Hvilken køleboks skal man vælge

Markedet bugner med forskellige typer kølebokse, og der er mange fabrikater og typer at vælge imellem. Men hvilken er den rigtige til ens behov? Se med her, hvor vi kigger nærmere på en række forskellige kølebokse.

Annonce:

Der findes mange forskellige kølebokse på markedet. Generelt kan disse opdeles i 4 typer alt efter hvilken teknologi, der benyttes til køling. Disse er:

  • Kølebokse til fryseelementer
  • Absorberkølebokse
  • Termoelektronik kølebokse
  • Kompressorkølebokse

Kølebokse til fryseelementer er den mest simple form for køleboks. Det er kort og godt en isoleret kasse hvori der lægges et eller flere fryseelementer. Disse fryseelementer er typisk lavet af plastik og indeholder vand. Vandet i fryseelementet fryses til is, og lægges i køleboksen. Derved køles indholdet af køleboksen. Men når isen i fryseelementet er smeltet, ophøre køleeffekten også. Sådanne køleboksen er velegnet til picnics o.l., men ikke til lange bilture og/eller som supplement til campingvognens køleskab.

Absorberkølebokse er baseret på Absorptionskøleteknologien, hvor der produceres kulde ud fra varme. Hvordan dette kan lade sig gøre, skal vi ikke komme nærmere ind på her. Men denne køleform er særdeles velegnet til camping, da den kan drives af både el (både 12V og 230V) og gas. De fleste køleskabe i campingvogne er derfor baseret på denne teknologi. Det skal dog siges, at der normalt kun kan nedkøles til ca. 25 grader under den omgivende temperatur.

Hvilken køleboks skal man vælge
Camp Forever køleboks på 45 liter. Den kan køle til ca. 20 under den omgivende temperatur. Har også varmefunktion, og kan holder mad varmt. Kan benytte 12 V og 230 V og den vejer ca. 10 kg.

Annonce:

Hvilken køleboks skal man vælge
45 liter giver plads selv til store flaske med vand eller sodavand

Hvilken køleboks skal man vælge
Stik og omskiftere er samlet på et lille panel

Hvilken køleboks skal man vælge
Smart med en aftapningshane til kondensvand nederst i køleboksen

Hvilken køleboks skal man vælge
I låget er der små praktiske rum med låg

Hvilken køleboks skal man vælge
Camp Forever absorberkøleboks, der kan benytte 12V, 230V og gas.Kan køle til ca. 25 grader under den omgivende temperatur. Den vejer 17,5 kg.

Hvilken køleboks skal man vælge
Reelt kølerum på 35 liter

Hvilken køleboks skal man vælge
Betjeningspanel til regulering af temperatur. Bemærk vaterpasset og knappen til piezzotændningen

Hvilken køleboks skal man vælge
Gas og el tilsluttes på køleboksens bagside

Termoelektronik kølebokse er baseret på Peltier-systemet. Dette består af moduler af små milimetertykke plader bestående af 2 keramiske sider med et lag imellem. Når der sættes strøm til (12V eller 230V), vil varme blive ledet fra den ene plade over til den anden, og et Peltier element fungerer derfor som en varmepumpe. Det er vigtigt at varmen fjernes fra elementets varme side med en god luftkøler. Der er ingen bevægelige dele, ingen støj, ingen vibrationer, god køleeffekt, fylder lidt og holder længe. Ulempen ved Peltier-systemet er at det kræver meget strøm, og kan have den modsatte effekt(opvarmer) hvis varmen ikke fjernes fra den varme side. Dette udnyttes dog i en del kølebokse til at man også kan bruge køleboksen og varmekasse. Typisk kan en køleboks af denne type køle ned til ca. 30 grader under den omgivende temperatur.

Hvilken køleboks skal man vælge
Camp Forever har to kølebokse baseret på Termoelektronik med væske. Denne er på 22 liter

Hvilken køleboks skal man vælge
22 liter giver plads til både mad og flasker med vand e.l.

