Geocaching Helle artikel 211116 01

Hvis man har læst nogle af vores rejseberetninger, så dukker ordet Geocaching op ind i mellem. Og mange spørger til, hvad det egentlig er og det korte svar til det er: en avanceret skattejagt, hvor formålet er at finde en beholder og skrive sit geonavn på et stykke papir! I modsætning til en ’rigtig’ skattejagt, så lader vi faktisk skatten blive liggende, så andre også kan finde den og nøjedes derfor med at skrive vores navn.

Annonce:

Udstyrsmæssigt bruger vi en gps – vores er en Garmin Oregon, men der findes mange Garmin-modeller, så hvis man vil investere i en, så er det smart lige at se/prøve/føle andres gps’er. Men det er slet ikke nødvendigt at investere i en, da vi kender mange, der bruger en app på deres telefon og klarer sig fint med det.

Man skal bare i den forbindelse huske, at telefonen bruger meget strøm, når den hele tiden skal være i kontakt med satellitterne og at man derfor med fordel kan købe en powerbank, så man ikke løber tør. Vores gps bruger helt almindelige AA-batterier og så er den ikke mindst vandtæt og kan derfor bruges i al slags vejr. Eller på en kanotur…

Geocaching Helle artikel 211116 02Som geocacher befinder man sig nogle gange de mærkeligste steder.

Skattene – eller cacherne – er gemt overalt. I Danmark ligger der således næsten 32000 stk. Og oftest ligger de gemt, så ikke-geocachere ikke lige ser dem. Vi finder ud af, hvor de ligger ved at gå ind på hjemmesiden www.geocaching.com. Her skal man oprettes som bruger (gratis) og derefter kan man se, hvad der ligger i ens område.

Annonce:

De enkelte caches kan have forskellig sværhedsgrad, når de skal findes ligesom de terrænmæssigt kan ligger lige nede på jorden eller 15 meter oppe i et træ eller på en lille ø ude i en sø. Heldigvis er der på alle beskrivelserne lavet et stjerne-system, så man kan få en fornemmelse af, hvor svær en cache er at finde og om man lige skal medbringe klatreudstyr eller andet udstyr.

Geocaching Helle artikel 211116 03Nogle gange må man lidt op i et træ… Vi har ikke selv udstyr til at klatre 15 meter op, så der får vi hjælp af andre geocachere.
Geocaching Helle artikel 211116 04Eller cachen kan være gemt i en revne bag nogle sten. Hvem af jer ville begynde at lede bag disse sten?
Geocaching Helle artikel 211116 05Og et fuglehus er ikke altid et fuglehus….

Selve cachen kan have rigtig mange forskellige udformninger. Og den kan have meget forskellig størrelse lige fra ultra lille til meget-meget stor. Men ligegyldig hvordan den ser ud, så ligger der altid et stykke papir eller en bog – kaldet logbogen – i cachen. Her skriver vi – som bevis på at vi har fundet den - datoen og vores geocaching-navn. 

Geocaching Helle artikel 211116 06Ultra lille cache – på størrelse med det yderste led af en lillefinger
Geocaching Helle artikel 211116 07Armobokse er meget brugt. De er nemlig vandtætte…
Geocaching Helle artikel 211116 08Stor Petling. En Petling er faktisk en sodavandsflaske inden den bliver til flaske….
Der kan også ligge små ting i cachen. Hvis der gør det, så må man bytte en ting. Men det er en bytte-central, så hvis man ikke medbringer bytteting, så bytter man heller ikke! Der er kun en undtagelse på dette punkt: hvis der ligger en trackable i cachen, så må man gerne tage den med sig. En trackable er nemlig IKKE en bytteting, men en rejsende genstand, der flytter sig fra cache til cache. De har alle et unikt nummer på sig og kan have mange udformninger. Vi har selv en stak, men langt de fleste rejser ikke og vi har dem kun med os, når vi mødes med andre geocachere. Tager man en med sig, så skal man logge det på dens side på geocaching.com, så kan ejeren nemlig følge med i, hvor den er henne.

