presse frigaard 12 03

Camping og kvalitet er to sider af samme sag. Det skyldes at Campingrådet ”belønner” campingpladserne når de gør noget ekstra ud af f.eks. hækklipningen, belysningen, vedligeholdelsen og rengøringen.

Annonce:

Siden 2006 er alle de danske campingpladser blevet vurderet på en kvalitetsskala af campingrådet. Så inden gæsterne tager hjemmefra kan de se hvilken campinglads der er god til at gøre rent, bruge gode materialer, indrette, designe, udlufte, male, slå græs. Ja med andre ord, have orden i tingene.

Højeste kvalitetsvurdering

Campingrådet har i år bestemt at de 10 campingpladser der har den højeste kvalitetsvurdering skal fremhæves. 

Fra hver af de fem stjernekategorier vil der vælges to campingpladser. Det vil sige at man udelukkende kan sammenligne kvalitetsvurderingen fra en f.eks. trestjernet campingplads med andre trestjernede pladser. De 10 campingpladser er gode eksempler på, at danske campingpladser har en høj kvalitet. Man kan se alle de godkendte campingpladsers kvalitetsvurderinger på www.danskecampingpladser.dk

De 10 campingpladser er:

Annonce:

En stjerne: Feriecenter Samsø og Vejen Camping
To stjerner: Nørre Lyngvig Camping og Hjarnø Camping
Tre stjerner: Klim Strand Camping og Gammelmark Strand Camping
Fire stjerner: Frigård Camping og Skiveren Camping *
Fem stjerner: Hvidbjerg Strand Feriepark og Jambo Feriepark *

Campingrådes direktør Poul Fejer Christiansen siger følgende til kvalitetsvurderingen: Det danske prisniveau er meget højt. Det er derfor vigtigt, at gæsterne på de danske campingpladser virkelig får kvalitet for pengene, og det gør de. Det er derfor ikke på de danske campingpladser, at der er behov for et statsligt kvalitetsmærke, som regeringen ellers har foreslået for dansk turisme som helhed. De danske campingpladser er blandt de bedste i Europa. Samtidig kan vi se, at vi har meget få klager, så de danske campingpladser fortjener virkelig stor ros.”

Fakta om dansk camping: Campingerhvervet omsætter årligt for godt 3,9 mia. kr. Samlet skaber campingerhvervet beskæftigelse til knapt 7.200 personer, og denne beskæftigelse er i stor grad i udkantområder. Antallet af indregistrerede campingvogne er vokset med godt 33 % siden år 2000 til 143.000 i 2013.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Campingrådets direktør Poul Fejer Christiansen, 39 27 88 44 – 21 24 80 44 eller Campingrådets formand Preben Christensen 86 55 63 06 – 40 45 63 06.
* Frigård Camping og Skiveren Camping har samme antal point. Hvidbjerg Strand Feriepark og Jambo Feriepark har samme antal point. Ved pointlighed er pladserne nævnt i alfabetisk rækkefølge.

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information