strøm

230V vekselstrøm

Brændstof

Benzin = Natural 95 – Natural 98. Diesel = Nafta

Vigtige dokumenter

Pas – Alm. dansk Kørekort – Gult og blåt sygesikringsbevis - Gyldigt campingpas. Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005). Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS). Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring). DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade).  Desuden Pillepas – Rejseforsikring – Kæledyrspas (Kontakt din dyrlæge for nærmere info ang. vaccinationer til det pågældende land)

Forsikringer

Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen, campingvognen er op til en selv.

Brug for hjælp – vigtige telefonnr.

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi: 112. Ud over 112 kan man ringe efter Ambulance på 155, Brand på 150 og Politiet på 158

Lægehjælp

EU-statsborgere får dækket alle udgifter til læge og sygehusvæsen ved korte ferierejser. Du vil dog selv skulle lægge ud for dine udgifter. Ved rejser på en måned eller mere skal du kontakte din kommune for at få udstedt et blåt EU-sygesikringsbevis. Overvej om det er en god idé at tegne en ekstra rejseforsikring som kan dække ting som tandlægeudgifter, forsinket eller stjålet bagage, osv.

Autohjælp

Er man kaskoforsikret kontakter man SOS Internationals Alarmcentral på:+ 45 70 10 50 52 eller + 45 70 10 50 50. Ellers kan man få vejhjælp via den tjekkiske bilklub UAMK på tlf. 1230 eller på +420 261 104 123

Links til at finde Campingpladser i Tjekkiet

Nyttige links

MotorvejsbetalingerRegler for kørsel med Campingvogn/trailer i udlandet kan være skærpet, brud på disse kan medfører bøde eller endog forbud mod videre kørsel. Læs mere om reglerne her

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information