Når man så er kommet hjem igen fra sin geotur, så skal – eller retter kan – man logge cachen på nettet også. Så tæller den med i ens officielle statistik og man kan følge med i, hvor mange caches, man har fundet. Når en cache er logget online som fundet, så skifter den sit lille billede ud med en smiley.

Geocaching Helle artikel 211116 09Inden vi tog til Kærgård Plantage så området sådan ud. Alle firkanter er en cache og her er mange ?, som viser, at der er en opgave, der skal løses i forbindelse med cachen.
Geocaching Helle artikel 211116 10Da vi havde fundet og logget alle cacherne i Kærgård Plantage, så kortet således ud. De grønne er i øvrigt caches, der ligger præcist der, hvor de er vist på kortet.

Men hvad er det så, der er så fascinerende for os, at vi snart har fundet 4500 forskellige? Jo, det handler om flere ting: 

Først og fremmest så ligger nogle af dem på de smukkeste steder, man kan forestille sig. Vi bruger dem som guide, når vi er på ferie og har på den konto besøgt steder, vi ALDRIG ville være kommet ellers. Man skal huske på, at alle geocaches er gemt af lokale folk – og de lokale kender som oftest altid den bedste udsigt eller den bedste tur gennem skoven. De kender f.eks. også den ukendte væg i Avignon med billeder af alle de paver, der havde sæde i byen.

Geocaching Helle artikel 211116 11Vægmaleri af alle paver med hovedsæde i Avignon. Findes i en sidegade til en sidegade…
Dernæst bruger vi geocaching som et mål på vores lange gåture. Og de har fået os til at flytte vores gåture til ukendte steder, fordi det kun er sjovt at finde en geocache en gang. I starten var det også fordi det var en god måde at få Sabrina med ud at gå på. Der blev et mål med gåturen. Nu er hun ikke til den slags mere, men vi andre hænger ubehjælpeligt fast i nettet…

Geocaching Helle artikel 211116 12Smuk dansk natur – vi var ikke kommet lige her uden geocaching.
Geocaching Helle artikel 211116 13Smuk natur i Andorra. Vi var ALDRIG kommet her, hvis ikke vi skulle geocache bare en lille smule i Andorra…
Hvad er så egentlig det vildeste vi selv har gjort i forbindelse med geocaching? Her kunne vi nævne flere ting. For eksempel den weekend vi brugte i Kærgård Plantage ved Henne Strand i august. Her gik vi 34 km den ene dag og 28 km den anden dag. Og fandt 190 caches i alt – de 105 på den første dag…

Vi kunne også nævne den gang vi ville se, hvor mange danske øer vi kunne finde mindst en cache på i løbet af bare en dag. 17 blev det til: Thurø, Fyn, Tåsinge, Siø, Langeland, Lolland, Falster, Masnedø, Sjælland, Gavnø, Enø, Glænø, Langø, Møn, Nyord, Farø og Bogø…

Eller vi kunne nævne, når vi har slæbt en stige med ud i skoven, fordi vi ellers ikke kunne nå op til cachen… Eller har stået med en 10 meter lang fiskestang og forsøgt at pille en cache ned, der sad højt oppe på en lygtepæl…
Geocaching Helle artikel 211116 14På vej efter endnu en cache…

Eller vi kunne nævne den nat, hvor vi sammen med en 6-7 andre rendte rundt i en skov i Jylland og ledte efter caches i mørket. Sporet var sat op af reflekser og der var fede opgaver undervejs. Vi tog så tidligt af sted, at vi kunne spise sammen før vi gik ud på ruten og efterfølgende varmede vi suppe på et par trangiaer…

Vi er skøre – og vi ved det godt!

Geocaching Helle artikel 211116 15Mens Søren leder, så kan Helle jo nyde udsigten…
Geocaching Helle artikel 211116 16Og man må også stikke hovedet i busken ind i mellem….

Læs om flere spændene ting/oplevelser på Helle og Sørens hjemmeside.

 

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information