I år er det 9. år at Tivoli holder Halloween

I fredags åbnede Halloween i Tivoli og frem til d. 02. nov. 2014 kan man opleve gru og hygge side om side i den smukt pyntede have. Der er campingmuligheder tæt på Tivoli, og som altid er der masser af underholdning både for børn og voksne i den smukke have.

Annonce:

Halloween i Tivoli har på få år udviklet sig med rette til at blive blandt de populæreste begivenheder i Danmark i efteråret. Tivoli har derfor i år valgt at forlænge sæsonen med en ekstra uge, hvor der bl.a. bydes på græskar i tusindvis, Zombie Dance Shows, Hotel Scary, heksemusicals samt en levende fortælling med hvide vampyrmus skabt af Shane Brox.

Temaet går igen i flotte dekorationer overalt i havenTemaet går igen i flotte dekorationer overalt i haven

Også i de mange boder ses temaet – som f.eks. i disse kagerOgså i de mange boder ses temaet – som f.eks. i disse kager

Tivoli har taget afsæt i en ærkeamerikansk ramme og har fordansket Halloween traditionerne fra USA. Traditionerne er blevet fortolket og man har bl.a. ladet sig inspirere af de gamle nordiske høstfester. Man har valgt at præsentere ægte og autentiske scenografier frem for kunstige løsninger. Haven står derfor i dagtimerne i høstens tegn med alt fra halmballer, græskar, kålplanter, visne blade til efterårsblomster i røde, gule og brune nuancer. Ved aftentid ændrer Haven karakter, hvor alt ting bliver noget mere scary, hvilket i sig selv er meget Tivolisk. Dertil kommer alt underholdningen med hekse og uhygge.

Annonce:

Der er masser af aktiviteter for børnDer er masser af aktiviteter for børn

Scenen på Plænen danner rammer om sang, musik og dansScenen på Plænen danner rammer om sang, musik og dans

Heksene laver sjov og leger med børnene flere gange i løbet af dagenHeksene laver sjov og leger med børnene flere gange i løbet af dagen

Spåkoner flytter ind i Tivoli

Er du nogensinde blevet spået, fået læst din fremtid i sand eller kigget dybt ned i fortiden i en krystalkugle? Det og meget mere kan du opleve, når du lægger vejen forbi den ene af de to spåkoner som til Halloween flytter ind i Tivoli. Spåkonerne tager på skift imod i et lille hus på Plænen fra den 10. oktober til og med 2. november.

I dette lille hus holder de to spåkoner tilI dette lille hus holder de to spåkoner til

De to spåkoner, Nina Johansen og Thea Sartou, eller clairvoyante vejledere som deres uddannelse formelt hedder, kan vha. deres særlige evner f.eks. tilbyde gæsterne at se ind i fremtiden.  Det gør de bl.a. ved at gæsterne tegner et mønster i sandet, og ud fra det vil personlige styrker og udfordringer indenfor emnet komme til syne for spåkonen. De kan også spå ved at kigge i krystalkuglen og her kan man få svar på alt mellem himmel og jord. Derudover tilbydes en dybere clairvoyant samtale om ens nutid, fortid og fremtid.

Nina Johansen og Thea SartouNina Johansen og Thea Sartou

”At have clairvoyante evner betyder, at man kan mærke andre menneskers følelser og tanker. Ligeledes kan man kommunikere med den åndelige verden. Det er faktisk for os helt naturligt og det glæder vi os til at vise gæsterne i Tivoli og på den måde rokke ved nogle af de mange forestillinger og myter i forbindelse med vores fag”, siger Spåkonen Nina Johansen

Clairvoyance, krystalkugle eller sand

Når man besøger spåkonerne i det lille hus på Plænen i Tivoli, får gæsten mulighed for enten en halv times clairvoyance, et kig i krystalkuglen eller at blive læst i sand. Ved den clairvoyante samtale vil spåkonen give en beskrivelse af hvordan den følelsesmæssige livssituation er på nuværende tidspunkt. Der vil også fra den åndelige verden bliver fortalt om fremtidige udfordringer, og gives redskaber til hvordan disse udfordringer kan håndteres. Hvis man vælger at tegne i sandet eller har lyst til at få svar fra krystalkuglen, skal spåkonen have spørgsmål vedrørende et specifikt emne. Spåkonerne taler kun med gæster over 18 år og de laver kun ”lettere” seancer.

