Gør det selv: Montering af emhætte

Vi har netop sat en ny emhætte i vores Adria. Det var legenede let og tog mindre end 20 minutter. Se hvor let det er her.

Annonce:

Vores Adria Classica fra 2009 er egentlig født med en emhætte. Men hånden på hjertet - den var ikke særlig god. Det var som om at motoren ikke var kraftig nok. I de nyere modeller har Adria da også sat en anden (og kraftigere) emhætte i deres campingvogne.

Men vi havde altså en af de lidt svage emhætter i vores campingvogn. Emhætten var desuden monteret i en grå metalplade hvor der også var monteret to halogen spots. Metalpladen dækkede undersiden af overskabene - praktisk, men efter vores mening ikke særligt pænt.

Gør det selv: Montering af emhætte
Metalpladen med halogenspots og emhætte var praktisk, men vi syntes ikke den var særlig pæn

Emhætten i vores Adria Classica havde aftræk - dvs. at mados og damp blev ført direkte ud i det fri gennem en slange op gennem campingvognens tag. Emhætter med aftræk er normalt de bedste, men for at en emhætte med aftræk skal virke optimalt, skal der være en smule undertryk i campingvognen. Det kan være svært at opnå, når der samtidig er tvangsudlugtning i vognen. Slangen til aftrækket optog desuden en del plads i det ene overskab.

Annonce:

Gør det selv: Montering af emhætte
Slangen til aftrækket tager en del plads op i overskabet

Men man kan også få emhætter, der ikke behøver aftræk. Denne type emhætte kan fjerne madlugt, men ikke fugtighed, da luften ikke fornyes. Denne type er udover fedtfilter forsynet med et kulfilter, der skal skiftes en gang omåret - alt efter brug.

Vi valgte at udskifte vores gamle emhætte med en ny uden aftræk. Dette dels for ikke at skulle bøvle med at tilpasse den nye emhætte til det eksisterende aftræk, og dels for at få mere plads i overskabet ved at fjerne slangen til aftrækket.

Valget faldt på en Dometic CK2000 emhætte. Den er med kulfilter, har to sugestyrker og har indbygget halogenlys - også med to styrker. Den kører på 12V oghar en maks. effekt på 25 W. Motoreffekten er på 5W, og den har en kapacitet på 45 m3 luft i timen. Den leveres komplet med filtre, halogenpærer og skruer til montering.

Gør det selv: Montering af emhætte
Dometic CK2000 emhætte

Den var legende let at installere. Det tog under 20 minutter, og så var den klar til brug. Men husk! Man må ikke selv tilslutte emhætten til campingvognens ledningsnet - det arbejde skal udføres af en elektrikker.

Gør det selv: Montering af emhætte
Der medfølger en fin installationsvejledning - dog ikke på dansk, men på både svensk og norsk.

I billedeserien herunder kan du se, hvordan vi monterede vores nye emhætte.

Gør det selv: Montering af emhætte
Først skulle den gamle emhætte fjernes. Det skete let ved at fjerne alle de skruer, som holdt den på plads.

Gør det selv: Montering af emhætte
Herefter var pladen lige til at fjerne.

Gør det selv: Montering af emhætte
Dernæst fjernede vi motor og slange til aftræk i overskabet.

Gør det selv: Montering af emhætte
Så skulle den nye emhætte monteres. Først fjernes den underste afdækning på emhætten. Den holdes på plads af to skruer, som skrues helt ud.

Gør det selv: Montering af emhætte
Afdækningen vippes tilbage, så den slipper sine hængsler og fjernes. Bemærk at det er på denne afdækning at fedtfilteret sidder

Gør det selv: Montering af emhætte
Herefter fjerne den mellemste del på emhætten. Dette gøres uden værktøj, men det kræver lidt fingerkræfter at få låseholderne til at slippe. Der er tydeligt vist i installationsvejledningen hvordan det lettest gøres.

Gør det selv: Montering af emhætte
Nu skal der tilsluttes 12V (af en elektrikker) til kronemuffen i emhættens øverste del. Herefter skrues denne del op under overskabet i over konfuret.

Gør det selv: Montering af emhætte
Nu hægtes mellemdelen med kulfilteret på emhætten og vippes på plads.

Gør det selv: Montering af emhætte
Mellemdelen fastgøres uden brug af værktøj. Den 'klikkes' blot på plads i emhættens øverste del

Gør det selv: Montering af emhætte
Så skal emhættes underste del monteres. Den hægtes først på de dertil beregnede hængsler

Gør det selv: Montering af emhætte
Så vippes den op og skrues fast med to skruer

Gør det selv: Montering af emhætte
Så er emhætten monteret og klar til brug

Gør det selv: Montering af emhætte
Det er noget pænere end før

Gør det selv: Montering af emhætte
Og der er kommet mere plads i overskabet

Gør det selv: Montering af emhætte
Betjeningspanelet. Der kan vælges mellem to sugestyrker og to lysstyrker

Gør det selv: Montering af emhætte
Og så virker den. Se her, hvordan damp suges op i emhætten

Nu står så tilbage at finde ud af om den nye emhætte er bedre end vores gamle. Vi har konstateret at den suger meget bedre, men hvad med lugt og damp? Det følger vi op på om nogle måneder med en artikel mere om denne emhætte og brugen af den.

Links:
Relevante Link(s) : Dometic

 

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information