Hobby ontour 2018 01

For nogle år tilbage kom Hobby med en serie af campingvogne der var specielt designet til de rejsende campister. Ganske rammende fik serien navnet ”On Tour”.

Annonce:

Den var lettere end de andre serier og ingen af vognene i serien havde en bredde der oversteg 2.20 meter.

Nyt design

On Tour serien er til sæson 2018 blevet fuldstændigt redesignet. Det udvendige design ligner nu mere de andre Hobby seriers udvendigt design. Serien består dog stadigvæk kun af kompakte rejsevogne med en max bredde på 2.20 meter.

Hobby ontour 2018 02

Dette gør OnTour serien til en meget velegnet rejsevogn, da den er nem at få med rundt. Der er grundrids velegnet til familier og grundrids velegnet til par. I alt fire forskellige grundrids.

Annonce:

Hobby ontour 2018 03Her ses Hobby OnTour 460 DL

Fire forskellige modeller

  • Hobby OnTour 390 SF er den mindste campingvogn i Hobbys sortiment. Den er indrettet med siddegruppe i siden i bagenden, et kompakt toiletrum, og et forholdsvist rummeligt køkken. Sengen er placeret på tværs i forenden. Da siddegruppen kan redes op, er der soveplads til fire.
  • Hobby OnTour 460 DL er indrettet med siddegruppe i bagenden, køkken og toiletrum i midten og to enkeltsenge i forenden. I denne kan siddegruppen også redes op og man kan få udtræk til mellem enkeltsengene så disse kan konverteres til en stor king size seng.
  • Hobby OnTour 470 UL er ligeledes indrettet med enkeltsenge i forenden. Her er køkkenet og toiletrummet også placeret i midten og siddegruppen i bagenden. Forskellen hér er, at her er siddegruppen en rundsiddegruppe. Denne kan selvfølgelig også redes op.
  • Hobby OnTour 470 KMF er OnTour seriens familiecampingvogn. Den er indrettet med køjer lige inden for døren i bagenden og toiletrummet lige ved siden af, siddegruppe og køkken i midten og tværstillet dobbeltseng i forenden. Da der også kan redes op i denne siddegruppe, kan der faktisk sove helt op til seks personer i denne campingvogn.

Siddegruppen i OnTour 460 DLSiddegruppen i OnTour 460 DL

Opgradering på næsten alle fronter

OnTour serien har fået bredere indgangsdør, ligesom de andre serier fik sidste år. Interiøret er holdt i lyse og gråbrune farver og flader. Der er kommet nyt gråt stof på hynder m.m., der giver en flot kontrast.

Nye møbelfronterNye møbelfronter

Hobby ontour 2018 06Siddegruppen kan redes op til ekstra soveplads

Her ses soveafdelingen i Hobby OnTour 460 DLHer ses soveafdelingen i Hobby OnTour 460 DL

OnTour er Hobbys billigste serien og nu er møblerne i OnTour serien blevet optimeret og har fået et kvalitetsløft så de er kommet på niveau med De Luxe seriens møbler. Alle fire modeller er udstyret med det Hobby kalder Hobbykomplett, hvilket vil sige, at man uden at skulle tilkøbe ekstraudstyr, er klar til at drage på ferie, det øjeblik man forlader forhandleren. Det er dog muligt at tilkøbe forskelligt ekstraudstyr og forskellige pakker, hvis man ønsker det. Der kan f.eks. købes elektrisk gulvtemperering, Blaupunkt lydanlæg eller Trumas VarioHeat ”Comfort”. Mulighederne er mange.

Mange gode detaljer - bemærk lamelbund og stålramme i sengenMange gode detaljer

Køkkenet hører ikke til de største, men der er hvad der skal væreKøkkenet hører ikke til de største, men der er hvad der skal være

Hobby ontour 2018 10

Hobby OnTour er ligesom de andre Hobby serier, forberedt for Hobbys CI-BUS teknologi hvor næsten alle funktioner kan styres fra TFT panelet og fra din smartphone.

Hobbys OnTour serie er et godt bud på en campingvognsserie i den mere rimlige ende og vægtmæssigt kan de fleste biler trække campingvognene i denne serie.

Klik her for at læse mere om Hobby Campingvogne

 Tre jubilæums campingvogne fra Hobby

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information