Hobby 2012

Hobby Premium er en helt ny modelserie fra Hobby. Premium skal være Hobbys nye High End serie, og har et markant andet design end man normalt ser fra Hobby.

Annonce:

Hvis nogle synes at den nye Hobby Premium minder lidt om Fendt Briliant, der blev lanceret sidste år, så er det ikke helt forkert. Faktisk skulle Hobby Premium have været lanceret sidste år, men Hobby fabrikken valgte at lade Fendt få det nye design først. Nu er designet blevet ændret yderligere, og Hobby Premium fremstår som en moderne og meget spændende campingvogn.

Hobby 2012
Flotte afrundede former med integrerede håndtag og lygter

Udvendig fremstår Premium med sider i hammerslået aluminium, flotte tonede ruder, grå stafferinger og alufælge. Alle samlinger er næsten usynlige. Lygter, håndtag og forteltsskinne er integreret i campingvognens sider.

Hobby 2012
Alu-fælge

Annonce:

Hobby 2012
Flotte integrerede lygter

Hobby 2012
Sort 'glas' og tonede vinduer giver et meget spændende og moderne udseende

Siderne er isoleret med skum i stedet for styroform. Det giver en bedre isolering og en mere stabil konstruktion. Faktisk har Hobby måtte ombygge deres fabrik for mere end 1,5 millioner Euro for at kunne imødegå produktionskravene til bl.a. den nye Premium.

Hobby 2012
Den nye produktionslinie på fabrikken. Her er det en De Luxe model, der er ved at blive samlet

Som noget helt nyt (og længe ventet) her Premium blevet udstyret med en ny tagbelægning – nemlig aluminium belagt med glasfiber. Taget er altså godt sikret mod hagl, og lyden af f.eks. regn på taget vil blive dæmpet.

De nye Premium modeller er udstyret med Knott bremser. Dvs. at bremserne automatisk registrerer slid på bremseklodser og justerer dem derefter. Dette betyder at man ikke selv skal justere bremserne og det giver langt sikrere køreegenskaber.

Hobby 2012
Stor gaskasse

Forrest er der en stor gaskasse med alu-bund og bagerst har Hobby lavet et bagagerum. Det er godt tænkt, og god pladsudnyttelse.

Hobby 2012
'Bagagerummet' er en smart og praktisk detalje

Indvendig ser man ikke de helt store nyheder. Der er kommet ny farve og struktur på 'træ-optikken' på møbler og gulv, og nye tekstiler.

Hobby 2012
Soveværelset i Premium 650 UFf

Hobby 2012
Køkkenet i Premium 650 UFf med store skuffer og Slimtower køleskab

Hobby 2012
God inddeling i skufferne

Hobby 2012
Træk-ud skab med masser af hyldeplads

Nyt er også at den indirekte belysning nu er med LED pærer, og at der er udviklet et helt nyt betjeningspanel til styring af lys og andre elektroniske funktioner i campingvognen.

Hobby 2012
Siddegruppen i Premium 650 UFf

Hobby 2012
Nakkestøttene kan justeres i højden og der er indbygget spot i hjørnet

Hobby 2012
Det nye LCD betjeningspanel

Premium serien har det nye Slimtower køleskab fra Dometic på 140 liter, og køkkenet er udstyret med de store brede skuffer som blev introduceret sidste år.

Håndvasken i badeværelserne er udstyret med det flotte blandingsbatteri, hvor vandet nærmest løber som et lille vandfald. Også bruserne i Premium er i en klasse for sig selv. Super flot lavet.

Hobby 2012
Badeværelset i Premium 650 UFf – bemærk blandingsbatteriet

Hobby 2012
Bruserummet i 560 CFe – Bemærk den flotte bruser og blandingsbatteriet under loftet

Men i bund og grund er der indvendigt tale om et design som man kender fra tidligere modeller. Premium kommer da også i række velkendte og populære grundrids.

Hobby 2012
Der er et flot og unikt møbeldesign i Hobby Premium – her skabe og vitrine i Premium 650 UFf

Hobby 2012
Indretningen i 560 CFe findes nu også i Premium serien

Hobby 2012
Køkkenet med det smarte hjørneskab i 560 CFe

Hobby 2012
Hobby Premium 560 CFe

Premium serien omfatter 9 modeller:

440 SFr
premium_440SFr_2012_dunkel
Længde: 668 cm – Bredde: 230 cm – Vægt: 1350 kg

460 UFe
premium_460UFe_2012_dunkel
Længde: 715 cm – Bredde: 230 cm – Vægt: 1400 kg

495 UL
premium_495UL_2012_dunkel
Længde: 763 cm – Bredde: 230 cm – Vægt: 1500 kg

540 UFe
premium_540UFe_2012_dunkel
Længde: 774 cm – Bredde: 230 cm – Vægt: 1600 kg

560 CFe
premium_560CFe_2012_dunkel
Længde: 801 cm – Bredde: 250 cm – Vægt: 1750 kg

560 UL
premium_560UL_2012_dunkel
Længde: 801 cm – Bredde: 250 cm – Vægt: 1750 kg

610 UL
premium_610UL_2012_dunkel
Længde: 668 cm – Bredde: 230 cm – Vægt: 1350 kg

650 UFf
premium_650UFf_2012_dunkel
Længde: 882 cm – Bredde: 250 cm – Vægt: 1900 kg

720 UML
premium_720UML_2012_dunkel
Længde: 949 cm – Bredde: 250 cm – Vægt: 2300 kg

De nye Premium modeller vil så småt begynde at komme hjem til Danmark i løbet af sommeren. Priserne vil ligge mellem 151.950 kr. for den mindste model og 214.950 kr. for den største.

Det skal også siges, at der sikkert vil blive hjemtaget en 'Nordic' edition – dvs. med Alde varme m.m. - men det vil der komme mere om senere.

Mht. til de øvrige modelserier fra Hobby, så sker der ikke de store ændringer i 2012. Der kommer lidt ændringer i udvalget af modeller. Prestige-serien vil få et helt nyt interiør og nye håndtag i Krom. Det nye Slimtower køleskab er nu at finde i næsten alle modeller, og alle modeller vil få det nye LCD betjeningspanel, der – udover at styre lys m.m. i campingvognen – også kan styre perifere enheder som f.eks. lader, Alde m.m.

Desuden er det muligt at få en 'garage' monteret i forbindelse med køjesengene i modellerne De Luxe 540 KMFe og 560 KMFe

Hobby 2012
De Luxe med garage

Og endelig skal det nævnes at en klassiker genopstår. I 2012 vil Hobby Landhaus igen være at finde i Hobbys program. Vi fik desværre ikke mulighed for at se den ved præsentationen, men vi kan da vise et billede af det nye design.

Hobby 2012
Den nye Hobby Landhaus

 

Links:
Relevante Link(s) : Hobby

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information