Fri Forårsweekend på Skive-egnen

Rigtig mange campister er blevet fristet til at tage imod tilbuddet om ”Fri Forårsweekend” på Lundø Camping, Junget Strand Camping, Hjarbæk Fjord Camping og Limfjords Camping og Vandland fra den 3. – 5. maj.

Annonce:

Mere end 350 familier gæster denne weekend Skiveegnenen, og vi forsøger at præsentere egnen på bedst mulige måde. Rigtig mange af de lokale destinationer har støttet op om projektet med gode tilbud og gratis billetter, så hver familie får en flot gave, som gerne skulle give dem rigtig gode argumenter for at besøge egnen igen.

I weekenden er der desuden gang i mange forskellige aktiviteter på de 4 pladser og fælles for pladserne er et stor ønske om at vise et lille udsnit af, hvad man kan opleve på pladserne og egnen, når man holder sin ferie omkring Skive.

På Lundø Camping & Grill byder Judith og Gert Hansen velkommen på Danmarks mindste 3 stjernede plads, der ligger på halvøen Lundø - mellem Skive fjord og Lovns Bredning:

- Vi har – i samarbejde med Hjerteforeningen - arrangeret en vandretur på Lundø med en lokal guide, men ellers vil vi ikke sætte det helt store i gang. Vi har to legepladser til børnene, men for de voksne handler et ophold hos os i høj grad om at nyde den skønne natur, fjorden, roen og gode stemning campisterne imellem. Det er vores kendetegn, så der er selvfølgelig det, vi vil tilbyde de nye campister.

Annonce:

I det nordøstlige hjørne af halvøen Salling ligger Junget Strand Camping, der er kendt som en fredfyldt familiecampingplads, der altid byder på spændende aktiviteter for store og små:

- Hele weekenden har vi underholdning for børn og barnlige sjæle. Fredag er der hygge/ryste sammen aften i teltet - og når de mindste er gået til køjs, er der fest med levende musik. Lørdag formiddag har vi tekstilværksted og om eftermiddagen inviterer vi til fælles tur til stranden. Lørdag aften laver vi snobrød over bål og søndag slutter vi weekenden af med flot ansigtsmaling og spændende skattejagt.

På den vestlige side af Salling - blot et stenkast fra Limfjorden – ligger Limfjords Camping & Vandland. Her er kodeordene: Familie, nærhed, samhørighed, hygge og spændende aktiviteter for store og små. Pladsen har bl.a. mini-golfbane, legeplads, indendørs vandland, isbar og cafe samt alle moderne faciliteter:

- Fredag aften er der Geo-Questor løb på pladsen og stranden - lørdag eftermiddag står den på bålhygge og underholdning og søndag tilbyder vi campisterne at slutte en dejlig forårsweekend med søndagsbrunch.

Med fantastisk udsigt over Hjarbæk Fjord ligger Hjarbæk Fjord Camping, der er kendt for fred og ro, god stemning og flotte naturoplevelser:

- Fredag aften tilbyder Hjarbæk Fjord Camping en spændende grillskole med efterfølgende fællesspisning. Lørdag formiddag er der mulighed for at fiske ved Hjarbæk Fjord og om eftermiddagen vil Skovnissen Klone underholde og lege med børnene. Om aftenen inviteres til fælles bålhygge.

Vi glæder os alle helt vildt til at tage godt i mod de 350 familier, og håber at vi i fællesskab får skabt 350 familier, som bliver de bedste ambassadører for vores egn.

Links:
Relevante Link(s) : Hjarbæk Fjord Camping | Lundø Camping & Grill | Junget Strand Camping | Limfjords Camping & Vandland

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information