Isabella Villa er et super stærkt helårstelt, men der er plads til nogle forbedringer

Vi har haft vores Isabella Villa i ca. 1 år, og det har klaret sig igennem sne, skybrud og endda to orkaner. Det er et stærkt og komfortabelt fortelt, men der er dog plads til forbedringer.

Annonce:

Forteltet kan klare stort set hvad som helst

Isabella Villa er et helårstelt, og det kan sagtens klare både sne, regn og vind. Det sidste blev bevist under orkanerne Allan og Bodil. Vores Villa stod begge orkaner igennem uden nogle skader. Under den ene orkan var campingvognen end ikke kørt til, så forteltet stod frit. Men det klarede forteltet som nævnt uden nogen skader.

Forteltet stod frit under den ene af orkanerne. Teltet er monteret på et tungt og solidt gulv, så det hverken flyttede sig eller trillede rundtForteltet stod frit under den ene af orkanerne. Teltet er monteret på et tungt og solidt gulv, så det hverken flyttede sig eller trillede rundt

Heller ikke de mange skybrud i 2014 har påvirket vores Villa fortelt. Der er ikke trængt vand ind, og der har altid været tørt og rart inden i teltet.

Vores Villa har klaret alle vejrlig helt uden problemerVores Villa har klaret alle vejrlig helt uden problemer

Annonce:

Årsagen til dette er dels den kraftige telt- og tagdug, samt det kraftige stel af aluprofiler. Det er super stærkt, og der skal meget til før at teltdug eller stellet ødelægges.

Svært at komme af med varmen

At forteltet er stærkt giver en bivirkning, som vi ikke havde set komme. Syninger er langt stærkere end lynlåse, og for at gøre forteltet så stærkt som muligt, har Isabella valgt kun have et oplukkeligt vindue i hver af teltets forstykker.

Vi har kun et enkelt oplukkeligt vindue i fronten. Det er muligt at få et vindue mere i mere fronten, men det har vi desværre ikkeVi har kun et enkelt oplukkeligt vindue i fronten. Det er muligt at få et vindue mere i mere fronten, men det har vi desværre ikke

I vores fortelt er der således et oplukkeligt vindue med myggenet og en døråbning i fronten. Hertil kommer de to døre i gavlene.

Selv når dørene i gavlene stod vidt åbne, blev der meget varmt i forteltet denne sommerSelv når dørene i gavlene stod vidt åbne, blev der meget varmt i forteltet denne sommer

Men når sommeren er så varm, som den har været her i 2014, så slår det ikke helt til. Når solen stod direkte på forteltet, blev forteltet meget varmt. De to åbninger i fronten og de to døre i gavlen var slet ikke nok til at kunne få varmen ud. Flere gange savnede vi at hele fronten kunne lægges ved over en verandastang, som man kan med andre fortelte.

Vi satte et par pavilloner op foran forteltet. Dels gav det skygge til os, og dels holdt de temperaturen nede inde i forteltetVi satte et par pavilloner op foran forteltet. Dels gav det skygge til os, og dels holdt de temperaturen nede inde i forteltet

Men på den anden side. Hvem gider at være inde når vejret er så godt.

Dejligt ikke at skulle skifte telt

De fleste fastliggere kender til det, at skulle skifte til vintertelt om efteråret og til sommertelt om foråret. Det er skal man ikke med et helårstelt som Isabella Villa.

Det er lidt underligt ikke at skulle tænke på det, og ikke være afhængig af vejret netop den weekend, hvor man normalt håber på tøvejr, så sommerteltet kunne komme tørt ned.

Det tager 2-3 dage at sætte en Villa op. Det er lang tid, men til gengæld skal forteltet ikke tages ned og stilles op igen to gang om året. Det giver mere tid til at nyde livet på campingpladsen. Og skulle man savne at rode med fortelt, er der sikkert en nabo på campingpladsen, der sætter pris på ens hjælp.

Håber på masser af sne

Sidste vinter fik vi ikke så meget sne, og Villa’en var på intet tidspunkt belastet af sne på taget. I år håber vi på en masse sne, så vi med egne øjne kan se, hvor store snemængder forteltet egentlig kan bære.

En smule sne som denne er slet ikke en udfordring for et Isabella Ville. Der skal meget mere tilEn smule sne som denne er slet ikke en udfordring for et Isabella Ville. Der skal meget mere til

Et fortelt 6,5 x 3 meter er naturligvis sværere at varme op end f.eks. en Universal 420. Sidste vinter kunne det lade sig gøre, men det krævede to petroleumsovne og en del ekstra olie til dem. I år skal vi prøve at sætte en skillevæg op i forteltet. Det glæder vi os til at prøve.

En skillevæg vil gøre det meget billigere at varme forteltet op, og det glæder vi os til. For vi elsker at opholde os i forteltet. Især om vinteren er det helt specielt at sidde i forteltet og kigge ud på sneen.

Vi håber på en kort vinter med masser af sne, så vi for alvor kan se hvad vores Villa kan holde tilVi håber på en kort vinter med masser af sne, så vi for alvor kan se hvad vores Villa kan holde til

Så nu håber vi på en kortvarig vinter med masser af sne og masser af hygge i forteltet.

Læs mere om Villa forteltet hos Isabella

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information