frigaard konkurrence gram 2017 01

Frigård Camping ligger ved byen Kollund direkte ned til Flensborg Fjord. Terrænet er ret kuperet, og Frigård Camping ligger højt over den lille by i et meget naturskønt område omgivet af små marker og skov. Selvom Frigård Camping er en meget stor campingplads med plads til i ca. 700 enheder og mange hytter, så føles campingpladsen ikke så stor.

Det meste af arealet på Frigård Camping er nemlig inddelt i små parceller med 4 - 8 enheder i hver. Parcellerne er indrammet af lave hække, træer og buske, så der er rigtig hyggeligt på trods af campingpladsens store areal.

Frigård Camping er en stor - men hyggelig - campingplads med mange tilbudFrigård Camping er en stor - men hyggelig - campingplads med mange tilbud

Der er fire servicebygninger på Frigård Camping, og de er i en klasse for sig selv. Sjældent har vi set så flotte og indbydende toilet- og baderum. Alt virker nyt og alt er skinnende rent.

En af servicebygningerneEn af servicebygningerne

Også fælleskøkkenerne er i en klasse for sig selv. Der er køkkener i alle servicebygningerne, og i flere af dem er der spiseplads.

Frigård Camping har fine køkkenfaciliteterFrigård Camping har fine køkkenfaciliteter

Pool-området her på Frigård Camping selvsagt meget populært her i sommervarmen. Der er plads både til at bade, lege og sole sig. Inde på pool-området er der også et dampbad og en sauna. Disse åbnes kun på forespørgsel og kun om aftenen. Dette for at sikre at rummene kun bliver benyttet til deres tiltænkte formål og ikke som legeplads for børn i pool-området.

Pool-områdetPool-området

Har man mere lyst til at tage på stranden, så er dette absolut også muligt på Frigård Camping. Kun ca. 800 meter fra campingpladsen ligger Lillestrand. Det er en lille sandstrand ud til Flensborg Fjord. Her er plads til at bade, tage sol og lege i sandet.

Den lille strand ved campingpladsenDen lille strand ved campingpladsen

Frigård Camping ligger som nævnt meget tæt på Tyskland. Der er kun 6 km i bil til grænsen i Kruså, og mange benytter lejligheden til at købe billig vin, øl, sodavand og lignende i en af de mange grænsebutikker.

Hele sæsonen igennem afholdes der aktiveter på camppingpladsen. De fleste arrangementer på Frigård Camping er rettet mod børnene på campingpladsen. Mange af arrangementer kan også forældrene deltage i, og på den måde have nogle sjove oplevelser sammen med ens børn. Et af de mere stilfærdige, er snobrødsbagning i Hullet. Men efter vores mening, er det en af de hyggeligste aktiviteter på Frigård Camping. Her kan børn (og deres forældre) hygge sig mens de bager snobrød over glødende kul.

Så bages der snobrødSå bages der snobrød

Et andet sted, hvor man også hygger sig sammen - både med sin familie og de øvrige gæster på Frigård Camping - er i de store ude-køkkener på terrassen foran Servicebygning 3. Det er svært at undgå at komme i kontakt med andre, når man står side om side i det fri og laver mad, griller eller spiser. Godt nok har Frigård Camping nogle meget flotte indendørs køkkenfaciliteter, men det er altså specielt at lave mad i det fri.

En af campingpladsens legepladserEn af campingpladsens legepladser

Er man ikke til at campere i campingvogn, telt eller lignende, så er det stadig muligt at opleve campinglivets glæde på Frigård Camping. Her er der nemlig udlejning af hytter hele året. Der er hytter til både rygere og ikke-rygere samt hytter hvor ens hund er velkommen ganske gratis. Alle hytter udstyret med fjernsyn med indbygget DVD.

Frigård Camping ejes af Niels Friis, der er søn af grundlæggeren. Hør ham her fortælle med om Frigård Camping gennem tiden, hvad campingpladsen har at byde på, og hvorfor at Frigård Camping er blevet så populær.

 

Links:
Relevante Link(s) : Frigård Camping
 

 

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

På andre veje end motorveje og motortrafikveje må køretøjers hastighed ikke overstige følgende grænser:

I tættere bebygget område: 50 km i timen,

Uden for tættere bebygget område: 80 km i timen, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

På motorveje må hastigheden ikke overstige 130 km i timen, medmindre andet er skiltet. Dog kun 80 km med påhængskørertøj, hvis man ikke har Tempo 100 godkendelse.

På motortrafikveje må hastigheden ikke overstige 80 km i timen, dog kun 70 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information