frem presse 020718 benzinpriser 01

Siden sidste år er brændstofpriserne i Europa steget med i gennemsnit mere end en kr. pr. liter. Det gør sommerens kør selv-ferie en smule dyrere. Der er dog stor forskel på, hvor dyr benzin og diesel er i de enkelte lande.

 

Bilister skal gribe en smule dybere i lommerne, når de tanker bilen på sommerens kør selv-ferie. Siden sidste sommer er listeprisen på benzin og diesel nemlig steget. Det viser en gennemgang, FDM har lavet af brændstofpriserne i 12 europæiske lande.
 
Benzinprisen er siden juni 2017 steget i gennemsnit med 1,02 kr. pr. liter. Alene i Danmark er den steget med 1,30 kr. Tilsvarende er diesel steget i gennemsnit med 1,39 kr. pr. liter. Her er stigningen størst i Frankrig, hvor prisen ligger 2,05 kr. over juni sidste år.
 
De højere priser betyder, at en tur på 3.100 km frem og tilbage til Gardasøen i en benzinbil, der kører 18 km/l, bliver 168 kr. dyrere i forhold til sidste år, hvis man tanker ligeligt i Danmark, Tyskland, Østrig og Italien. I en dieselbil er merprisen 172 kr.
 
”Det er ikke en forskel, der slår bunden ud af noget feriebudget, men dog en lille stigning. Da der er tale om listepriser, kan man godt finde lavere priser undervejs. Eksempelvis er det dyrest at tanke på stationer langs motorvejen, mens det ofte er billigere at tanke på enten ubemandede stationer, eller i områder hvor der er flere tankstationer,” siger forbrugerøkonom i FDM, Ilyas Dogru.
 
Gennemgangen viser også, at der er forskel på prisen i de enkelte lande. Holland og Italien er de dyreste lande at tanke benzin i, mens Tjekkiet og Østrig er de billigste. Også på diesel er Italien det dyreste land.

frem presse 020718 benzinpriser 02
 
”Går turen til Gardasøen, kan man med fordel tanke bilen i Østrig frem for Italien, der har nogle af de højeste brændstofpriser i Europa. Tanker man 50 liter benzin i Østrig, er der 131 kr. at spare i forhold til i Italien. På samme måde er der ingen grund til at fylde tanken i Danmark inden afgang. Der kan være lidt at spare, hvis man venter, til man er i Tyskland,” siger Ilyas Dogru.
 
Læs mere om brændstofpriserne i Europa på www.fdm.dk

 

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information