Hvilken køleboks skal man vælge
Bemærk de store gitre til luftcirkulation

Vi har haft den lille termoelektriske køleboks på 22 liter med på tur. Den fungerede fint som et supplement til køleskabet i campingvognen. Til at begynde med syntes vi at ventilatoren støjede lidt rigeligt. Men efter at have lyttet til andre kølebokse, kan vi se at ikke er tilfældet. Blæseren støjer hverken mere eller mindre end tilsvarende kølebokse, og blæseren kører kun, når boksen køler.

Hvilken køleboks skal man vælge
Køleboks baseret på Termoelektronik med væske på 38 liter

Hvilken køleboks skal man vælge
Et kig ned i det store kølerum. Begge termoelektriske kølebokse har et køleområde fra -5 til +10 grader.

Hvilken køleboks skal man vælge
Betjeningspanel giver overblik over den aktuelle temperatur og gør det let at justere kølingen. Desuden er der indikator for hhv. 12V og 230V drift.

Kompressorkølebokse er baseret på samme teknologi som vi kender fra køleskabe og frysere hjemme. De har langt den bedste køleevne, og flere af dem kan endda fungere som fryser. De kører på strøm (12V og 230V), og er termostatstyret. De kan derfor holde en konstant temperatur uafhængigt af den omgivende temperatur. Desværre er denne gruppe også den dyreste.

Hvilken køleboks skal man vælge
Stor kompressorkøleboks fra Camp Forever.

Hvilken køleboks skal man vælge
Kølerum på 35 liter, med en køleeffekt ned til -15 grader

Hvilken køleboks skal man vælge
Knap til regulering af temperatur sidder gemt under en klap på køleboksens top

Når man skal vælge en køleboks, er det vigtigt at man finder ud af, hvad ens behov er.

Skal man f.eks. bruge den i bilen, skal den kunne anvendes på 12V.

Hvilken køleboks skal man vælge
Kompakt kompressor køleboks på 22 liter. Perfekt både til brug i fortelt og i bilen. Kører på både 230V og 12V

Hvilken køleboks skal man vælge
Køleområdet er -15 til +10 grader og vægten er kun 13 kg.

Skal den bruges til madvarer, skal man tænke på, hvor den skal bruges. Både biler (uden aircondition) og fortelte, kan på en varm sommerdag sagtens opnå en indvendig temperatur på over 40 grader. Dvs. at en køleboks, der kun kan køle til f.eks. 25 grader under den omgivende temperatur, kun kan nedkøle til ca. 15 grader. Det er ikke godt nok til madvarer.

Hvilken køleboks skal man vælge
Vi har en kompressor-køleboks på 38 liter med på vores rejser. Den kan benytte både 12V og 230V, så bruger den i bilen, og den tager ikke megen plads op i forteltet.

Hvilken køleboks skal man vælge
Det lille stativ gør, at man ikke skal ned på knæ hver gang man skal hente ting i den. Også denne boks køler fra -5 til +10 grader.

For os er det vigtigt at vi kan holde madvarer (og især Sissels medicin) tilpas afkølet. Det kan vi ikke regne med at campingvognens køleskab kan klare – specielt ikke på varme sommerdage eller når vi er på rejse i Sydeuropa. Kun ved en kompressor-køleboks er vi sikre på at temperaturen i boksen altid er under 5 grader.

Hvilken køleboks skal man vælge
Her har vi fyldt køleboksen op med dåser får at give et indtryk af, hvor meget der er plads til i kølerummet.

Hvilken køleboks skal man vælge
Også denne boks styres via et simpelt og intuitivt betjeningspanel

Som nævnt i indledningen... der findes mange forskellige typer kølebokse. Så det gælder om at definere ens behov. Skal man blot holde drikkevarer kølige i bilen og i forteltet, så er det ikke nødvendigt med en kompressor-køleboks. Omvendt skal man nok undgår det prisbillige absorberkølebokse hvis boksen skal bruges til opbevaring og køling af madvarer.

 

Links:
Relevante Link(s) : Camp Forever

 

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information