Ingen tryllerier – masser af erfaring

Selv om de to spåkoner i bedste Halloween stil arbejder med dæmpet belysning, skind på stolene og mørk beklædning er der tale om uddannede clairvoyante med bred erfaring.  De arbejder begge som selvstændige clairvoyante og Nina Johansen deltog bl.a. i ”Sund Livsstils Messen” i Øksnehallen tidligere i år. Thea Sartou er udover at være clairvoyant uddannet psykomotorisk terapeut (afspændingspædagog)

Masser gru og hygge

Hver dag kl. 17.00, bliver den kendte forlystelse Skærsilden transformeret om til et hjemsøgt hotel fra 1940’erne. Scenografien tager afsæt i et hotelunivers med reception, snævre korridorer, værelser fyldt med mekaniske chokeffekter og raslende kæder. Otte skuespillere har på skift til opgave at give gæsterne det uventede gys. Hvis gæsterne bliver skræmt af den gale kontrollør, er det intet imod om, hvad de senere møder på deres vej gennem hotellet i det store bjerg.

Tivolis kontrollører ligner bestemt ikke sig selv mens der er Halloween i TivoliTivolis kontrollører ligner bestemt ikke sig selv mens der er Halloween i Tivoli

Smøgen bag den 100 år gamle Rutschebanen bliver til en uhyggelig zone kl. 17, hvor gæsterne tilsyneladende møder almindelige gæster, der på et splitsekund skifter karakter til det værre. Hører man til dem der får nervøse tics af levende døde bør Smøgen undgås.

Rutchebanen er blevet super flot efter den har fået sit gamle udseende med bjergtinderne tilbageRutchebanen er blevet super flot efter den har fået sit gamle udseende med bjergtinderne tilbage

I Haven finder gæsterne mere en 40 boder, der byder på noget for enhver smag. Der kan gås på opdagelse i mere end 40 boder der rummer alt fra delikatesser, klæd-ud-tøj til kunsthåndværk. Blandt de nye bodholdere finder man kokken Henrik Boserup, der serverer juicy burgers med saftigt kød og masser af grønt. Skulle lysten til lidt sødt melde sig, så er der boder med varme vafler, hjemmelavede pandekager og æble- og tranebærbryg.

De mange boder er også pyntet og udsmykket i overensstemmelse med Halloween temaetDe mange boder er også pyntet og udsmykket i overensstemmelse med Halloween temaet

Trods uhyggen er det nu rigtig hyggeligt at gå rundt i haven i tusmørketTrods uhyggen er det nu rigtig hyggeligt at gå rundt i haven i tusmørket

Halloween i Tivoli er gennemført, og man møder mange sjove menneskerHalloween i Tivoli er gennemført, og man møder mange sjove mennesker

Havens kørende forlystelser har alle åbent mens der afholdes Halloween i TivoliHavens kørende forlystelser har alle åbent mens der afholdes Halloween i Tivoli

Også de mange boder er åbneOgså de mange boder er åbne

Tror det er det største græskarhoved vi til dato har setTror det er det største græskarhoved vi til dato har set

Forlystelserne kører, 40 handelsboder og alle restauranterne har åbne under Halloween i Tivoli der kan opleves fra 10. oktober til og med den 2. november

Camping nær Tivoli

DCU Camping Absalon ligger ganske tæt på Tivoli. Man kan gå ned til S-toget, og det tager kun ca. 15 minutter at komme ind til Hovedbanegården med S-toget.

Se programmet her: Tivoli

 

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information