Gør bilen klar til sommerens kør-selv-ferie

Med udsigt til rigtig mange kilometers kørsel på motorveje, landeveje og måske bjergveje og kringlede passager i sydeuropæiske landsbyer, kræver kør-selv-ferien lidt ekstra af såvel bilens chauffører og passagerer som af selve bilen. FDM anbefaler derfor, at man inden afgang sikrer sig, at bilen er klar til turen.

Annonce:

 En tur sydpå ad den tyske Autobahn og videre på de sydeuropæiske lande- og bjergveje eller en tur ad de stejle fjeldstigninger i de nordiske lande stiller særlige krav til bilen. Ofte er bilen pakket til det maksimale, og måske har den tilmed fået hægtet en campingvogn efter sig. FDM har samlet en række nyttige informationer på nettet om, hvordan man gør bilen klar til sommerens kør-selv-ferie.

”Vi råder altid til, at man inden kør-selv-ferien tjekker bremsevæske, kølesystem, kølevæske, motorolie og –filter samt dæk. Hvis bilen ikke umiddelbart har været til service, eller hvis eftersynet er nært forestående, vil det være en god ide at lade bilen få et grundigt eftersyn inden turen. Bestil tid på værkstedet i god tid, da der ofte er travlhed op til feriesæsoner. Hvis eftersynet er foretaget i god tid, har man også selv en chance for at se, om alt virker, som det skal”, fortæller leder af teknisk rådgivning i FDM Jørgen Jørgensen.

Jørgen Jørgensen anbefaler desuden, at man pakker bilen med omtanke og placerer tunge ting lavt og længst fremme i bilen. Tagboksen bør kun bruges til lette ting, og hvis man har et stort åbent bagagerum, f.eks. en stationcar, er det en god idé at købe et gitter til at sætte bag ved bagsædet. Det er i øvrigt en god idé altid at pakke en ekstranøgle til bilen.

Endelig anbefaler FDM, at man inden afrejse undersøger krav til sikkerhedsudstyr for de enkelte lande, idet der er forskellige regler fra land til land. I et af danskernes foretrukne kør-selv-ferielande, Frankrig, er advarselstrekant og sikkerhedsvest eksempelvis obligatorisk, mens forbindskasse, brandslukker og ekstra sæt pærer anbefales. Derudover er der ved kørsel i Frankrig pr. 1. juli 2012 krav om, at man har en alkotester i bilen. Alkotesteren, der kan se om chaufføren har drukket alkohol, kan købes i FDMs netbutik. FDM understreger i den forbindelse, at alkohol og bilkørsel aldrig bør kombineres.

Annonce:

På fdm.dk kan man se en samlet oversigt over krav til sikkerhedsudstyr.

Links:
Relevante Link(s) : Klar til årets ferie (FDM)

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information