Hvilken campingvogn lars 260416 01

Hvert år kommer der nye campister til, og som ny grøn campist, er der rigtig mange ting at forholde sig til, hvis man fx skal købe ny/brugt vogn. Som campist gennem hele livet, opbygges der selvfølgelig noget viden, og den vil vi forsøge og dele ud af her.

Annonce:

Den første vogn kan være en svær beslutning for mange. Der er mange spørgsmål der trænger sig på:

• Hvad er budgettet
• Er der nogle specielle krav som skal være opfyldt, fx i forbindelse med handicaps osv.
• Hvor meget må bilen trække, og hvis bilen må trække vognen, er det så også lovligt med det kørekort som chaufføren har, eller kommer der en omkostning til dette også.
• Skal vognen være med enkeltseng, dobbeltseng, køjer, opredning osv.
• Skal vognen kunne bruges hele året, eller er det til 3 ugers sommerferie sydpå eller
• Skal handlen være hos privat eller hos en forhandler

Svarene på nogle af spørgsmålene kan konflikte med andre af svarene, og her må man sætte sig ned, og tænke igennem om man vil den ene eller den anden vej.

Når man har en ide om disse ting, kan man begynde sin søgen – der findes flere forskellige søgemaskiner til at finde de vogne der er til salg.

Annonce:

En af de ting man ofte hører nye campister spørge om er – hvilken vogn skal jeg købe – hertil mener jeg kun der er et svar – den du føler dig hjemme i! – en vogn som er købt pga. andres mening, er der meget stor risiko for man ikke bliver glad for. Hvorimod hvis man er gået ind i en vogn, og bare med det samme siger, her vil jeg gerne bo, så har man et godt grundlag.

Hvilken campingvogn lars 260416 02Campingvognshygge er når man føler sig hjemme i vognen og den opfylder de behov som man har.

De forskellige vognmærker har alle deres berettigelse, og alle har de både fordele og ulemper, selv på meget dyre vogne kan der være fejl og ting som man tænker, det er dælme ikke gennemtænkt det her.

Hvis man vil teste om den ene eller anden indretning er det man søger, så har mange campingpladser vogne til udlejning, hvor man kan afprøve det, og samtidig findes der også andre der udlejer vogne, hvis man gerne vil prøve og køre en tur fx til udlandet og teste indretningen af.

Når man snakker indretning, så er der ofte mange forskellige krav og ønsker – men der er nogle ting som man bør have i mente, hvis man vil campere hele året. Hvis familie eksempelvis består af 2 – 3 børn, så kan man ikke påregne at de kan sove i forteltet om vinteren, så der skal man have lidt ekstra mulighed inde i vognen.

Man bør her også tænke på siddepladser osv. Husk husk husk – alle vogne kan bruges til vintercamping, nogle er bedre end andre og nogle er mere optimeret end andre, men man kan bruge alle. Og ellers kan man i de fleste tilfælde optimere vognen.

Hvilken campingvogn lars 260416 03På de fleste producenters hjemmeside kan man se billede, grundrids og mange gange 3D video af vognene, og selv om man ikke er ud i og købe en ny vogn, så kan man få en ide om hvordan indretningen fungere.

Når man har kredset ind, hvad det er man går efter, så melder spørgsmålet selvfølgelig sig, skal den købes privat eller hos forhandler – det er lidt en tillidssag og en ”mavefornemmelse”. Hvis man køber privat, så vil prisen typisk ligge på 10 – 20.000 under forhandlerprisen, til gengæld har man ikke den samme ”sikkerhed” som et forhandler køb kan give.

Køber man privat, bør man give sig god tid, og som absolut minimum sørge for at der foreligger en gas- og fugttest. Samtidig kan med fordel bruge en købskontrakt som kan hentes hos fx DCU eller FDM, og gennemgå den sælger og køber imellem, og hermed undgå misforståelser.

Når man som ny og grøn campist står overfor lige den vogn som man har drømt om, kan der være mange faldgrupper. Her er det vigtigt og være tålmodig og give sig tid. Sørg altid for at se vognen i dagslys, gå flere gange rundt om den, både den ene og den anden vej. Er der noget som du syntes ser mærkeligt ud, så undersøg det, lad være med at slå det hen, fordi det lige er den vogn du gerne vil have.

Tjek dæk, samlinger, gasslange osv. Ser de slidte og møre ud. Hvad med gaskassen, åben den, stik hovedet ind, er der fugtskjolder, lugter der hengemt, er der synlig fugt eller er der i det hele taget noget som du syntes ser mærkeligt ud.

Hvilken campingvogn lars 260416 04En slem fugtskade som kan koste rigtig mange penge at få udbedret.

Inde i vognen, skal du bruge din næse og din sunde fornuft – som det første og vigtigste – føler du dig hjemme, som det næste, lugter vognen hengemt, jordslået eller fugtig. Hvis den gør, så er der grund til at være på vagt. Fugt er campingvognens værste fjende, og det kan sidde mange steder, og kan have mange årsager. Så selv om der foreligger en fugttest, så gå vognen igennem uanset.

For at være sikker, er det nødvendigt at åbne både skabe, skuffer, bænke, senge osv, kig især i hjørnerne, mærk gerne efter med et par fingre, er træværket blødt eller er der synlige skjolder. Løft også hynder og puder og se efter fugtskjolder m.v.

Nogle af de typiske steder er hjørnerne, ved gennemføringer fra taget, vinduer og tagluger.

Hvis dette ikke giver anledning til bemærkninger, så prøv og åbne/lukke alle døre og vinduer, er der noget der ikke virker, bør det noteres. På en del vogne, er der dobbeltlag i vinduerne, hvis der er dug imellem disse, bør det noteres men det behøver ikke at betyde noget. På nogle vogne er der en lille plasticprop i vinduet, den er beregnet til at udlufte med. Og på mange andre igen, forsvinder det når solen kommer på.

Næsten alle vogne er udstyret med varmeovn der kan køre på gas og el, sikker dig at begge dele fungere, Hvis der er blæser på, så prøv og tænd ovnen på både gas og el og tjek at blæseren kører som den skal. Køleskabet kan næsten altid også køre på både gas og el, sørg for at tjekke at begge dele fungere.

Hvilken campingvogn lars 260416 05Varmeovn på gas

Toilettet bør også prøves, ikke fordi du nødvendigvis behøver sætte dig og lave noget, men tjek at pumpen kører og at der kommer skyllevand.

Vandsystemet bør også tjekkes at det er tæt, og at der kan komme vand du af hanerne. Hvis vognen er udstyret med varmtvandsbeholder, så pump vand over i denne, og sikre dig at den ikke er frostsprængt.

Dette er nogle af de væsentlige ting, som man bør holde sig for øje. Det er mange småting, og man kan nemt overse noget, derfor kan det også være en god ide og have en erfaren campist med, som kender til teknikken bag.

Er der telt med til vognen, pak det ud – lugt til det og kig på det – et telt der er pakket fugtigt ned, kan være mørt og ubrugeligt. Se selvfølgelig også efter huller og dårlige lynlåse.

Men frem for alt – lad dig ikke styre af hvad andre mener du skal købe, lad dig vejlede, men lad dig styre af den vogn hvor DU og din familie føler sig hjemme, og som passer til DIT budget og DINE behov.

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information