Dometic Centralstøvsuger

Med en centralstøvsuger i campingvognen, er det nemt at støvsuge gulv, hynder og tæpper. Også monteringen er let. Det kan du selv gøre på ca. 1 time. Se her hvordan.

Annonce:

En centralstøvsuger fungerer præcis som alle andre støvsugere - blot med den ene undtagelse at selve sugeenheden er fastmonteret og altid klar til brug. Støvsugerslangen er til gengæld 10 meter lang, og man kan derfor nå vidt omkring - også ud i forteltet. Når støvsugeren ikke er i brug kan både slange og mundstykker pakkes i et net på størrelse med en bærepose.

Dometic Centralstøvsuger
Der medfølger slange og flere forskellige mundstykker

Dometic Centralstøvsuger
Alt tilbehør opbevares i en praktisk netpose

Hånden på hjertet. En centralstøvsuger kan ikke mere eller andet end en almindelig støvsuger. Men det er så meget lettere, når støvsugeren er fastmonteret i et magasin. Den er altid klar til brug. Ikke noget med at fiske støvsugeren frem af gemmerne og tilslutte strøm. Næ - med en centralstøvsuger er det bare at stikke slangen i indsugningen, så starter støvsugeren af sig selv, og man er i gang med rengøringen. Man slipper også for at trække sin støvsuger rund efter sig i campingvognen og risikere ridser og skrammer på møbler m.m.. En centralstøvsuger er gør det så meget lettere at støvsuge.

Annonce:

Dometic Centralstøvsuger
Selve støvsugeren skal monteres i et magasin e.l. Man skal kunne til enheden ved poseskift og evt. rensning af filterne (der er hele tre filtre), men ellers skal man ikke bekymre sig om den

Vi har monteret en Dometic centralstøvsuger i vores Adria. Støvsugeren vejer 3.7 kg. + tilbehør, hvilket er nogenlunde det samme som en almindelig støvsuger vejer. Centralstøvsugeren har et strømforbrug på 5,5 Amp. og kører på 230 V. Effekten er på 1200 W. Vejledende pris er 3.995,- og støvsugeren leveres med al nødvendigt udstyr til montering - herunder adaptere, slanger, kabler osv.

Hele installationen tog under en time, og installationen var bestemt ikke svær. Først skal man udvælge det magasin eller skab hvor støvsugeren skal monteres. Der skal være adgang til 230 V og det skal være muligt at montere indsugningsstykket i væggen til magasinet. Magasinet bør være nogenlunde midt i vognen, så man er sikker på at slangen kan nå ud i alle hjørner i campingvognen. Udover det er der ingen krav til monteringsstedet.

Dometic Centralstøvsuger
Først laves hul til indsugningsstykket i væggen ind til magasinet hvor støvsugeren skal monteres. Det gøres lettest med et hulbor. Sådant et havde vi ikke, så vi borede en række huller og standsede så hullet ud med et stemmejern

Dometic Centralstøvsuger

Dometic Centralstøvsuger
Der skal også gøres plads til de to poler (skruer) hvor ledningen til tænd/sluk funktionen skal sidde. Også dette gøres lettest med et skarpt stemmejern.

Dometic Centralstøvsuger
Så er hullet til indsugningsstykket færdigt og indsugningen sidder perfekt.

Dometic Centralstøvsuger
Nu monteres kablet (medfølger) til den automatisk start/stop funktion. Kablets to ledere skrues simpelthen fast under skruerne på toppen af indsugningsstykket.

Dometic Centralstøvsuger
Da møbelsiderne i campingvognen sjældent er særlig stærke, skal det medfølgende koblingsstykke monteres på bagsiden af væggen til magasinet. Koblingsstykket presse over studsen på indsugningsstykket og skrues så fast til indsugningsstykket med de medfølgende skruer.

Dometic Centralstøvsuger
Indsugningsstykket skrues her fast til koblingsstykket med selvskærende skruer

Dometic Centralstøvsuger
Her monteres adapteren til hhv. støvsugerpose og slangen til indsugningsstykket i på centralstøvsugeren.

Dometic Centralstøvsuger
Adapteren fastgøres med 4 skruer (medfølger)

Dometic Centralstøvsuger
Så sættes en af de medfølgende støvsugerposer i, og centralenheden kan lukkes.

Dometic Centralstøvsuger
Nu tilsluttes kablet til den automatisk start/stop funktion til centralenheden. Kablet monteres med en kronemuffe til de gule ledninger på centralenheden. De er tydeligt mærket, så man kan ikke tage fejl.

Dometic Centralstøvsuger
Så er der blot tilbage at forbinde centralenheden og indsugningsstykket med den medfølgende grå slange, og tilslutte 230 V. Så er installationen færdig.

Dvs. vores installationer er ikke helt færdig. Vi kan godt lide at ting er ordnet pænt, så vi mangler at fastgøre kabler og slange med nogle kabelstrips. Dem havde vi ikke med os i campingvognen, så de må komme til senere. Men det er en ren kosmetisk ting. Centralstøvsugeren er på plads og fungerer.

Dometic Centralstøvsuger
Støvsugeren tændes med at støvsugerslangen stikkes i indsugningsstykket. Den blanke ring på slangens endestykke kortslutter polerne i indsugningsstykket og derved starter støvsugeren. Når slangen fjernes, slukker støvsugeren med det samme. Og for en god ordens skyld - det er lav-spænding, så man kan ikke få stød.

Dometic Centralstøvsuger
Og så fungerer støvsugeren. Det suger rigtig godt, og det er dejligt ikke af have en støvsuger på slæb.

Dometic Centralstøvsuger
Med de fire forskellige mundstykker, kan man komme ind i alle kroge

Dometic Centralstøvsuger
Slangen er lang nok til at kunne nå ud i forteltet, så der kan man også komme til at støvsuge

Links:
Relevante Link(s) : Dometic

 

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information