Bryan vandvarmer artikel 150416 01

Mange har sikkert prøvet, at skulle gøre vognen klar til den første forårstur, blot for at konstatere at vandet tisser ud under sengen, eller hvor vanvarmeren nu engang er placeret. Skide irriterende - og det kan ske selvom man passer nok så meget på, med at få alt vandet tømt af vognen efter alle kunstens regler - det kan smutte alligevel.

Annonce:

I år var det så vores tur ... :( Efter lidt søgen efter en ny, faldt vi over denne nye model fra Kronings. Den er lavet i letvægts stål, i stedet for plastik, og skulle efter sigende reducere risikoen for sprængning med op til 80% - om det holder stik vil tiden vise, men logikken siger da OK for påstanden.

Prisforskellen til en normal i plastik, er minimal så der var ingen skrupler ved at prøve denne nye model. Jeg må i gang med gør det selv projektet - der er ingen ben i at skifte en vandvarmer - regn med en times tid til projektet.

Bryan vandvarmer artikel 150416 02Værktøjet der skal bruges: Skruetrækkere med stjerne og lige kærv + en føntørrer.
Bryan vandvarmer artikel 150416 03Skruetrækker med lige kærv, bruges til at løfte clips tapperne på isoleringskappen, så denne kan tages af.
Bryan vandvarmer artikel 150416 04Derefter fjernes varmelegemet - 2 stjerneskruer.
Bryan vandvarmer artikel 150416 05Alle 4 vandslager pilles af - 2 for og 2 bag - fæstnet med 1 spændebånd hver.
Det er så her føntørreren kommer ind i billedet. Slangerne kan sidde temmelig godt fast, så de varmes godt op - så går det hele meget nemmere.

Bryan vandvarmer artikel 150416 06Jeg måtte lige have løsnet den ene afløbsslange i gulvet, for at kunne få et ordentlig greb om slangen - igen bare 2 stjerneskruer. Derefter mangles kun de 4 skruer i gulvet, så kan den fjernes.
Bryan vandvarmer artikel 150416 07Herude i solen, er det tydeligt at den gamle er flækket i nederste højre hjørne.
Bryan vandvarmer artikel 150416 08Selvom jeg var påpasselig og havde varmet slangerne godt op, knækkede den nederste studs alligevel.
Bryan vandvarmer artikel 150416 09Slangen er dog rigelig lang, så et stykke kunne uden videre klippes af - ingen problem :)
Bryan vandvarmer artikel 150416 10Den nye er pakket ud og er klar til montering.
Bryan vandvarmer artikel 150416 11Starter med at skrue den fast i gulvet, så den ikke suser rundt når slangerne skal monteres.
Bryan vandvarmer artikel 150416 12Den nye O ring til varmelegemet sættes i. Vandslanger kan igen varmes op, for lettere montering - her var det dog ikke nødvendigt - de smuttede lige på. Spændebånd spændes - varmelegeme skrues på.
Bryan vandvarmer artikel 150416 13En time senere er det hele igen samlet - og behøver jeg nævne, at det hele selvfølgelig var tæt i første hug ... :D 
Eneste minus: Den gamle isoleringskappe passer ikke helt - skal lige have savet 1cm af længden - En af de nærmeste dage .... :)

Annonce:

Bryan vandvarmer artikel 150416 14En dag gik - isoleringskappen blev savet til, og det hele spiller max igen :)

Efterfølgende er der kommet denne kommentar fra producenten:

"De skruer som monterer beholderen i gulvet af vognen løsnes og fødderne trækkes lidt fra hinanden. Så havde plastikkapslerne kunnet passe på uden på de eksisterende. Så behøver man ikke at afkorte længden på kapslen."

Tekst: Bryan Jensen
Billedtekst: Bryan Jensen

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information