Det er lykkedes de nuværende ejere af Hinshøj Caravan A/S i Ålum at fremskaffe 11 eksemplarer af de campingvogne, som firmaet begyndte at fremstille i 1963. Vognene blev solgt til kunder over hele landet, og langt de fleste er for længst hugget op og forsvundet.

Hinshøj Caravan genskaber gamle Hinshøj campingvogneHinshøj Caravan genskaber gamle Hinshøj campingvogne

Annonce:

Men enkelte er senere dukket frem af glemselens mørke. Og 5 af dem er nu på vej til at blive genskabt i den form og med det udseende, de blev bygget i for næsten 50 år siden.

"Vi får af og til tilbudt at tilbagekøbe gamle campingvogne, men som regel er de i en så dårlig tilstand, at det er  urealistisk at sætte dem i stand. Men i forbindelse med vort firmas forestående 50 års jubilæum er det lykkedes os at opspore nogle få  velholdte eksemplarer, der er fremstillet i årene 1963 til 1978", fortæller direktør og medejer Jan Henneberg Mikkelsen. Hans værkstedsfolk er nu gået i gang med at bringe dem tilbage til deres oprindelige udseende.

"Produktionen af de dengang kendte Hinshøj campingvogne stoppede i 1978, men den daværende ejer valgte at opbevare restlageret af de materialer, der blev brugt til fremstillingen. Det samme gjorde mine forældre, da de overtog forretningen i 1985, og derfor er det i dag muligt at genskabe de gamle vogne præcis som de så ud, da de i sin tid forlod fabrikken", siger Jan Henneberg Mikkelsen.

Det er et stort arbejde at sætte de gamle campingvogne i standDet er et stort arbejde at sætte de gamle campingvogne i stand

Annonce:

Den historie, der knytter sig til de genfundne vogne, er desværre gået tabt for de flestes vedkommende. En enkelt af dem vendte dog allerede for flere år siden hjem til Ålum, men blev kun udvendig genopbygget i dens oprindelige skikkelse. Den tjener i dag som pølsevogn, når der holdes kundearrangementer på Hinshøj Caravan.

Der anvendes de originale materiale til istandsættelsenDer anvendes de originale materiale til istandsættelsen

"Grunden til, at vi har valgt at genopbygge de gamle vogne nu, er, at vi i forbindelse med jubilæumsfestlighederne i begyndelsen af februar måned har besluttet at lave en udstilling af campingvogne gennem de forløbne 50 år. For at vise udstillingsgæsterne den fantastiske udvikling, som branchen og forretningen her har gennemgået, er det planen at opstille den mindste vogn, der blev lavet på Hinshøj fabrikken, ved siden af forretningens nuværende stjernevogn - en supermodel fra den svenske Cabby-fabrik", slutter Jan Henneberg Mikkelsen forventningsfuld.

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information