Image

Det nye fortelt Gala fra DWT er et fortelt af iglo-typen - dvs. et fortelt med en forholdsvis tynd og let teltdug, der spændes ud på bøjelige fiberstænger. Her er altså tale om et let rejsetelt (12,5 kg.), der hurtigt kan stilles op af en enkelt person.

Annonce:

Teltet har et indvendigt mål på 350 x 240 cm (b x d). Det anbefales til campingvogne med en højde mellem 235 - 250 cm. Det er ikke noget stort telt, men der er plads nok til at man f.eks. kan sidde i læ og spise på en regnvejrsdag, eller at campingmøblerne kan stå i ly om natten.

Image
Der er plads til et par stole og Sissels kørestol kan stå læ for regn

Image
Der kommer masser af lys og luft ind gennem vinduerne med myggenet.

Image
Både vinduer og myggenet kan dækkes i tilfælde af regn. Der er stropper til at holde afdækningen pænt til siden, når afdækningen ikke er i brug.

Annonce:

Vi havde teltet med på tur en kold, våd og blæsende weekend i december, og selvom Gala nok ikke er tænkt som et vintertelt, så klarede teltet sig mere end udmærket under de barske forhold.

Image
Stangsættet er bøjelige fiberstænger

Stangsættet er bøjelige fiberstænger. Netop det at stængerne ar bøjelige, gør teltet meget modstandsdygtigt over for hård vind. Dels gør teltes runde iglo-form, at der ikke er nogen store flader på teltet hvor vinden kan 'få fat'. Så selvom teltet blev udsat for hård vind direkte ind på teltdugen, så bøjer stængerne sig bare og vinden 'løber ud' af teltdugen.

Selvom det regnede med iskold vinterregn stort set hele weekenden, så forblev der tørt inde i teltet. Teltdugen er lavet af polyester-ripstop. Det er coated og kan tåle et vandsøjletryk på 3000 mm uden gennemsivning. Tilnavnet ripstop betyder, at der er vævet et net ind i stoffet. Skulle man være uheldig og få revet et hul i teltdug, så holder det indvævede net sammen på dugen, så hullet ikke udvides, løber e.l.

Image
Her ses dugens ripstop tydeligt

Image
Der er udvendig græskant. Den er kraftig, men blev ikke stiv i frostvejr

Image
Indvendigt holdes teltet til jorden med kraftige gummistropper

Image
Der medfølger barduner - heraf er den mindste ekstra kraftig og med clip-on beslag

Både for- og sidestykker kan tages helt væk, og så har man pludselig et dejligt solsejl, der giver læ og skygge på en varm sommerdag. Der er udluftning med myggenet i alle de fire store vinduer, og alle vinduer kan dækkes af i tilfælde af regn.

Gala skal monteres i campingvognens forteltskinne, men der medfølger ikke tilslutning til campingvognens side. Gala er tænkt som et prisbilligt og let rejsetelt, der hurtigt skal kunne slås op, så derfor leveres denne tilslutning til campingvognen ikke sammen med teltet. En sådan tilslutning kan tilkøbes som ekstra udstyr for lidt under 600,- kr.

Image
Tilslutning er campingvognens sider er ekstraudstyr. Den består af kraftige puder, der presses ind mod vognen med alu-stænger.

Image
Rigtig smart - puderne fastgøres til telte med velcrotape, og skrider derfor ikke.

Links:
Hjemmeside: DWT

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information